Find din rejse til Afrika her:

 

imfolozi-sydafrika-safari-landskab-flickr-1024x685

5

maj

Sydafrikas nationalparker

Hvilke af Sydafrikas nationalparker og reservater er de bedste? Sydafrika er kendt som en mangfoldig og varieret destination, der har lidt af det hele. Noget af det, landet har rigtig meget af, er nationalparker og reservater, der er oplagte til safari. Parkerne ligger både i nord, syd, øst og vest, og vi vil derfor gerne introducere dig til nogle af landets bedste af slagsen.

 

 

Sydafrikas nationalparker

 

 

Kruger Nationalpark

 

kruger-nationalpark-sydafrika-næsehorn

 

Vi kommer ikke uden om den, så hvorfor ikke tage den med det samme. Vi mener selvfølgelig Sydafrikas største og mest populære safaripark, nemlig Kruger Nationalpark. Parken har nogenlunde samme størrelse som Jylland og er hjemsted for alle fem dyr fra Big Five: løver, næsehorn, elefanter, leoparder og bøfler.

 

Derudover lever en lang række antilopearter, vortesvin, vildhunde, hyæner, desmerdyr og en bred vifte af fuglearter også i parken. Med sine 20.000 km2 byder Kruger Nationalpark ikke kun på et fantastisk dyreliv. Her kan du nemlig også opleve den utrolige flora med både baobabtræer, febertræer, marulatræer og mopanetræer. I Kruger er vejene asfalterede

 

 

Hluhluwe Imfolozi Game Reserve

 

mphafa hide imfolozi-sydafrika-safari-flickr-1024x685

 

Hluhluwe Imfolozi er Sydafrikas ældste nationalpark. Den huser det ekstremt truede hvide næsehorn, flodheste og en masse andet vildt dyreliv. Der findes en del udsigtspunkter, hvorfra du kan nyde synet over vandhullerne, hvor dyrene samles omkring.

 

hluhluwe imfolozi game reserve-sydafrika-safari-aber-bil-flickr-1024x685

 

Det er en park, hvor du har mulighed for selv at køre rundt. Der kan også bookes safariture, hvor du er afsted med en lokal guide. Hold især øje med den godt camouflerede leopard og den afrikanske vildhund.

 

 

Addo Elephant Nationalpark

 

addo elephant national park-sydafrika-flickr-1024x685

 

Beliggende nær Port Elizabeth og langs den sydlige Garden Route, finder du Addo Elephant Nationalpark. Det er Sydafrikas tredje største nationalpark, og den er, som navnet nok hentyder, hjemsted for massevis af elefanter, faktisk 500 styks.

 

Den åbnede oprindeligt som et elefanthjem, men nu er parken også blevet hjemsted for en række andre dyr. I parken kan du opleve løver, sorte næsehorn, bøfler, hyæner, antiloper, zebraer og massevis af fugle.

 

 

Pilanesberg Nationalpark

 

Luftballon.safari

 

En kort køretur fra Johannesburg ligger Pilanesberg Nationalpark med sin særlige placering mellem den tørre Kalahariørken på den ene side og vådlandet på den anden. Det tiltrækker en masse dyr, heriblandt de famøse Big Five. Et rigt fugleliv lever i parken, hvor ørne og strudser er blandt. Faktisk har den seneste optælling vist, at der lever over 7.000 dyr og 360 fuglearter i den kun 550 km2 store park. Det gør sandsynligheden for at se masser at dyreliv temmelig stor.

 

Desuden er parken malariafri, hvilket gør den til en ideel safaridestination blandt børnefamilier. En anden årsag til at parken er særlig børnevenlig er dens beliggenhed tæt på SunCity, hvor der både findes vandland, kasinoer, golfbaner, shoppingmuligheder, verdens hurtigste svævebane og quadbiking. Her kommer du hvertfald ikke til at kede dig lige foreløbig. Er du særlig eventyrlysten, kan du flyve med luftballon henover nationalparken.

 

Madikwe Game Reserve

 

Madikwe, sydafrika, Kruger, safari

 

Madikwe er en Big Five destination, der grænser op til Botswana tæt på Kalahariørkenen. Det er Sydafrikas femte største safaripark, og parkens rige vegetation sikrer et bredt dyreliv. Det er kun muligt at tage på safari i Madikwe, hvis man overnætter i parken. Dagsture er altså ikke tilladt, og det sætter en passende begrænsning for antal besøgende, hvilket bare gør oplevelsen endnu bedre. Ligesom Pilanesberg er Madikwe ligeledes en malariafri destination.

 

 

Sabi Sands Game Reserve

 

sabi sands game reserve-djuma-sydafrika-landskab-safaribil-flickr-1024x685

 

Sabi Sands er utvivlsomt det mest eksklusive reservat i Sydafrika. Parken ligger i det sydvestlige hjørne af Kruger Nationalpark, og der er ikke nogle hegn imellem de to parker, og dyrelivet kan derfor vandre frit frem og tilbage. Chancerne for at se dyrene fra Big Five er særdeles store. Det er faktisk så godt som garanteret, og parken er især kendt for dets fantastiske ‘leopard sightings’.

 

 

Mapungubwe Nationalpark

 

 green wood hoopoe-mapungubwe-sydafrika-safari-fugl-flickr-1024x685

 

Mapungubwe Nationalpark er på UNESCO’s verdensarvsliste grundet parkens rige historie, da den var hjemsted for Sydafrikas første kongerige. Mapungubwe er desuden hjemsted for en bred vifte af dyreliv, og der er en masse trafik fra parken og til nabolandene Botswana og Zimbabwe. Der vokser nogle store baobabtræer i parken, hvor den største er 31 meter i diameter.

 

 

Kgalagadi Transfrontier Park

 

kgalagadi transfronter park-løver-safari-sydafrika-landskab-flickr-1024x685

 

Kgalagadi Transfrontier Park ligger mellem Kalahari Gemshok Nationalpark i Sydafrika og Gemshok Nationalpark i Botswana med en gigantisk størrelse på 3,6 millioner hektarer. Det der gør parken speciel er de smukke landskaber, som bliver ekstra særlige, når himlen forvandler sig til et orange og pink tæppe under solnedgang.

 

Kgalagadi Transfrontier Park i Kalahariørkenen repræsenterer et massivt økosystem, der er stort set frit for menneskelig indflydelse. De øde landskaber tilbyder et unikt dyreliv, der ikke findes andre steder i verden. Du kan forvente at se flokke af gemsbokke, springbukke, eland og gnuer. Det finder desuden sortmankede løver i parken. Det er muligt at køre selv i parken, men det er også muligt at booke en morgen- eller solnedgangssafari med en lokal guide.

 

 

Mokala Nationalpark

 

wildebeast-mokala national park-sydafrika-safari-landskab-flickr-1024x685

 

Mokala Nationalpark er en af Sydafrikas nyeste nationalparker med opstart i 2007. Navnet Mokala kommer fra kameltornetræet, der vokser i den semitørre region. Det findes både som en to meter høj stub til et 16 meter skyhøjt træ. Lokale har længe brugt barken til at behandle for hoste og forkølelse, og frøene er blevet ristet og brugt som et alternativ til kaffen. Der lever ikke nogle rovdyr i parken, men besøgende kan se frem til at opleve både det sorte og hvide næsehorn, bøfler, giraffer, eland, kudu, gemsbok, gnuer og tsessebe antiloper. Leoparder er før blevet spottet, dog er de yderst sjældne.

 

mokala national park-sydafrika-safari-flickr-1024x685

 

I parken kan du tage på mountainbike ture, gåture, solnedgangs- og nattesafari. Mokala er hvert år kulisse for det årlige Mokala Rhino Classic Mountainbike Race.

 

 

Karoo Nationalpark

 

karoo national park-table mountains-landskab-safari-sydafrika-flickr-1024x685

 

Karoo Nationalpark ligger ca. 1.000 km. syd for Johannesburg og 500 km. nord for Cape Town. Grundet den sparsomme vegetation i parken, er det let at få øje på dyrene. Den flotteste udsigt får du på den 13 km. lange ”Lammertjiesleegte” rute. Her finder du græsædende antiloper som koantiloper, gnuer, eland, zebraer, kuduer, springbukke og meget andet. Klippespringere er også et hyppigt syn.

 

Desuden er parken kendt for sit imponerende fugleliv og massevis af reptiler. Der findes 5 forskellige skildpaddearter, 18 slangearter, kamæleoner, øgler, agamaer, gekkoer og meget mere.

 

 

Ithala Game Reserve

 

ithala game reserve-sydafrika-næsehorn-2-landskab-safari-flickr

 

Ithala Game Reserve er et sandt paradis for dyreelskere. Reservatet ligger i Ngotshe Mountains i den nordlige KwaZulu-Natal region, og har fire af de fem dyr fra Big Five samt mange andre afrikanske dyr, der lever i det smukke landskab. Ithala er et spektakulært geologisk vidunder med nogle utrolige stenformationer, der kan dateres 3.000 millioner år tilbage. Området var beboet af mennesker for tusinde år tilbage, og der er fundet mange artefakter som spyd og øksehoveder, der er 20.000 år gamle.

 

 

Shamwari Game Reserve

 

shamwari game reserve-sydafrika-safari-landskab-dyreflokke-flickr-1024x685

 

Det malariafrie Shamwari Game Reserve er det mest sydliggende reservat i Afrika, og strækker sig fra Bushman’s River og udgør en naturlig forlængelse af Garden Route. I de sidste 25 år er 25.000 hektar land blevet rehabiliteret for at fortsat kunne huse de mange vilde dyr. Parken har en stor population af løver, geparder og leoparder, så hold øje med dem under dit besøg.

 

 

Phinda Game Reserve

 

geparder-05

 

 

Phinda Private Game Reserve er beliggende i den frodige Zululand regionen, der ligger mellem Mkuze Game Reserve og Isimangaliso Wetland Park. Reservatet er på verdens naturarvsliste og består af 14.000 hektarer af land. Her lever Afrikas Big Five samt over 380 fuglearter. Den nærliggende kyst ved Sodwana har et marineliv, der er en tæt konkurrent til Great Barrier Reef i Australien. Rovdyr som geparder, leoparder og løver ses på daglig basis, og besøgende har en rigtig god chance for at se dem.

 

Samtidig lever det territoriale, hvide næsehorn i reservatet og nyder godt af de mange vandhuller. Flokke af elefanter og bøfler bevæger sig over hele reservatet, og er nemme at spotte. Om natten kan du opleve spændende arter som jordsvinet, busksvinet og storgalagoer.

 

 

Mkhuze Game Reserve

 

mkhuze game reserve-sydafrika-zebraer-safari-flickr-1024x685

 

Mkhuze Game Reserve ligger i det nordlige Zululand, og er et 40.000 hektar stort reservat, der er verdenskendt for dets fugle. Områdets tætte skov, græsland og sletter giver en følelse af det ægte Afrika. Der er forskellige indkvarteringsmuligheder i reservatet, der alle kan tage dig med på en spændende safari.

 

I parken finder du fire af de Big Five samt utrolige 400 fuglearter. Sletterne mod nord og øst er hjemsted for nilkrokodiller, flodheste, pelikaner, ænder og gæs, der samles på sletterne på bestemte tider af året. Mkhuze River løber langs den nordlige og østlige grænse med store figentræer langs bredderne.

 

I reservatet kan du finde både hvide og sorte næsehorn, leoparder, elefanter, giraffer, nyala, gnuer og meget mere. Nogle af de sjældne arter i parken er geparder, afrikanske vildhunde, hyæner og suniantiloper.

 

 

Aquila Private Game Reserve

 

zebra-aquila game reserve-sydafrika-flickr-1024x685

 

Beliggende to timer nordøst for Cape Town finder du Aquila Private Game Reserve, der er  en 4-stjernet safaripark, der både tilbyder heldags-, halvdags- og nattesafari. Det 10.000 hektar store område er hjemsted for Big Five dyrene. Efter mange års jagt var disse dyr næsten nået til udryddelsespunktet, men de er på lykkelig vis blevet genintroduceret til parken.

 

I reservatet finder du også Aquila Animal Rescue & Conservation Centre, der er et rehabiliteringscenter for dyr, der ikke længere kan klare sig i den fri natur. Hvis idéen om en traditionel bilsafari er lidt for tam, kan du overveje at booke safarien på hesteryg eller quadbike. Selvom parken ligger i tæt nok afstand til at tage på en dagstur fra Cape Town, bør du helt klart overnatte i en af de luksuriøse lodges i parken.

 

 

Inverdoorn Game Reserve

 

inverdorn-sydafrika-næsehorn-landskab-safari-flickr-1024x685

 

En halv time fra Aquila Private Game Reserva ligger Inverdoorn Game Reserve, som er et 10.000 hektar stort beskyttet område i Klein Karoo. Inverdoorn fik status som Big Five destination i 2012, da en flok elefanter blev introduceret til reservatet. Det er også her du finder organisationen Western Cape Cheetah Conservation, hvor besøgende kan møde geparder helt tæt på. Nogle af geparderne er blevet så vant til menneskelig kontakt, at du kan få lov at røre dem.

 

 

Sanbona Wildlife Reserve

 

sanbona-safaribil-landskab-flickr-1024x685

 

Fra Cape Town kan du køre til Sanbona Wildlife Reserve på 3 timer. Reservatet ligger for foden af Wamwaterberg Mountains og er kendt for dets sjældne dyreliv og gamle stenkunst. Her finder du alle dyrene fra Big Five, såvel som geparder og andre pattedyr, heriblandt den sjældne flodkanin. I parken kan du tage på fugleudflugter, gåture, stenkunstture og stjernekiggeri. Du kan også sejle på Bellair Dam, hvor det er muligt at spotte forskellige dyr. Safariturerne i bil finder sted ved solopgang og solnedgang, og derfor vælger mange at overnatte på en af de tre luksuslodges, der findes i reservatet.

 

 

Grootbos Private Nature Reserve

 

grootbos nature reserve-sydafrika-landskab-hav-flickr-1024x685

 

Når du har tjekket Big Five af bucketlisten, kan du overveje at køre et par timer sydpå til Grootbos Private Nature Reserve nær Cape Town. Parken ligger tæt på byen Hermanus, hvor Atlanterhavet og Det Indiske Ocean møder hinanden. Det er det ultimative sted at opleve havets Big Five, som er hvidhajer, delfiner, afrikanske pingviner, cape pelssæler og rethvaler.

 

Inde på land strækker reservatet sig over 2.500 hektarer og er hjemsted for næsten 800 forskellige plantearter, hvoraf 100 af dem er truede. Det er muligt at tage på spændende vandreture og udforske de botaniske arter. Den beskyttede milkwood-skov er over 1.000 år gammel. Lodgene i reservatet er miljøvenlige og designet således, at de påvirker naturen mindst muligt.

 

 

 

Læs mere om safari i Afrika på vores hjemmeside, hvor du også finder eksempler på rejser til sydafrika.

 

Flere spændende indlæg på rejsebloggen

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias