Find din rejse til Afrika her:

 

19

jul

Kazuri perlefabrik: Succeshistorien om afrikanske perler, der gør en forskel

Det her er historien om hvordan en fabrik, der producerer håndlavede, keramiske perler har skabt vigtige arbejds- og livsvilkår for lokale kvinder i Kenya. En sand, blomstrende succeshistorie. Vi taler naturligvis om perlefabrikken Kazuri perlefabrik i hjertet af Nairobi beliggende ved de smukke Ngong Hills.

 

Læs med om det hjertevarme, sociale projekt, som du let kan besøge under din rejse i Kenya.

 

 

Historien om Kazuri perlefabrik

 

Grundlæggeren af Kazuri perlefabrik hed Lady Susan Wood og kom oprindeligt fra England. Susan blev født i en lille, afrikansk landsby og efter at have tilbragt nogle år i England, vendte hun sammen med hendes mand tilbage til Kenya i 1947.

 

I 1975 startede Susan, sammen med to lokale, kenyanske kvinder, den lille keramikfabrik i sin baghave. Værkstedet ligger samme sted den dag i dag ved foden af Ngong Hills på Karen Blixens nedlagte kaffefarm. Faktisk ligger Blixens hus lige i nærheden.

 

Tanken var at skabe en arbejdsplads for enlige mødre og på den måde give kvinderne mulighed for at forsørge sig selv. Kazuri perlefabrik har udviklet sig gevaldigt, og i dag er intet mindre end ca. 300 kvinder ansat her. Det er stadig hovedsageligt enlige forsørgere, der arbejder på fabrikken.

 

Smykkerne sælges den dag i dag over hele verdenen. Endda også i Skandinavien og Danmark.

 

Ved et besøg til Kazuri perlefabrik får du en rundvisning på fabrikken, hvor du følger hele processen fra leret formes til perler, og indtil du står med et færdigt smykke. Turen slutter i butikken, hvor det er muligt at købe smykker med hjem, hvis du har lyst til det.

 

 

 

Fra ler til færdigt smykke

 

Det er lokalt ler fra den kenyanske jord ved Mount Kenya, der bruges til at fremstille de smukke keramikperler. Herunder kan du se processen fra leret bearbejdes til perlerne samles til et smykke.

 

Leret forarbejdes i de store beholdere

 

Leret rulles til smukke perler i forskellige former og størrelser

 

Undervejs er der en af kvinderne, der viser rundt på fabrikken

 

Perlerne males én ad gangen

 

Efterfølgende får de forskellige mønstre

 

Til sidst skal perlerne brændes ved ca. 1.200 grader

 

Inden de til sidst samles til smykker, som sælges i fabrikkens egen butik og sendes til forhandlere rundt i verden

Kazuri perlefabrik, Nairobi, Kenya

 

Vil du gerne besøge Kazuri perlefabrik næste gang du besøger Kenya? Hos Rickshaw arrangerer vi skræddersyede rejser. Når vores gæster rejser til Kenya, inkluderer vi som regel et besøg til perlefabrikken i forbindelse med en overnatning i Nairobi. Du kan læse mere om vores rejser til Kenya ligesom du selvfølgelig altid er velkommen til at kontakte os for et uforpligtende snak om en rejse til Kenya.

 

Har du lyst til at se mere fra Kazuri perlefabrik, kan du se YouTube videoen nedenunder.

 

 

Flere spændende indlæg på rejsebloggen

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias

Trustpilot