Find din rejse til Afrika her:

 

Kultur- og Safarirejse til Uganda


15 dage for hele familien
Inkl. lokal gudie


Dette er en ”Uganda Special”! Jeres rejse starter med nogle sjove / adrenalinholdige aktiviteter i Jinja. I besøger Nilens Kilde, oplever rafting samt tager på eventyr på stier, der snor sig langs Nilen, på kraftfulde Quad-bikes. Turen tager jer herefter til Murchison Falls National Park - Ugandas største bevaringsområde, som krydses af Nilen. Den bevæger sig fra Kibale Forest National Park, Queen Elizabeth National Park og slutter i Lake Mburo National Park


 

 

Kultur- og Safarirejse til Uganda


Dag 1: Ankomst til Uganda


Jambo! Ved ankomst i Entebbe International Airport bliver I mødt af en repræsentant fra vores team i Kampala, som vil køre jer til jeres hotel.

 

Indkvartering:                                  Hotel inkl. morgenmad

 

Dag 2: Kampala City Tour


Efter morgenmad er I klar til at tage på rundtur i Kampala. Turen byder på en blanding af kulturelle, historiske og religiøse steder, der er indlejret i Ugandas politiske og sociale historie. De kulturelle steder I besøger tilhører Baganda-stammen, der er den største etniske gruppering i Uganda. Baganda/Buganda-riget var det største, da de tidlige europæiske opdagelsesrejsende kom til Afrika og kongeriget, som eksisterer i dag, har en central plads i Ugandas politiske og sociale historie. På Uganda Museum vil I ligeledes opleve hele landets historie og arv. Frokost nydes en-route. Turen slutter med et besøg i håndværksbyen, hvor der er mulighed for at købe nogle souvenirs eller blot se på den lokale kunst samt kunsthåndværk. I kan vælge at besøge Ndere Center eller returnere til jeres hotel i god tid til middag.

 

Indkvartering:                                 Hotel inkl. helpension

 

Dag 3: Mbale via Nilen


Efter morgenmad kører I til byen Mbale via Jinja. I kører ad Kampala/Jinja vejen og gør første stop ved Ssezibwa Falls. Dette er et kulturarvssted for Baganda – et sted der er rigt på traditionel folklore. Udover det kulturelle aspekt, er vandfaldene og de smukke og frodige landskaber meget spektakulære. Der er masser af fugle og et dyreliv, der bl.a. består af aber, der kan ses i den nærliggende skov. I bruger ca. en time på at udforske dette fredfyldte område, før I genoptager ruten mod Mbale. Fra Ssezibwa Falls fortsætter I til Jinja - gennem Mabira Forest, der er den største naturlige skov i det centrale Uganda. I tager direkte til Jinja Sailing Club, hvor I nyder frokost. Efter frokost tager I på en bådtur fra Nilens kyster til det sted, hvor Nilen har sit udspring og hvorfra vandet starter turen mod Middelhavet. Efter bådturen vender I tilbage til bilen og kører til Mbale by.

 

Indkvartering:                                  Hotel inkl. helpension

 

Dag 4: Sipi Falls og ”Coffee Community Walk”


Efter morgenmad kører I til Kapchorwa via Sironko/Mbale-vejen mod Sipi. Sipi Falls er en serie af tre vandfald i Kapchorwa-distriktet, nordøst for Sironko og Mbale. Vandfaldene ligger på kanten af ​​Mount Elgon National Park, nær den kenyanske grænse. Sipi Falls-området er udgangspunktet for mange vandreture op ad Mount Elgon. I vil vandre ved bunden af vandfaldene og slappe af samt blive ”badet” i tågedis, der dannes af faldene. Hvis I har lyst er der mulighed for at tage en dukkert i det kølige vand. Herefter tjekker I ind på Sipi Falls Lodge og nyder frokost. Herefter tager I på en kaffe-gåtur, med mulighed for at se, hvordan kaffe dyrkes, forarbejdes samt hvilken indvirkning kaffedyrkning har på lokalbefolkningen.

I vender tilbage til jeres hotel, hvor I overnatter.

 

Indkvartering:                                  Lodge inkl. helpension

 

Dag 5: Lake Mburo National Park


Efter tidlig morgenmad omkring kl. 06.30 begynder I køreturen mod Lake Mburo National Park. Frokost nydes enten i Kampala eller en-route i Ækvatorkrydset på Kayabwe. På Ækvator udfører I et simpelt eksperiment, for at opleve den magnetiske balance, der findes her. Hold udkig efter de traditionelle trommer og håndværk, der laves her. Efter frokost kører I mod sydvest, for at ankomme til Lake Mburo National Park – der er en udvidelse af de tanzaniske sletter, med store flokke af zebra, impala, eland og andre hovdyr. I ankommer til jeres lodge tidligt om aftenen, hvor I spiser middag og overnatter.

 

Indkvartering:                                  Lodge inkl. helpension

 

Dag 6: Safari i Lake Mburo samt Nshenyi Village


Efter morgenmad kan I vælge enten at tage på traditionel safari eller tage på en såkaldt ”bush-walk” i parken. Lake Mburo National Park er én af ​​to safariparker i Uganda, hvor besøgende får lov til at tage på ”bush-walks” med en erfaren ranger. En ”bush-walk” i Mburo giver en enestående og spændende mulighed for at nærme sig dyrelivet på meget tæt hold. Efter jeres besøg i parken, kører I til Nshenyi Cultural Village. Traditionelt er Nshenyi et pastoralistisk område. Terrænet er præget af endeløse ”rullende” bakker, savannegræs og akacietræer - et miljø der er ideelt til opdræt af kvæg. Der er også store bananplantager og forskellige former for traditionelt landbrug, der kan ses på de mange gårde i området. Frokost nydes en-route på Igongo Kulturcenter og Museum i Mbarara.

 

Indkvartering:                                   Nshenyi Cultural Village inkl. helpension

 

Dag 7-8: Nshenyi Cultural Village


I løbet af de næste to dage vil I opleve Banyankole folkets traditionelle livsstil. Der er arrangeret forskellige aktiviteter, der vil have som formål at give jer et indblik i den lokale Nkole-kultur. Aktiviteterne dækker bl.a. over naturvandringer, besøg på lokale gårde og skoler, gåtur til de lokale markeder samt besøg ved Batwa, der producerer keramik. I kan også vælge at gå langs Kagera-floden og krydse ind i Tanzania og Rwanda. Andre aktiviteter, som I har mulighed for at deltage i, omfatter kvæggræsning og malkning af de lang-hornede Ankole-kvæg, behandling af ghee, madlavning i et typisk lokalt hjem, landsbyvandringer, traditionel musik og dans, besøg ved lokale landmænd, der høster honning fra huler og klipper omkring bakkerne og fugleture.

 

Indkvartering:                                  Nshenyi Cultural Village inkl. helpension

 

Dag 9: Lake Bunyonyi


Efter morgenmad siger I farvel til Nshenyi Cultural Village og kører mod den smukke og maleriske Lake Bunyonyi. Lake Bunyonyi er et godt sted at tage på en kano eller motorbådstur til nogle af de 29 øer, der skaber søens naturskønne omgivelser. Man kan også vælge at slappe af, eventuelt med en god bog.

Her findes en række aktiviteter, der bl.a. omfatter: Kano/sejlads, svømning (for gode svømmere), ”bird-watching”, vandreture og kulturelle besøg.

 

Indkvartering:                                  Lodge inkl. helpension

 

Dag 10: Lake Bunyonyi


I tilbringer en hel dag ved Lake Bunyonyi. Et navn, som betyder "småfuglenes sted". Det er ikke kun et sted for fugle, men et restaurerende og forfriskende sted - et sted for trøst, ro, stilhed og refleksion. Der kan siges mange positive ting om Lake Bunyonyi i Uganda – og I vil ikke være i tvivl om, at I står ved en af de smukkeste søer i Afrika. Besøgende fra nær og fjern er simpelthen betagede af dette mystiske og magiske område og dets skønhed: De snoede og maleriske landskaber og de mange øer med forskellige former og størrelser. En kanotur er den bedste måde at bevæge sig rundt på Lake Bunyonyi, og giver mulighed for at tage på udforskning på øerne. På en af øerne besøger I et Batwa-fællesskab, der bliver yderst taknemmelige, hvis I har mulighed for at donere mindre gaver til dem, som eksempelvis gammelt og brugt tøj. I vil tage på en guidet tur, hvor en af ​​de lokale guider tager jer med rundt og fortæller de forskellige historier og beretninger, der omgiver øerne. Kanoturen har en varighed på ca. 2 timer. I kan tage af sted når I har lyst, men morgenoplevelsen er ekstra speciel, da tågen og dens rolige ”aura” føles mystisk, men utrolig smuk. Aftenturen er også speciel til at fange de spektakulære solnedgange. Når turen er slut, vende I tilbage til jeres lodge i tid til middag og overnatning.

 

Indkvartering:                                 Lodge inkl. helpension

 

Dag 11: Queen Elizabeth National Park


Vågn op og nyd en afslappende morgenmad. Efter morgenmaden starter I turen mod Queen Elizabeth National Park via Ishasha – der danner hjem for de berømte træklatrende løver. Hvis vejret er varmt kan I være sikre på at finde dem på toppen af ​​figen- eller akacietræerne, der dominerer denne del af parken. Der er omkring 4 grupper af løver i området, der anslår sig til mere end 40 stk. i alt. Der er også omkring 1.000+ elefanter til stede i området, der normalt går sammen i større grupperinger. Der findes ligeledes et stort antal af Topi og Uganda Kob antiloper i området.

I fortsætter mod nord og ankommer til området Mweya, hvor I forlader parken og kører mod jeres lodge, hvor I tjekker ind.

 

Efter indtjekning kan I slappe af I lodgen. Omkring kl. 17.00 er der planlagt besøg ved Katwe-kratersøen, for at møde de ugandere, der udvinder salt i søen.

Nyd den spektakulære køretur til Katwe, hvor der undervejs er mulighed for at spotte forskellige dyr, herunder bøfler og elefanter. Hold øje med Lake Kitagata – der er fyldt med saltvandskilder - uden dyreliv, men med en meget spektakulær udsigt.

Denne sø, som ligger lige nord for den imponerende Mweya-halvø, er alt for salt til at understøtte nogen former for dyreliv. Men siden 1600-tallet har det sikret Katwe-beboernes overlevelse, som tilbringer deres dage under solen, hvor de høster salt. Når I ankommer til saltminerne, kan I benytte netværket af stier hen til hytter, der er bygget over søen, til gavn for de hundredvis af arbejdere. Salten sælges til handlende fra hele Uganda, og så langt som Congo og Rwanda.

Denne tur giver besøgende et unikt indblik i den fascinerende, omend hårde proces det er, at dyrke saltminedrift. Et erhverv der giver en alternativ indkomst til Katwe. Under rundvisning ved søen vil I se de arbejdende folk samt krydse muddergangene.

 

Indkvartering:                                   Lodge inkl. helpension

 

Dag 12: Safari og bådtur ved Kazinga Kanalen


Efter en tidlig morgenmad omkring kl. 6.00 vil jeres guide sammen med en ranger tage jer på en safari i Queen Elizabeth National Park via Kasenyi-sporet. Der er bl.a. mulighed for at spotte løver, hyæner, elefanter og bøfler samt mange andre dyr. Efter jeres safari vender I tilbage til lodgen til afslapning og efterfølgende frokost.

Omkring kl. 15 skal I starte på en bådtur langs Kazinga-kanalen, der forbinder Lake Edward og Lake George - et stor højdepunkt i forbindelse med safari i Queen Elizabeth National Park. På denne bådtur er der rig mulighed for at spotte mange forskellige dyr, herunder elefanter, krokodiller, flodheste, bøfler og mange forskellige fugle, som ørne, King Birds, spurve, duer og mange andre. Efter en 2-timers bådtur vender I tilbage til jeres camp i tid til middag og overnatning.

 

Indkvartering:                                  Lodge inkl. helpension

 

Dag 13: Kampala og kulturelt besøg


Efter morgenmad begynder jeres køretur mod Kampala. I kører langs         Mbarara, hvor I har mulighed for at se den naturskønne dal nedenfor. Frokost nydes i Mbarara på Igongo Cultural Center & Museum. Efter frokost fortsætter I til Kampala, men vil undervejs gøre stop ved Ækvatorkrydsningen, hvor den imaginære linje, der deler jorden i to halvdele, er placeret. Her kan I tage billeder og købe souvenirs. Ved ankomst i Kampala bliver I kørt til Eden Lawn. Hvis det passer med, at I ankommer i Kampala en søndag aften, er det muligt at deltage i Ndere Troupes kulturelle musik- og kulturpræstation, der starter kl. 18.00.

 

Indkvartering:                                  Hotel inkl. helpension

 

Dag 14: Entebbe – Afrejse


Efter morgenmad tjekker I ud fra jeres hotel og kører til Uganda Crafts Village. Her kan I købe souvenirs eller speciel kaffe fra Uganda på den nærliggende 1000 Cups butik. I Entebbe findes der en række aktiviteter, bl.a. kan nævnes: besøg i slangepark, den botaniske have, zoologisk have eller bare slappe af på en af ​​de mange strande, hvor I eventuelt kan nyde en tilapia til frokost. Jeres chauffør kører jer til lufthavnen for jeres fly mod Danmark. I er således klar til at tage afsked med Uganda. En rejse, der har budt på mange spændende og enestående oplevelser. En rejse I aldrig glemmer!

 

Dag 15: Hjemkomst


Hjemkomst i henhold til jeres flyselskab

 

Kultur- og Safarirejse til Uganda


Vaccinationer
Gul feber:             Kontakt venligst egen læge
Hepatitis A:          Kontakt venligst egen læge
Malaria:                Kontakt venligst egen læge
Andet:                   Kontakt venligst egen læge

 

Få 10% rabat på vaccinationer
Når du bestiller en rejse hos Rickshaw Tours & Travel kan du spare 10 % på vaccinationer. Vi samarbejder med Jysk Rejsevaccination: www.avac.dk. For yderligere oplysninger forhør dig hos os.


 

Forsikringer
Rejseforsikring:                Obligatorisk for lægehjælp og hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom
Afbestillingsforsikring:   Bestilles senest på tidspunkt for indbetaling af depositum

 

Forsikringer kan købes hos Rickshaw Tours & Travel. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring

 

Visa
1 x VISA påkrævet. Søges online

 

Ansøgning om VISA er på eget ansvar, og skal søges i god tid inden afrejse. Er der spørgsmål til hvordan du anskaffer dig VISA til det pågældende land, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

Transport          
Firhjulstrækker eller minivan

 

Afrejse fra
Aalborg / Billund / København

 

I øvrigt
Rickshaw Tours & Travel bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.

Priser kan ændres i tilfælde af større prisstigninger i servicepriser samt udsving i vekselkurs USD/DKK

Ring,-

 

 

 

 

Pris

Ring

 

Inkluderet i prisen

  • Fly på økonomiklasse tur / retur
  • Indkvartering i dobbeltværelse
  • Safari og trekking i henhold til program
  • Erfaren engelsktalende chauffør / lokalguide
  • Måltider i henhold til program
  • Relevante parkgebyrer
  • Flaskevand under safari – 2 x halvliter pr. pers/dag
  • Skatter og afgifter

 

Ikke inkluderet i prisen

  • Personlige udgifter til kommunikationsgebyr, vasketøj og lignende
  • Måltider der ikke er nævnt i rejseplan
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge til chauffør, guide, hotelpersonale og lignende
  • Visa
  • Vaccinationer
  • Andet som ikke er nævnt specificeret i rejseplan

 

KONTAKT OS