Find din rejse til Afrika her:

Luksusrejser

Luksusrejser

 

Vores luksusrejser til det afrikanske kontinent er en garanti for at opleve det aller bedste, Afrika har at byde på. Uanset om ferien står på sublime safarioplevelser i luftballon med efterfølgende champagnebrunch på savannen, luksuriøs badeferie, første klasses kulinariske oplevelser eller noget helt fjerde, så har disse rejser kun det ypperligste og mest eksklusive på programmet.

 

Afrika byder på utallige 4 og 5 stjernede lækre, komfortable lodges og hoteller, hvor du får den allerbedste beliggenhed og service.

 

Vi skræddersyr rejsen helt efter dine ønsker, så du får den rejse med præcis de ekstraordinære oplevelser, du går og drømmer om.

 

Kort

 

Kort over Rickshaws mest luksuriøse destinationer i Afrika

 

De afrikanske lande, der er fremhævet på kortet herunder, er alle fremragende destinationer for en luksuriøs ferie udover det sædvanlige. Her findes sublim natur og oplevelser, fremragende komfortmuligheder i forhold til indkvartering, transport etc., samt et højt serviceniveau.

Afrika_luksusdestinationer-2

Rickshaws luksusrejser

 

Hvad er en luksusrejse?

 

Forestil dig Afrika. Lad tankerne vandre til en endeløs himmel, store sletter af dyreliv, paradisstrande og 'picture perfect' solnedgange. Krydr det med komfort og ekstravagance, og du vil få vist Afrika fra hendes fineste side. En afrikansk safari behøver nemlig ikke betyde, at du skal gå på kompromis med komforten. Med vores håndplukkede samling af eksklusiv indkvartering og skræddersyede rejseplaner har vi luksussafarier dækket. Vores luksusrejser er særligt tilrettelagte rejser, hvor kun de ypperste oplevelser og bedste hoteller og lodges kommer igennem nåleøjet. På disse rejser bliver du indkvarteret i overdådige omgivelser med fantastisk beliggenhed, der således danner rammerne for de helt store ferieoplevelser.

 

 

Hvem tager på luksusrejser?

 

En luksusrejse er ikke kun for de rige og berømte. Det behøver nemlig ikke være så bekostelig en affære, som mange går og tror, da man faktisk kan få meget komfort for et spiseligt beløb. Skal hele rejsen bygges op omkring sus og dus, kan prisen selvfølgelig hurtig løbe op i et andet leje, men handler det om at forvandle et par dage på rejsen til nogle mere luksusriøse af slagsen, kan de fleste være med. Du kan tage på en luksusrejse, fordi der er noget særligt at fejre såsom bryllupsdage, runde fødselsdage eller lignende. Du kan også tage afsted, bare fordi du har lyst!

namibia-etosha-dyr-løvehan-1024x685
wildebeest-mokala-national-park-sydafrika-safari-landskab-jumpstory-1024x685
zanzibar-tanzania-dhow-solnedgang-jumpstory-1024x685-1024x685

Skræddersyede luksusrejser

 

I samarbejde med vores lokale kontorer og samarbejdspartnere skræddersyr vi hver enkelt rejse med udgangspunkt i dine ønsker og interesser, således at kvaliteten er helt i top. Vi tilbyder alt fra luksus safari i Kenya og Tanzania med privat chauffør og indkvartering på de bedst beliggende lodges til spa-ophold på Maldiverne, Zanzibar og Seychellerne. Altid med mindst 4-stjerner. Her er det blot fantasien, der sætter grænser. Hvem drømmer ikke om en luksuriøs bungalow midt på stranden med frit udsyn over Det Indiske Ocean og omgivet af palmer, hvidt sand og gourmet mad. Står programmet på safari, ligger lodgen naturligvis midt i de store nationalparker omgivet af dyreliv og oplevelser, der venter lige udenfor døren. Alle vores rejser er designet med omtanke og tager udgangspunkt i dine ønsker, hvor vi giver dig opskriften på forkælelse og det som skaber rejser for livet. Uanset om din lidenskab er golf, vandsport eller noget helt tredje, vil vi forsøge at integrere dette i rejseplanen samt finde de steder, der står øverst på din ønskeliste, når rejsen skal planlægges.

 

 

Ekstraordinær indkvartering

 

Afrika har uden tvivl nogle af verdens smukkeste camps og lodges, hvor der findes førsteklasses vinkældre, og hvor private swimming pools og kurbade er blevet opført i de smukkeste områder. Teltene kan bedst beskrives som femstjernede hotelværelser - blot med lærred fremfor almindelige vægge. Serveringen foregår på gourmetrestauranter, hvor dygtige kokke står klar til at give dig en lukullisk madoplevelse. Du vil opleve, at servicen og komforten på alle måde er ekstraordinær. Der bliver værnet og taget hånd om dig, og hotellerne er altid bevidste om at tilbyde det ekstra, der gør opholdet helt særligt. Oplevelsen er på alle måder gennemtænkt, og komforten er i top. Så nyd udsigten fra første parket på din terrasse med et glas hvidvin i hånden, mens dyrelivet udspiller sig lige foran næsen af dig.

 

 

Transport på første klasse

 

Vælger du at rejse med ekstra komfort, findes der en masse tilvalgsmuligheder i den forbindelse. Du kan starte rejsen med en opgradering til første klasse på flyet, så turen derned bliver så behagelig som overhovedet muligt. Når du først ankommer til din destination, sørger vi for at din guide står klar og tager imod dig. Rejsen kan arrangeres med en privat guide, så rejsen udelukkende foregår på dine præmisser og arrangeres ud fra dine behov. Kører du forbi et sted, hvor du ønsker at gøre et stop, er det aldrig et problem med en privat guide. Skal du på safari er det muligt i en robust og behagelig firehjulstrækker, hvor komforten er i top. Sæderne er lækre, der er rigeligt med plads til benene og du kan stå op i bilen, når du skal betragte savannens mange dyr.

Belle Mare Beach på Mauritius i Afrika
yoga zanzibar
seychellerne-parasoller-jumpstory-1024x685

Bryllupsrejser og andre fejringer

 

For mange er en bryllupsrejse lig med eksklusive rammer, tosomhed og luksus. I Afrika findes der et utal af destinationer, der netop tilbyder den opskrift. Langs østkysten finder du kridhvide sandstrande, der ligger op til romantik og intens øjenkiggeri. Der findes lækre bounty øer i Det Indiske Ocean, som er lavet af det samme stof, som drømme er gjort af. I kan tage på hyggelige solnedgangsture til søs eller blive sejlet ud til jeres helt egen ø, hvor der er sørget for picnic og bobler. Nyd et par timer i hinandens selskab, inden båden igen vender tilbage og tager jer med til jeres hotel. De luksuriøse rammer kan også bruges til at fejre andre begivenheder for ham og hende eller for hele familien.

 

 

Bæredygtige luksusrejser

 

Den aktuelle trend indenfor bæredygtig og miljøbevidst tankegang har også ramt luksusrejserne. I Afrika er der mange hoteller og lodges, der tænker miljøet med ind i deres ageren, da luksus hurtigt kan være en synder, når det kommer til klimaet. Flere og flere lodges kører på soldrevet energi og er selvforsynende med urtehaver og grøntsagsbede. Det handler generelt om at sætte så lille et CO2 aftryk som muligt og gøre campen selvforsynende. Kombinationen af luksus og bæredygtighed er kommet for at blive, og vi hjælper gerne med at arrangere en sådan rejse for dig.

 

 

73-maldiverne-strand-aften-sol-solnedgang-line-1024x685
Romantik-par-bryllup-solnedgang-
72-maldiverne-strand-liggestole-solsenge-gangbro-line-1024x685

Oplevelser

Luksuriøse oplevelser i Afrika

 

De ekstravagante og luksuriøse rammer finder du især i det sydlige Afrika, hvor mange af landene har et bredt udvalg af luksushoteller og oplevelser af høj standard. Det er især lande som Sydafrika, Namibia, Zambia og Botswana, der udmærker sig indenfor branchen. Afrika er dog så stort og alsidigt et kontinent, at uanset hvilket land du ønsker at besøge, er det muligt at pifte rejsen op og designe en luksusrejse til dig og dine kære.

 

 

Luksussafari i Sydafrika

 

Sydafrika er kendt som landet, hvor forkælelse og kvalitet står højt på dagsordenen. Det gælder både gastronomisk, hvor vinen og maden er kendt som noget af kontinentets bedste, men også på safarifronten, hvor der findes massere af luksuriøse muligheder. Sydafrika er især kendt for dets mange private reservater, hvor du i høj grad har oplevelsen mere for dig selv end i nationalparkerne. Mange både store og mindre luksusbrand har ejendomme i de private reservater, hvor de tilbyder private safariture, som er blandt landets bedste. Sydafrika er i sandhed en destination, der kan tilfredstille selv den største feinschmecker.

 

 

På eventyr ved Victoria Falls

 

En af de mest eksklusive og særlige oplevelser, der er at finde i Afrika, er et besøg til et af verdens største vandfald, nemlig Victoria Falls. Det er en oplevelse uden lige at stå foran de tusinde liter af vand, der brager udover kanten i et 100 meter langt frit fald. Måske vælger du at tage på helikoptertur over de majestætiske Victoriavandfald. Her får du den bedst tænkelige udsigt over naturfænomenet, og det er en oplevelse, som helt sikkert vil skrive sig ind på listen over de vildeste ting, du nogensinde har prøvet.

 

 

Eksklusiv safari i Botswana

 

Botswana er synonym med luksus og eksklusivitet. Landet har en klar politik om at passe på dets unikke økosystemer, og de tillader derfor kun få gæster at besøge naturområderne. Det gør derfor også, at priserne for en safari er højere end mange andre steder på kontinentet. Safari i Botswana ses derfor som et tilbud til de kræsne, der gerne vil betale ekstra for en unik oplevelse i en natur, der passes ekstra godt på. Du vil derfor opleve langt færre turister, og naturen er uberørt og varieret.

kgalagadi-transfronter-park-løver-safari-sydafrika-landskab-jumpstory-1024x685
Victoria Falls i Afrika
botswana-leopard-2-1024x685

Ballonsafari i Namibia

 

Forestil dig en ballonsafari tidligt om morgenen, mens du betragter solen stå op over de champagnefarvede sletter. Udsigten ud over savannerne er uendelig, og under dig står dyrene op sammen med solen. Bagefter kan du lade den vilde oplevelse synke ind, mens du nyder en delikat morgenmad og et glas champagne midt på savannen. Ballonsafari er muligt flere steder i Afrika, men Namibia er et af de lande, hvor forholdene bare er helt rigtige. Store, øde strækninger, flotte nuancer og massevis af dyr. Udover ballonsafari kan Namibia så meget andet, der er med til at gøre rejsen til en uforglemmelig oplevelse.

 

 

Med luksustog gennem det sydlige Afrika

 

En førsteklassesrejse ombord på det luksuriøse Rovos Rail er en kæmpe oplevelse, som kun de færreste tør at drømme om. Det ikoniske tog er kendt som verdens mest eksklusive af slagsen, og ruten strækker sig hele vejen fra Tanzania igennem Zambia, Zimbabwe, Botswana og ender i Sydafrika. Togturen tager dig tilbage i tiden med sin klassiske indretning og historiske fortid. Suiterne er designet i gammeldags engelsk stil med skinnende mahogni træmøbler, kingsize dobbeltsenge og eget badeværelse. I toget finder du stilfulde panoramasaloner og en 5-stjernet restaurant. Det er en tur, hvor Afrikas fantastiske landskaber og dyreliv suser forbi vinduerne, mens du nyder gourmetmad og et godt glas vin i den antikke spisevogn.

 

Drømmesafari i Kenya og Tanzania

 

De fleste kender til rammerne for en klassisk safari i Afrika. Lange, endeløse sletter, massevis af dyr og autentisk, afrikansk stemning. Forestil dig så, at safarirejsen bliver piftet op med ekstra komfort og luksus. Under safarirejsen får du din egen personlige guide, som udelukkende tager hensyn til dig og dine ønsker. Du bliver indkvarteret på hoteller og lodges af høj standard, hvor der bliver kredset om dig. Under safarien kan du blot læne dig tilbage i sædet og nyde turen, mens din guide viser dig det bedste af Kenya og Tanzania.

 

 

luftballon-namibia-03
wildebeest-mokala-national-park-sydafrika-safari-landskab-jumpstory-1024x685
kenya-safari-frokost-savnnen-1024x685

Romantiske rejser til Det Indiske Ocean

 

Det Indiske Ocean er fyldt med paradisiske øer, hvor selv den største kræsenpind kan få stillet sine behov. Langs stranden finder du fløjlsblødt sand og krystalklart vand, som du kan slappe af ved dagen lang. Nætterne nyder du i en eksklusiv bungalow, som har udsigt over havet og er udsmykket i en flot og elegant stil. Besøg den eksklusive paradisø Mnemba Island, der ligger nord for hovedøen Unguja i øgruppen Zanzibar. Øen er ejet af Bill Gates og det er udelukkende muligt at besøge den, hvis man er gæst på det eksklusive andBeyond, der er det eneste hotel på øen. Omgivelserne består såmænd ikke af så meget andet end sand og vand, men stemningen af øde-ø får romantikken til at blomstre. Vågn op sammen i idylliske omgivelser og tag på snorkeltur lige udenfor værelset. Nogle af Zanzibars andre smukker øer er Pemba Island, Mafia Island samt hovedøen Unguja, hvor der findes en lang række af eksklusive resorts og bungalows. Er du i Kenya kan du nyde kvalitetstiden ved Mombasa, hvor der findes flere luksushoteller langs den kridhvide sandstrand.

 

 

Oplev ægte paradis på Mauritius, Maldiverne og Seychellerne

 

Er du på jagt efter de strande, du ser på forsiden af rejsemagasinerne, skal du kigge mod Mauritius, Maldiverne eller Seychellerne. Klarere vand er svært at finde her i verden, og vi tør godt love, at billederne svarer til den virkelig vare. Her kan du bo i din egen, hyggelige bungalow midt ude på vandet, hvorfra du kan svømme direkte ud i Det Indiske Ocean. Hotellerne har tilknyttet en eller flere lækre restauranter, hvor kokkene sætter prikken over i'et på jeres ophold med overdådige og lækre måltider. For ikke at glemme de obligatoriske spa og wellness afdelinger, som forkæler både krop og sind. Øerne er på mange måder definitionen af paradis og er for de fleste den once-in-a-lifetime strandferie, man bare opleve.

 

59-maldiverne-strand-drink-cocktail-line-1024x685
romantik-strand-par-kys
49-maldiverne-luksus-strand-pool-liggestole-palmer-line-1024x685

Senegals smukke strande og sublime natur

 

Vil man gerne opleve skønhed og afrikansk kultur, har Senegal nogle fantastiske steder at tilbyde. Her finder du nogle af Vestafrikas smukkeste strande, hvor det samtidig er muligt at blive indlogeret på lækre og overdådige hoteller. Senegal er kendt for dets autenticitet og stærke kultur, som let kan kombineres med fine oplevelser. Tilbring nogle dage ved Senegals såkaldte riviera, der ligger ud til Atlanterhavet. Slap af og nyd hotellets faciliteter, hvor programmet både står på oplevelser, afslapning og forkælelse.

 

 

Luksus for alle på Madagaskar

 

Madagaskar har de senere år fået en enorm opmærksomhed, grundet øens endemiske dyreliv og smukke natur. I forbindelse med den øgede turisme, er flere finere hoteller begyndt at åbne op, og det giver anledning til mere eksklusive rammer. Den særligt gode nyhed er, at priserne er langt under det, som man betaler for luksushoteller på fastlandet. Det er derfor muligt at tilkøbe luksus for langt de fleste, der besøger verdens såkaldte 8. kontinent. Kombinér den sublime indkvartering med Madagaskars unikke dyreliv, og du får dit livs luksusrejse i naturrige omgivelser.

 

Gorillatrekking i Rwanda og Uganda

 

Ønsker du at få en af de oplevelser, som kun få mennesker har fået i deres liv, skal du tage på gorillatrekking i Rwanda eller Uganda. Oplevelsen er uden tvivl en af verdens mest unikke, da bestanddelen af bjerggorillaer er bekymrende lille. Selvom de seneste år har vist en stigning i antallet af de truede primater, ligges der stadig utrolig meget arbejde i at passe på gorillaerne. Det er derfor heller ikke alle, der kan få lov at opleve dyrene. Det kræver en forhåndsgodkendt tilladelse og en god slat penge for at få æren. Når det så er sagt er gorillatrekking noget, der på ingen måde kan sammenlignes med andre oplevelser.

 

Strande i senegal
nosy-iranja-madagaskar
bjerggorilla-uganda-silverback

Guide

 

Rickshaws rejseblog om luksusrejser i Afrika

 

På vores rejseblog finder du inspirationsindlæg til luksuriøse og ekstraordinære rejseoplevelser og eksklusive attraktioner. Klik på billederne herunder for at læse indlægene.

Blog - Vin i Sydafrika
i-luftballon-over-masai-mara-blog
Blog - Blandt bjerggorillaer i disen i Uganda og Rwanda
dykning-på-zanzibar-blog

Fakta

Fakta om Rickshaws luksusrejser

 

 

Skræddersyede luksusrejser

 

Vores luksusrejser er alle skræddersyede rejser, hvor rejseprogrammet sammensættes ud fra dine ønsker og behov. Vi samarbejder med nøje udvalgte turagenter på destinationerne. Kombinationen af vores erfaring og ekspertise, turagenternes lokale viden og dine ønsker giver muligheden for at sammensætte et unikt rejseprogram, der passer til dine præferencer. Du er velkommen til at kontakte os på mail eller telefon, hvis du ønsker at høre mere om vores skræddersyede luksusrejser.

 

 

Sikkerheden på Rickshaws luksusrejser

 

Under en rejse til en af vores destinationer, vil du opleve en imødekommende befolkning, der står klar til at byde jer velkommen med åbne arme. Vi sender kun gæster afsted til destinationer, hvor vi ved, at sikkerheden er i orden. Dog bør du altid tage dine forbehold, når du rejser til et fremmed land. Lyt altid efter guidens anbefalinger og pas på dine egendele. Tag en taxa, når det er blevet mørkt, og lad de fine smykker blive derhjemme for at undgå at friste svage sjæle.

 

 

Indkvartering på Rickshaws luksusrejser

 

Vi udvælger nøje de hoteller, vi samarbejder med på destinationerne. På vores luksusrejser prioriterer vi hoteller, hvor komforten er i top. Hotellerne skal være minimum 4-stjernet og have en eksklusiv og unik stemning over sig. Hotellet skal tilbyde dét ekstra, der gør opholdet uforglemmeligt. Dog er rejserne skræddersyede, og vi kan derfor udvælge hotellerne efter dine ønsker og krav til indkvarteringen.

 

 

Eventyrlyst og komfort på Rickshaws safarirejser

 

Hvis du er den eventyrlystne type, der kan lide en intim stemning, ekstravagance og kvalitet er en luksusrejse lige noget for dig. 

 

Rejseprogrammet er designet, så du oplever mest muligt af den afrikanske kultur og natur. Det er derfor også vigtigt, at du går ind til oplevelserne med et åbent sind og en god portion nysgerrighed. Det vil helt sikkert gavne dig i mødet med nye mennesker og fremmede kulturer. Husk på, at du møder vilde dyr, der ikke selv har inviteret dig indenfor i deres hjem. Derfor er det vigtigt at udvise respekt og tage hensyn til dem, der er de oprindelige bebobere, hvadend det er dyr eller mennesker. 

 

Hvis du går ind til rejsen med den indstilling, får du helt sikkert en uforglemmelig luksusrejse!

 

 

Praktiske oplysninger

 

Pas & Visum

Reglerne for visum er forskellige afhængig af hvilken destination, du besøger. I mange af landene i Østafrika kræver indrejsen et visum, der typisk er gyldigt op til 90 dage og koster 50 USD. I det sydlige Afrika er visum oftest ikke nødvendigt. Generelt skal passet været gyldigt minimum 6 måneder ved ankomst til destinationen. Du kan finde de gældende visumregler på Udenrigsministeriets hjemmeside eller forhøre dig nærmere hos os. 

 

Vaccinationer og Malariaforebyggelse

Vaccinationer og malariaforebyggelse afhænger af destinationen, du besøger. Der findes malariamyg i flere af safariområderne, dog findes der også områder, der er erklæret malariafri. 

 

Som rejsebureau må Rickshaw Tours & Travel ikke rådgive omkring vaccinationer og malariaforebyggende medicin. Du bør derfor kontakte egen læge vedrørende de generelle vaccinationsanbefalinger. 

 

Valuta & drikkepenge under en luksusrejse

Hver safaridestination har sin egen lokale valuta. Dog godtager langt de fleste lande amerikanske dollars. Man kan ofte veksle dollars, pund og euro til den lokale valuta, når man ankommer til destinationen. Alternativt kan man hæve den lokale valuta ved en hæveautomat ved ankomst i lufthavnen. Medbring dog altid rigeligt med dollars i tilfælde af, at hæveautomaterne er ude af drift.

 

Drikkepenge er kutyme under en rejse til Afrika. Husk derfor at tilkendegive din tilfredshed med guiden i form af drikkepenge. Tommelfingerreglen er, at guiden honoreres med 20 dollars pr. bil pr. dag. Ved restaurantbesøg lægges typisk 10 % af regningens beløb oveni. Rengøringsdamen og portøren honoreres med ca. 1 dollar pr. dag eller pr. kuffert.

FAQ

 

Ofte stillede spørgsmål til Rickshaws luksusrejser i Afrika

 

 

Hvad er en luksusrejse?

 

På en luksusrejse rejser du under lækre og ekstravagante forhold. Fokus er på kvalitet, og rejsen er af høj standard. Rejsen er for dig, der gerne vil forkæle dig selv og dine nærmeste.

 

 

Kan man tage på luksussafari i Afrika?

 

Ja, der findes mange destinationer, der tilbyder luksussafari i Afrika. Nogle af de mest anerkendte destinationer ligger i det sydlige Afrika.