Find din rejse til Afrika her:

 

Mountain Bike tur gennem Tanzania


9 dage
Inkl. engelsktalende MTB guide


 

På denne rejse har du mulighed for at være aktiv i Afrika. Kom med på dit helt eget skræddersyede eventyr og oplev en fem dages spændende og uforglemmelig mountain bike tur gennem Tanzanias berømte nordlige kredsløb. På turen cykler du gennem nogle af Tanzanias mest ikoniske nationale og kulturelle seværdigheder: Fra foden af verdens højeste fritstående bjerg Mount Kilimanjaro til verdens største ubrudte caldera og vilde rige Ngorongoro Crater. Muligvis vil start- og slutpunkterne på turen lyde som højdepunkterne på hele turen, men vent bare til du oplever alle de fantastiske steder og kulturer, du vil opleve på din vej.

Vi byder dig velkommen med på mountain bike tur med din helt egen guide. En rejse, du aldrig glemmer.

 

Mountain Bike tur gennem Tanzania


Dag 1 Ankomst i Tanzania


Jambo! Ved ankomst i Kilimanjaro Airport, bliver du hentet af en repræsentant fra vores team, som vil køre dig til dit hotel i Moshi. Resten af aftenen er til fri disposition.

 

Indkvartering: Hotel i Moshi inkl. morgenmad

 

 

Dag 2 Moshi


I dag mødes du med din private guide, der vil orientere dig om din kommende tur. I får tilpasset cyklen og kan evt. tage en testtur gennem nærliggende kaffeplantager og omkringliggende landsbyer. Resten af dagen kan du bruge som du har lyst. Der er rig mulighed for at udforske Moshi by eller blot slappe af og lade op til næste dag.

 

Indkvartering: Hotel i Moshi inkl. morgenmad

 

Dag 3 Fra Mohsi til det vestlige Kilimanjaro


Turen i dag er på 64 km, og tager dig fra den grønnere sydlige side af Mount Kilimanjaro mod den bredere vestlige side af bjerget. Undervejs kommer du gennem kaffe- og bananplantager, mens du cykler gennem de mere frugtbare områder i det sydlige Kilimanjaro. I vest når du til bredere åbne sletter og akacia-skove. Disse sletter er hjem til en bemærkelsesværdig række af vilde dyr samt en spektakulær udsigt over Kilimanjaro. Mens Moshi er hjem til Chagga befolkningen er den vestlige del af Kilimanjaro-sletterne hjemsted for de velkendte nomadiske Masai stammer, der sameksisterer med det omkringliggende dyreliv. Derfor er dette område også kendt som Masai Lands.

Du kan se frem til et ridt  på både grusveje og asfalterede veje, og du vil afslutte turen i landsbyen Ngabobo, hvor du overnatter.

 

Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og aftensmad

 

Dag 4 Fra det vestlige Kilimanjaro til Arusha


Dagens tur på 83 km.  går fra de vestlige Kilimanjaro-sletter mod Arusha. Første del af turen tager dig gennem de åbne Ngasurai-sletter, der fungerer som træksti for elefanter, der vandrer til og fra Amboseli Nationalpark i Kenya. Du kan i øvrigt se frem til en varm og støvet dag forude.

Fra grusvejen kommer du ind på den asfalterede hovedvej mod Arusha. Du passerer et par små landsbyer og bygder, såvel som  det smukke bjerg Mount Meru, der toner frem i baggrunden. Lige inden du når den travle by, kommer du forbi en kaffefarm inden du når til din lodge, som har beliggenhed uden for byen. Du afslutter en lang dag på Tembo Club, hvor du overnatter.

 

Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og middag

 

Dag 5 Arusha til Tarangire Nationalpark


Dagens tur på 102 km. vil være den længste rent afstandsmæssigt, men ikke den hårdeste. Du vil primært cykle på asfalterede veje og gennem mange landsbyer og åbne sletter.
De lange strækninger med bølgende veje gennem det tanzaniske landskab repræsenterer perfekt Ernest Hemingways citat, da han sagde: ”Det er ved at cykle, at du lærer konturerne af et land bedst, da du er nødt til at svede op ad bakkerne og trille ned ad dem”. Når du afslutter asfaltvejs-delen, cykler du videre på en grusvej, der fører dig til din lejrplads, som har beliggenhed lige på grænsen til Tarangire Nationalpark. Parken er i øvrigt hjemsted for den største koncentration af elefanter i Tanzania.

Du tilbringer natten på Roika Tented Lodge, som markerer den perfekte afslutning på en lang, varm dag med cykling, da der er en swimmingpool, hvor du kan tage dig en forfriskende og afkølende svømmetur.

 

Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og middag

 

Dag 6 Tarangire Nationalpark til Lake Manyara


Dagens cykeltur på 74 km. markerer endnu en spændende dag, når du cykler gennem de migrerende vildtdyrskorridorer mellem Lake Manyara og Tarangire. Første del af turen bringer dig tilbage til hovedvejen, som du følger et par kilometer for herefter at cykle på grusvej mod Lake Manyara. Dette område er rigt på dyreliv, og du vil bemærke et betydeligt antal masai-bosættelser undervejs. Et af dagens højdepunkter vil være den smukke udsigt over Great Rift Valley, som dukker op lige foran dig, når vi cykler mod Manyara-søen. Efter grusvejen vil du atter nå ind på den asfalterede hovedvej mod den hyggelige by Mto wa Mbu før du når til Migunga Tented Camp, hvor du overnatter.

 

Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og middag

 

Dag 7 Lake Manyara til Ngorongoro Crater


Dagens ridt er på 43 km. og går forbi Mto wa Mbu samt indgangsporten til Lake Manyara Nationalpark. Derefter fortsætter du med en meget hård stigning op ad Great Rift Valley sletter og efterlader dermed en spektakulært udsigt bag dig. Før du når toppen af ​​skrænten, stopper du for at få vejret ved udsigtspunktet og nyder udsigten over Lake Manyara Nationalpark. Hvis den perfekte selfie findes, kunne dette måske være stedet at tage den. Derefter fortsætter du på asfaltvej forbi den farverige Karatu by, inden du når til Ngorongoro Crater, som kan tage pusten fra de fleste. Din tur i dag afsluttes ved indgangen til Ngorongoro Conservation Area og markerer dermed en afslutning på en udfordrende, men spændende fem dages mountain bike tur i Tanzanias nordlige kreds. Efter en festlig skål for din flotte præstation, vil du blive kørt til Ngorongoro Farm House (el. lign.), hvor du overnatter.

 

Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og middag

 

Dag 8 Hjemrejse


Du spiser en afslappet morgenmad, og kan se frem til en rolig dag på lodgen. Dagen er til fri disposition. Om eftermiddagen bliver du hentet og kørt til Kilimanjaro Lufthavn for dit fly hjem. Med hjem i bagagen har du vidunderlige minder om en aktiv og mindeværdig rejse på to hjul gennem Tanzania.  

 

Dag 9 Hjemkomst


Du lander i Danmark i henhold til dit luftfartselskab.

Velkommen hjem.

 

 

NOTE: Det vil være nærliggende at slutte denne rejse af med en afslappende strandferie på Zanzibar. Du kan også give dig selv en yderligere udfordring og kombinere mountain bike turen med et trek på Kilimanjaro? Kontakt os gerne og hør mere om dine muligheder. 

 

 

 

 

Mountain Bike tur gennem Tanzania


Vaccinationer
Gul feber:            Ikke nødvendig
Hepatitis A:         Kontakt venligst egen læge
Malaria:               Kontakt venligst egen læge
Andet:                  Kontakt venligst egen læge


Få 10% rabat på vaccinationer
Når du bestiller en rejse hos Rickshaw Tours & Travel kan du spare 10 % på vaccinationer. Vi samarbejder med Jysk Rejsevaccination: www.avac.dk. For yderligere oplysninger forhør dig hos os.


 

Forsikringer
Rejseforsikring:              Anbefales for lægehjælp, hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom
Afbestillingsforsikring:   Bestilles senest på tidspunkt for indbetaling af depositum

 

Forsikringer kan købes hos Rickshaw Tours & Travel. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring

 

Visa
1 x VISA påkrævet. Kan købes kontant ved ankomst i lufthavnen ( USD 50)

 

Transport
Trek Mountain Bike / Toyota firhjulstrækker eller minivan

 

Afrejse fra

Aalborg / Billund / København

 

 

I øvrigt
Rickshaw Tours & Travel bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.

Priser kan ændres i tilfælde af større prisstigninger i servicepriser samt udsving i vekselkurs USD/DKK

fra19.525,-

 

 

 

 

Pris

Fra DKK 19.525 pr. pers i delt telt

 

Inkluderet i prisen

Fly tur/ retur

Indkvartering i delt dobbeltværelse/telt

Leje af TREK Mountain Bike

Leje af hjelm

Transfer i henhold til rejseprogram

Erfaren engelsktalende MTB guide

Flaskevand

Måltider som nævnt i rejseprogram

Førstehjælpskasse

Skatter og afgifter

 

 

Andet:

Hvorfor ikke slutte en aktiv ferie af med lækker strandferie på Zanzibar. Kontakt os gerne for et uforpligtende rejseforslag

 

Ikke inkluderet i prisen

Visa

Drikkepenge til guide, hotelpersonale m.v.

Øvrige aktiviteter og udflugter

Andet som ikke er nævnt specificeret i rejseprogram

 

KONTAKT OS




Skriv denne tekst i feltet nedenfor: captcha