Find din rejse til Afrika her:

 

30

okt

Kenyas nationalparker

Vi har hos Rickshaw lavet denne guide til Kenyas nationalparker og naturreservater. Safaridestinationen over dem alle er i manges øjne Kenya. En rejse til det afrikanske safariland står på mange rejselystne danskeres ønskeliste over drømmerejser. Kenya er berømt for sit fantastiske og varierede dyreliv, der lever og færdes frit i landets store beskyttede naturområder. Som safariturist kan det være svært at skelne mellem de mange parker og reservater, der findes i Kenya, så læs med her og bliv forhåbentlig lidt klogere.

 

 

Masai Mara Nationalreservat

 

Masai Mara er nok det mest berømte og mest besøgte reservat i Kenya, og byder på en ekstraordinær variation af dyr, herunder “The Big Five”, som er et fælles begreb givet til løve, leopard, elefant, bøffel og næsehorn. Antallet kan variere alt efter hvilke sletter, man befinder sig på.

 

En imponerende natur oplevelse er den årlige migration af gnuer, zebraer og gazeller fra sletterne i Serengeti. Dyrene krydser floder samt grænsen til Tanzania for at nå til Maras græsland. Fra slutningen af juni ser man rovdyr: løve, leopard, gepard og hyæne, omringet af gribbe, der cirkulerer i området. Det er muligt at se dyrenes dramatiske og farefulde færd over floden for turister, der besøger Masai Mara i begyndelsen af juli og august.

 

Bortset fra den sæsonbestemte migration, er det et fremragende safariområde året rundt. Reservatet inkluderer elefant, sort næsehorn, bøffel, zebra, hartebeest og store katte. Floderne er hjemsted for flodheste og krokodiller.

 

Der er adskillige overnatningsmuligheder i Masai Mara, der spænder fra hytter, der er opført i sten til luksus teltlejre.

 

 

Great Migration

 

 

Aberdare National Park

 

Nationalparken Aberdare ligger i det centrale Kenya og dækker de øverste områder af Aberdarebjergene. Beliggende ca 180 km fra Nairobi strækker den sig i højden fra ca. 2000 til 4000meters højde. Den breder sig udover et varieret landskab med forskellige typer af terræn fra højtliggende bjergtoppe til dale med vandfald og floder. I de laveste områder finder du hedeområder med lyng, store områder med bambus og decideret regnskov.

På vildtlivs fronten er der især gode muligheder for at spotte løver, leoparder, savannebavianer og de karakteristiske colobusaber, samt mere sjældne arter som elsdyrantiloper og sorte næsehorn. For de fugleinteresserede byder parken på henved 250 forskellige fuglearter, herunder duehøg, ørne og præstekraver.

 

 

Leopard i Aberdare National Park i Kenya

 

 

 

Tsavo National Park

 

Denne park er den største nationalpark i Kenya. Motorvejen imellem Nairobi og Mombassa deler parken i Tsavo West og Tsavo East. Tsavo East er hjemsted for de fleste af de større pattedyr, store flokke af støv-røde elefanter, næsehorn, bøfler, løver, leoparder, grupper af flodheste, krokodiller, waterbucks, Lesser Kudu og meget mere. Ligeledes er der registreret over 500 arter af forskellige fugle her. Andre attraktioner omfatter Aruba Dam, hvor dyrene kommer for at slukke deres tørst, Mudanda Rock, som trækker elefanterne til og Lugard Falls, som er udstyret med multi-farvede sten med farver i pink, lys grå og hvid. Det er et levested for gigantiske krokodiller og flodheste.

 

Med sine naturstier indbyder Tsavo West til vandring og tilbyder samtidig muligheden for at udforske Chaimu Krateret. Andre attraktioner omfatter Mzima Springs, hvis friske vand er en vigtig kilde til drikkevand for de mange dyr, herunder elefanter, løve, gazeller, zebra og giraf. Der er mulighed for at få et glimt af flodheste og enkelte fiskearter.

 

 

African elephants

 

 

Amboseli National Park

 

Amboseli ligger på grænsen til Kenyas naboland, Tanzania – ved foden af Kilimanjaro. Som følge af de flade åbne vidder og den sparsomme vegetation i de tørre måneder, byder Amboseli på rige muligheder for at se dyreliv. Amboseli er hjemsted for store flokke af den afrikanske elefant, bøffel, impala, løve, gepard, hyæne, giraffer, zebraer, gnuer blandt mange andre afrikanske dyr og derfor et unikt område for turister, der er på safari.

 

 

Amboseli elephants

 

 

Lake Nakuru National Park

 

Lake Nakuru National Park blev etableret i 1960 for at beskytte flamingoer og andre fugle i lavlandet og bakkerne omkring søen. Dens tilgængelighed og nærhed til Nairobi (kun 140 km til den sydøstlige del af søen), gør det til en af de mest besøgte nationalparker – populært for kenyanere og udenlandske turister. Parken huser over 400 fuglearter, og er et vigtigt stop på den afrikansk-eurasiske migrerende flyverute.

 

The Rhino Sanctuary blev etableret i 1984, og er hjemsted for en af verdens højeste koncentration af sorte næsehorn.

 

 

African flamingos

 

 

Samburu National Reservat

 

Beliggende på bredden af Ewaso Ngiro floden, finder man Samburu, hvor der er masser af dyreliv og især fuglelivet her er specielt godt. Denne park er fortsat en af Kenyas ikke så kendte parker, og adskiller sig fra andre kendte parker idet, at der her er mulighed for en mere fredelig og autentisk naturoplevelse. På den anden side af floden finder man Buffalo Springs National Reserve.

 

Floden fungerer som en magnet for dyrene i Samburu. Der er krokodiller i massevis og flodheste er et almindeligt syn. Elefanter strejfer rundt i bakkerne, og det er ikke ualmindeligt at se store flokke af dyr, der bader og drikker i floden. Andre pattedyr, der kun kan ses i denne park, er den netformede giraf, beisa oryx og Grevy s zebraer, som er unikke nord for ækvator.

 

 

DSC_1832

 

 

Mount Kenya

 

Med sine ca. 5.000 mt er Mt. Kenya det højeste bjerg i Kenya og det næsthøjeste bjerg i Afrika. Over skovens linjer ligger nationalparken, som er hjemsted for elefanter, bøfler, aber, antiloper og kæmpe skov grise. Der findes også et imponerende fugleliv omkring bjerget, som spænder fra store ørne til flerfarvede sunbirds.

 

 

Mt Kenya with a canola field in the foreground

 

 

Meru National Park

 

Trods en hel del at byde på, er Meru National Park et af Kenyas mindst besøgte reservater. Det består af en række forskellige landskaber fra skov, sump og savanne, der gennemløbes af en række floder. De rigelige regnmængder medfører, at det er relativt nemt at spotte dyrespor og dyreliv i Parken. Ud over almindelige safariture, er walking safaris mulige i denne park ligesom der er fremragende fiskemuligheder og river rafting.

 

Parken byder på en bred vifte af vilde dyr som elefanter, flodheste, løve, leopard, gepard, sort næsehorn og nogle sjældne antiloper.

 

 

DSC_1490

 

 

Du kan læse mere om de mange muligheder for safarirejser til Kenya.

 

Flere spændende indlæg på rejsebloggen

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias