Tag med Rickshaw Tours & Travel på denne unikke rejse til Togo og Benin, hvor vi har sat tempoet helt ned for at komme tæt på de smukke varierede landskaber, fascinerende befolkningsgrupper og de unikke kulturer, der findes i dette område i Guineabugten.
I Vestafrika, blot få hundrede meter væk fra hovedvejen, finder man masser af uberørte realiteter og her får vi oplevelserne helt tæt ind på kroppen, når vi stiger ud af bilerne og vandrer ind i bushen. Vi skal på opdagelse og lære om skov, savanne og fjerntliggende landsbyer under vores hiking og vandreture i Togo og Benin. Vi vandrer op på Agou toppen, der med sine 986 meter er det højeste punkt i Togo. Vi går på vandring i frodig regnskov, tager på tur op ad Mount Kabye samt tilbringer tre vandredage i Atakora bjergene og i de gamle Yom landsbyer, som er beboede af såkaldte indviede og fetichpræster, der går klædte i gedeskin.
Vi vandrer op af 'Royal Hill of Dassa', hvor konger førhen blev begravet. Her skal vi vandre langs den gamle slaverute i Ouidah, og følge fodsporerne fra de uheldige fanger. En vandretur langs stranden vil give os et indblik i fiskernes dagligdag og de simple hytter de lever i, som er byggede af palmegrene. Hvis muligt skal vi overvære en voodooceremoni, som er en magisk oplevelse hvor vi overværer adepterne, der efter sigende opnår en form for trancetilstand, når deres kroppe angiveligt bliver overtaget af voodooånder.
Denne opdagelsesrejse er i sandhed et sammensurium af oplevelser og indtryk, og en fantastisk måde at opleve Vestafrika på.
Indkvartering: Hotel inkl. morgenmad
Vores rejse starter ud med en byrundtur i Lomé, Togos hovedstad. Lomé er et krydspunkt for forskellige mennesker, handel og kulturer og fremstår som en meget kosmopolitisk by i lille størrelse. Det er her tradition og modernitet mødes. Disse elementer har ledet til en udvikling af en speciel identitet, der reflekteres i indbyggernes livsstil samt byens arkitektur.
Vi retter særlig opmærksomhed mod:
- Det Centrale Marked med de berømte ’Nana Benz’ – 'Afrikas dronninger', som er kvinder, der har specialiseret sig i markedet for dyrt tøj fra Europa, og som bliver solgt i hele Vestafrika
- Kolonibygningerne i det administrative kvarter, hvor man stadig kan mærke tilstedeværelsen fra kolonitiden
- Fetichmarkedet, hvor vi finder et eklektisk marked for alle nødvendige ingredienser, der bruges til kærlighedsdrikke og magiske sammenblandinger
Langs Togos og Benins kyster er voodoo en religion, der er viderebragt af forfædre og stadig den dag i dag jævnligt praktiseres. I en fjerntliggende landsby skal vi overvære en voodooceremoni; de hektiske rytmer fra trommer og adepternes sang skal efter sigende være med til at tilkalde voodooånder, som ifølge de lokale ind imellem ’overtager’ nogle af dansernes kroppe, så de går i dyb trance.
I en anden landsby skal vi besøge en healer. Det bliver endnu et specielt møde med en person, der tager sig af komplekse problemer og videregiver løsninger baseret på en meget enkel vision om menneskers liv.
Indkvartering: Hotel inkl. helpension*
*Helpension: Morgenmad, frokost, middag
En halv dag er dedikeret til vandring i en jomfruelig skov, hvor vi skal opleve de majestætiske træer og det filtrerede grønne smaragdlys, de glædesfyldte hilsner fra de lokaleindbyggere og lyden af ’tam-tam’, som er ekkoer fra de vilde dyr. Under ledsagelse fra en lokal entomologist skal vi lære om træer og planter og om hvordan disse bruges til naturmedicin og madlavning.
Indkvartering: Hotel inkl. helpension
Indkvartering: Hotel inkl. helpension
Vi når til Atakpame, en dejlig by omringet af bjerge, som ligger langs togbanen, der går mod nord fra Lomé til Blitta. Byen har udviklet sig hurtigt til et kommercielt midtpunkt på den store nord-Syd karavanerute. Nu om dage fungerer byen som et vigtigt bomuldsdyrknings-område, men de lokale bønder handler også med både kakao og kaffe.
Vi gør holdt for at besøge de ugentlige markeder.
Om aftenen skal vi overvære en ilddans. I hjertet af en landsby lyser et stort bål ansigterne op på danserne, der begynder at bevæge sig til de hektiske rytmer fra trommerne. Ilddanserne, som er i en form for trance, kaster sig selv ind i de brændende gløder, tager dem op i deres hænder og putter dem i munden. De passerer gløderne over deres kroppe uden at vise nogen form for skade eller smerte.
Indkvartering: Hotel inkl. helpension
Noget der virkelig er interessant at være vidne til, er smedene som stadig den dag i dag bruger sten i stedet for hamre. Vi møder også lokale kvinder, der producerer traditionelt keramik og gammeldags gulve af små stykker af keramikken.
Ifølge specialister ligger Tamberma folkets oprindelse tæt op ad Dogon befolkningen i Mali. Sammen deler de en absolut tro på deres egne animistiske traditioner. Beviset findes i tilstedeværelsen af store feticher af fallisk form ved indgangen til deres huse. Disse utroligt smukke boliger ligner små toetagers slotte. Enkelte avantgarde arkitekter som Le Corbusier var forbløffede over styrken og designet i disse befæstede boliger. Med tilladelse fra indbyggerne går vi ind i et af husene, hvor vi får et indblik i deres levemåde.
Vi skal på en tredages vandring i bjergene, hvor vi skal opleve de fjerntliggende Tamberma og Somba landsbyer, der ligger i denne bemærkelsesværdige region. Vi møder Somba stammen (hvis navn betyder ’nøgen’ i deres traditionelle sprog) og Tamberma stammen. Deres traditioner er endnu ikke blevet påvirkede af omverdenen, grundet stammens geografiske isolation. I nogle af landsbyerne bærer folket her kun meget simpelt tøj, og kvinderne er dækkede af amuletter.
Indkvartering: Hotel inkl. helpension
Indkvartering: Hotel inkl. helpension
Dassa har været hovedstad i et gammelt kongerige grundlagt af Olofin i 1385.
Først gør vi holdt ved Træhesten. Historien siger, at denne hest er doneret af portugisiske købmænd i 1903 til høvdingen, som klagede sig over at fire af hans heste var døde af en mærkelig sygdom.
Vi fortsætter vores besøg i Dassa med en vandretur til the Royal Hill, hvor konger førhen blev begravede. Da vi nu befinder os i voodooverdenen, kan vi ikke undgå at lægge mærke til hvordan dette sted er ’beskyttet’ af mange statuer og resterne fra nylige offerritualer.
Hvis planlagt i byen, skal vi overvære en maskeceremoni.
Indkvartering: Hotel inkl. helpension
Vi besøger det Royale Palads i Abomey, hvis vægge er dekorerede med symboler der repræsenterer de forhenværende konger. Nu er paladset på listen over UNESCOs Verdenskulturarv, og fungerer som et museum samt hvilested for det, der er tilbage fra de forhenværende konger.
Vi skal ligeledes møde et ældgammelt samfund af smede, der har tjent Dahomey kongerne og deres krigere for århundreder.
Indkvartering: Hotel inkl. helpension
Vi tilbringer natten i et charmerende gæstehus på stolper.
Indkvartering: Hotel inkl. helpension
Hvis planlagt i byen skal vi overvære en autentisk voodooceremoni.
Indkvartering: Hotel inkl. helpension
Der vil være et værelse ledigt, hvor du kan friske dig op inden du om aftenen bliver kørt i lufthavnen. Det er tid til at sige farvel til Vestafrika og tage flyet hjem til Danmark pakket med gode minder om en oplevelsesrig rundrejse i Togo og Benin. En rejse, du aldrig glemmer.
Indkvartering: Dagsværelser inkl. morgenmad og frokost
Som udgangspunkt er dette en international grupperejse. Vi annoncerer afrejsedatoer løbende.
Rejsen kan skræddersyes og designes som en individuel rejse. Kontakt os for nærmere detaljer.
Afrejsedatoer 2023
Kontakt os for forespørgsel
Særlig Information
VISA:
Togo: 2 x VISA påkrævet
Benin: 1 x VISA påkrævet
Ansøgning om VISA er på eget ansvar, og skal søges i god tid inden afrejse. Er der spørgsmål til hvordan du anskaffer dig VISA til de pågældende landende, er du altid velkommen til at kontakte os.
Vaccinationer:
Gul Feber: Obligatorisk
Malaria: Konsulter venligst egen læge
Andet: Konsulter venligst egen læge
Bagage:
Max 20 kg i blød kuffert / dufflebag
Forsikringer:
Rejseforsikring: Anbefales for lægehjælp og evakuering i tilfælde af nødsituation
Afbestillingsforsiking: Bestilles senest på tidspunkt for køb af rejse
Forsikringer kan købes hos Rickshaw Tours & Travel. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring
Afrejse fra:
Aalborg / Billund / København
Transport:
Micro/minibus eller firhjulstrækker.
I øvrigt
Alle vores ture er designet til at være fleksible, så vi kan tilpasse os vejrforholdene, fokusere på gruppens interesser og drage fordel af de spændende muligheder der pludseligt kan opstå.
I betragtning af rejsens særlige karakter kan dele af rejsen modificeres på grund af uforudsigelige faktorer og er baseret på uhåndterlige beslutninger fra den lokale vejledning. Omkostninger, der stammer fra sådanne variationer, er eneansvarlige for deltagerne. Naturligvis vil guiden gøre sit yderste for at overholde det oprindelige program.
Der er 4 grænseovergange i afrikanske lande, hvorfor der forventes forsinkelser. Tålmodighed er derfor nødvendig.
Turen kan laves i omvendt rækkefølge uden nogen ændring af programmet.
Priserne kan ændre sig i tilfælde af større ændringer i serviceomkostningerne ud over arrangøren.
fra22.095,-
Fra DKK 22.095 pr. pers. i delt dobbeltværelse
Fly tur / retur
Assistance i lufthavnen ved ankomst og afrejse
Transfer og kørsel i minibusser og/eller 4x4 biler
Erfarende engelsktalende lokale guider
Besøg i henhold til program
Indkvarteringer i standardværelser / hytter / telte i henhold til program
Måltider som beskrevet i program fra morgenmad dag 2 til frokost dag 15
Mineralvand under udflugter
Indgangsgebyrer til diverse attraktioner i henhold til program
Førstehjælpskasser
Alle tjenester og afgifter
Andet:
Vigtig Information: Den specielle natur taget i betragtning kan nogle dele på denne rejse blive ændret grundet uforudsete faktorer og er uden diskussion baseret på guidens beslutninger. Omkostninger forbundet hermed vil blive eneansvarlig for rejsedeltagerne. Vi vil selvfølgelig gøre vores bedste for, at holde os til det oprindelige program. Der skal krydses fire grænser under rejsen, hvilket i Afrika kan forårsage forsinkelser. Vi anbefaler, at man væbner sig med en vis portion tålmodighed i disse tilfælde. Turen kan blive lavet i omvendt rækkefølge og priser kan ændre sig i tilfælde af større ændringer i serviceomkostninger.
Visa
Måltider som ikke er beskrevet i rejseplan
Besøg som ikke er beskrevet i rejseplan
Drikkevarer til diverse måltider
Gebyr til portere
Eventuelle gebyrer til personlige fotos og videoer
Drikkepenge til chauffører, guider og hotelpersonale
Personlige omkostninger til telefonopkald, vasketøj etc.
Alt andet som ikke er nævnt i rejseplanen
Rickshaw Tours & Travel
Scandinavia
Østre Kanalgade 16 st.
9000 Aalborg
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af
Dansk Rejsebureau Forening
Rickshaw Tours & Travel
kontorer i verden
Danmark SPØRG OS
England
Tanzania
Kenya
Rwanda
Canada
Indien