Find din rejse til Afrika her:

 

Strand ved Mombasa i Kenya

1

jan

Watamu strand i Kenya

I Afrika finder du et væld af smukke, eksotiske strande, og den berømte Watamu strand i Kenya er absolut en af slagsen. Læs her om den skønne strand og nogle af de aktiviteter, du kan fornøje dig med på din rejse til Watamu og Kenya.

 

 

Forførende kyststrækning

 

Watamu strand i Kenya

 

Watamu strand fortryller de fleste af dens gæster. En udefinerbar stemning falder over en. Når man ankommer til Watamu strand, føles det som om man ikke bare er rejst hele vejen til Afrika, men også tilbage i tiden. Her står tiden, næsten, stille og man fornemmer, at man er kommet til et fortryllende sted, hvor roen falder og sindet og tankerne kan vandre frit.

 

Watamu strand er beliggende ved spidsen af en lille halvø. Stranden tegnes af Mida bækkens bugtende løb og en overflod af klippeomkransede laguner. Derudover er der baobabtræerne, der strækker deres grene op mod himlen, og tre bugtede strækninger med det fineste, rene sølvhvide sand. Indkapslet af Kenyas langstrakte rev er vandet klart safirblåt og badevandsvarmt året rundt. I baggrunden anes Arabuko-Sokoke skovens kølige grønne hvælvinger og de drømmende Gedi ruiner fra Kenyas mest gådefulde tolvte århundrede swahili by.

 

Der er masser af muligheder for aktiviteter i og omkring vandet, hvis du ønsker det. Eller giv dig hen til det totalt afslappende, meditative Robinson-Crusoe-liv, hvis du foretrækker at komme helt ned i gear. Watamu har det hele.

 

 

Aktiviteter på Watamu

 

Skildpaddebugten

Strandstrækningerne i Watamu er en yndet yngleplads for skildpadder. Grønne skildpadder, hawksbill skildpadder, olivenfarvede Ridley skildpadder og læderskildpadder udklægger alle deres æg i Watamus hvide strandsand. Der er et aktivt skildpaddeinitiativ, hvor katalogiseringen af og arbejdet med skildpadderne er sat i system. De små babyskildpadder beskyttes og hjælpes ned på stranden til vandkanten og de voksne skildpadder, der fanges i fiskenet hjælpes fri.

 

Det bedste tidspunkt at opleve udklækningen af de små skildpaddeunger er fra marts til oktober.

 

Havskildpadde på Watamu strand i Kenya

 

Delfiner

Watamu er berømt for sine delfiner, der tæller arterne:  indopacifiske øresvin, indisk pukkeldelfin og langnæbet delfin. De voksne hunner vender år efter år tilbage til vandet ved Watamu med deres unger. Her har de deres fristed, og her kommer hannerne også hen for at parre sig med hunnerne.

 

Tursiops aduncus delfiner

 

Oplevelsen er ekstra spændende, fordi de tilbagevendende delfiner er blevet nøjsommeligt katalogiseret efter deres helt individuelle kendetegn. Du har også mulighed for at foretage din “delfinsafari” på et paddleboard, hvis du ønsker det.

 

Hvaler

At spotte en af de kæmpestore hvaler er en helt særlig oplevelse. Ikke mindst fordi en hval er på størrelse med en dobbeltdækker-bus. I Watamu er sådan en kæmpehval ikke noget sjældent syn. Det skyldes især, at teamet bag samarbejder på tværs og udveksler information omkring hvalernes bevægelser på ethvert givet tidspunkt.

 

Humpback hval

 

I perioden juli til september passerer flokke af humpback hvaler fra det sydlige Afrika. Højsæson for spotning af hvaler er september til december, men de ses ofte på andre tidspunkter gennem året. Du behøver sågar ikke sejle ud med båd for at se de store havdyr. De kommer ofte helt tæt på land, så du kan nyde synet af dem fra din barstol på stranden.

 

Dybtvandsdykning i Turtle Bay

Watamu er et sandt paradis, når det kommer til dykning. Her finder du mere end 20 forskellige dykningsprofiler. Dyk fra klipper eller tag på nattedykning, vragdykning eller koraldykning for blot at nævne nogle få af mulighederne.

 

Folk kommer tilbage til Watamu år efter år for at dykke i det varme, klare blå vand. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, er det ideelt at dykke ved Watamu. Området bugner af professionelle dykkerskoler.

 

Aften ved Watamu strand i Kenya

 

Watamu National Marine Park & Reserve

Hos Watamu National Marine Park and Reserve kan du opleve hele spektret af vandsportaktiviteter til perfektion. Her er både kitesurfing, paddle-boarding, boogie-boarding, snorkling og sejlads.

 

De kan ovenikøbet prale med et fantastisk koralrev med ca 150 forskellige slags koraler og 1000 arter af koralrevsfisk. Desuden bruger havskildpadder stedet som yngle- og spiseplads, og du kan spotte grupper af djævlerokker og barracudaer på det dybere vand.

 

Watamu strand i Kenya

 

Watamu strand i Kenya

 

Er du blevet forhekset af længselsfulde rejsedrømme om den fortryllede kenyanske strandperle, så se nærmere på vores rejseforslag til Kenya.

 

Flere spændende indlæg på rejsebloggen

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias