Find din rejse til Afrika her:

 

Streetfood i Benin

18

jun

Streetfood i Benin

Du må ikke snyde dig selv for at smage den lokale streetfood i Benin, hvis du skal besøge landet.

 

Et af de syn, du oftest møder på en rejse til Benin, er kvinder, der går rundt og sælger frisklavet mad midt på gaden. Benin er kendt for at have noget af det sundeste mad, man kan finde i Afrika. Det er samtidig virkelig lækkert og smagfuldt. Vi anbefaler, at du prøver nogle af Benins lokale retter, da de giver et godt billede af, hvor lækker og smagfuld den beninske mad kan være.

 

markedskvinder

 

Der er så mange forskellige ting at smage, og gaderne er fyldte med boder, der sælger alverdens lækkerier. Samtidig kan gadekøkkenerne spare dig en masse penge, da maden altid er billig. Faktisk kan de fleste af retterne købes for 1 dollar eller mindre. Jo mere tilbehør man ønsker, desto dyrere bliver retten selvfølgelig.

 

Og hvordan er det så med friskheden og kvaliteten af maden? Tommerfingerreglen lyder, at så længe maden er lavet lige foran dig, er du sikker på, at den er frisk og ordentlig tilberedt.

 

Der findes dog også mad, der er OK at spise, selvom det er tilberedt på forhånd – så lang tid fødevarerne er ordentlig pakket ned og serveret ordentligt. Så hold altid øje med køkkenet og hvordan de tilbereder og opbevarer maden.

 

Meget af maden spises direkte med fingrene. Det er almindeligt i Benin. De lokale nyder maden langt mere ved at spise den med fingrene. På den måde nydes maden med alle sanserne – også følesansen.

 

Og så må man ikke glemme den gode gerning det er, at støtte en lokal sælger eller restaurant, ved at købe lokale fødevarer og madretter. Det er i sidste ende med til at booste Benins økonomi.

 

Her finder du en liste over det mad fra Benin, du kan spørge efter, når du besøger de beninske gadekøkkener.

 

 

Yovo Doko

 

Yovo Doko betyder ”Europæisk bagværk” højst sandsynligt fordi der i Europa findes noget tilsvarende, nemlig ”Beignets”. De består af en sød friturestegt dej med 3 ingredienser: mel, gær og sukker.

 

Der laves på forhånd en portion dej, der pakkes ned, indtil kunden bestiller. Ved bestilling tager sælgeren en skefuld af dejen og kommer den i skoldende varm friture. De små Yovo Dokos er færdige efter ca. 5 minutter. De får en gylden farve, er bløde indeni og dufter himmelsk. De dækkes med sukker og er herefter klar til at blive nydt.

 

 

Stegte yams og kartofler

 

yams_vestafrika

 

Rodfrugter findes overalt i Benin. Stegte yams, som er en kartoffellignende rodknold, og kartofler finder man overalt, hvor der serveres mad – også på streetfood markedet. Grøntsagerne skæres i tykke strimler og puttes i saltet vand, så de ligger klar til tilberedning.

 

De frituresteges i 10 minutter og strøs med salt. De fleste serveres med nøddeolie, stærk sauce eller med en tyk tomatsauce kaldet Dja.

 

 

Akkara

 

Akkara er lavet af vignabønner, løg, æg, krydderier og salt. Det laves som en stor portion dej og stejes lige inden servering. Det er en slags sprøde kroketter, der serveres med Dja i en stærk eller mild version. Det er et lækkert og nærende måltid.

 

 

Massa

 

Massa er en slags pandekage, der er lavet af mel, vand, sukker og ris. Alle ingredienserne blandes sammen til en dej. Dejen bages derefter på en flad plade, der er olieret. Den steges på samme måde som pandekager, og der drysses sukker på. Massa fås både i en sprød og blød version, og du vælger selv, hvilken type du ønsker. Begge smager godt og er værd at smage. De fine pandekager kan både spises med og uden tilbehør.

 

 

Ablo

 

Ablo-food-benin

 

Det er en slags dampet majsmelbrød. Brødet laves af rismel, majsmel, hvedemel, gær, salt og sukker. Dejen laves på forhånd og holdes varm under opbevaring i en dampkurv.

 

Brødet serveret ofte i et bananblad, som tilføjer ekstra smag. Ablo er en sund og nærende spise, og den serveres som regel med en sauce lavet af grøntsager, kaldet Mojo (en blanding af søde pebere, rødløg og tomater) med stegt kød eller fisk.

 

 

Akassa

 

Akassa er en fermenteret majsdej, der dampes i et bananblad. Konsistensen minder lidt om gele, men dog en smule mere fast. Måltidet indeholder en masse kalorier.

 

Den nydes ofte med forskellige slags saucer. Saucen er det som giver retten smag, og de kan fåes i mange forskellige smage. Det kan eksempelvis være sauce lavet på palmenøddeolie eller egussi sauce, der er lavet på en base af tomat med palmenøddeolie, sesampulverfrø og forskelligt kød.

 

 

Amiwo

 

Amiwo, benin

 

Amiwo er en af de helt store klassikere, og er en tomat- og majsmelsdej, der spises varm sammen med Mojo sauce og stegt fisk eller kød.

 

 

Wagassi

 

Wagassi ses som regel oftere i den nordlige del af Benin, men kan også findes i byen Cotonou.

 

Wagassi er en ost, der består af beninsk komælk, der produceres af Peuhl eller Fulani stammen. Det er en mild ost, der kan spises både frisk og stegt. Konsistensen minder meget om Tofu, og det yderste lag er farvet rødt. Nogle gange tilsættes sauce, der absorberes i osten og giver ekstra smag.

 

 

Atassi eller Wakye

 

Wakye-Waakye-food-benin

 

Dette er den beninske version af miksede ris og bønner. Det serveres med Dja, der er en tung og krydret tomatsauce sammen med fisk eller kød. Faktisk tilbydes retten også til tvillinger, når man beder om velsignelse. Tvillinger er nemlig forgudede blandt nogle af de traditionelle befolkningsgrupper i Benin.

 

 

Coco eller Bouille

 

Bouille-food-benin

 

Dette er en rød grød lavet på røde hirsekorn. Det er en utrolig populær morgenmad blandt de lokale. Ligesom vores havregrød, spises den oftest med sukker på toppen. Man kan også tilsætte kondenseret mælk, der giver sødme og en mere mælket konsistens. Det er et nærende og billigt morgenmåltid.

 

 

Tapioca

 

Tapioca-food-benin

 

Retten laves på kogede tapioka frø, hvor der tilsættes citronblade for at give smag. Der tilsættes mælk og sukker for at forstærke smagen. Tapioca spises på alle døgnets tider, men spises oftest som et morgenmåltid.

 

Wassa Wassa

 

wassa-wassa-food-benin

 

Denne ret ses mest i det nordlige Benin. Retten laves på sort semulje med dampede kassava. Wassa Wassa serveres med en olieblanding tilsat stegte løg og pulveriserede stærke pebre. Det kan også spises med kød efter eget valg.

 

Igname Pilé, Sokoura eller Fufu

 

 

Yam-pottage-food-benin

 

Retten består af kogte yams, der er most og serveres med en sauce. Det er en tung og mættende ret. Prisen på retten varierer afhængig af sæsonen for yams. De lokale spiser maden med fingrene, da dejen kan være klistret og elastisk, og svær at spise med bestik.

 

 

Læs mere om vores rejser til Benin her.

 

Flere spændende indlæg på rejsebloggen

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias