Find din rejse til Afrika her:

 

Besøg Richis farm i Sydafrika


11 dage inkl. fly


Vi er stolte over vores nye samarbejde med Richi fra Richis Afrika. Sammen med ham har vi nu alle muligheder for tilbyde afrikanske eventyr til den kræsne eventyrlystne.

På denne kør-selv ekspedition tilbyder vi bl.a. autentisk indkvartering  på vores ekspeditionsleder Richis farm i Ekuthuleni, som ligger i Limpopo området. Ligeledes kan du se frem til at opleve Sydafrikas storslåede natur, hvor den vilde bush blot venter på at blive udforsket.

 

Særligt ved denne rejse er, at tiden her er din egen og du planlægger selv, hvilke oplevelser dit ophold skal krydres med. Der er generelt plads til 'fri leg', og du kan bestemt se frem til en rejse med masser af fantastiske oplevelsesmuligheder. Richi og hans kone vil stå til rådighed under hele dit ophold, hvis du mangler en guide eller et godt råd.

 

Vi anbefaler disse højdepunkter på turen

Ekuthuleni Naturreservat
Kruger Nationalpark
Blyde River Canyon
Bådture på Blyde River
Hoedspruit
Moholoholo Rehab Center
Jessica, den tamme flodhest
...og meget mere

 

Besøg Richis farm i Sydafrika


Er du klar til 10 dage fyldt med fantastiske oplevelser i Sydafrika?

 

Her er vores anbefaling til en 10 dages ekspedition...

 

Du rejser fra Danmark fra en valgfri lufthavn og lander i O.R. Tambo Internation Airport i Johannesburg. Her henter du din lejede bil og kører mod Huidspruit. Køreturen i sig selv er en oplevelse værd, og tager dig gennem noget af det smukkeste bjergterræn, du kan forestille dig. Hvis vi skal komme med en lille anbefaling, vil det være at gøre holdt undervejs ved tankstationen ALZU, som ligger 175 km. fra lufthavnen. Her kan du helt overraskende fra toilettet opleve et væld af dyr fra området bag ved tankstationen. Muligvis den fineste 'toilet-udsigt' du vil komme til at opleve i dit liv'. Det er selvfølgelig også helt ok, bare at gå om bagved for at opleve denne udsigt. Ligeledes er det også en oplevelse værd at besøge næsehornsmuseet samt butikken nedenunder.

 

Overnatning og indkvartering

Du tilbringer første nat i Dullstroom, som er beliggende i Mpumalanga provinsen oppe i bjergene. Byen har en særlig antik charme samt mange gode specialbutikker, som hvert år tiltrækker mange rejselystne. Ligeledes er byen rig på planteliv, hvor der findes mange sjældne og endemiske arter, heriblandt adskillige orkideer og den udsøgte gyldne Arum-lilje. I forår- og sommermånederne liver byen op i en eksplosion af alverdens blomster, der gør de grønne bakker til en regnbue af smukke farver. Samtidig gør de lidt køligere omstændigheder her i bjergene området til et paradis for vandreinteresserede. Det vil i øvrigt være en god ide at medbringe varmt tøj til dit ophold her.

 

Efter en god nats søvn er det tid til atter at fortsætte gennem bjergområdet mod Hoedspruit/Ekuthuleni.  Undervejs kan du f.eks. udforske Three Rondavels, God's Window, The Pinnacle og Bourke's Luck Potholes, som er den afrikanske udgave af 'Magutie Ruten'.

 

Ved ankomst i Ekuthuleni får du nøglen til dit eget dejlige hus, som skal være din base i disse dage. Her vil zebraer, impala, gnuer, giraffer, aber og flodheste være en del af dagligdagen, og da det også er her hvor ekspeditionsleder Richi og hans kone bor, vil der altid være én til rådighed i tilfælde af at man har brug for en guide, et godt råd eller blot en snak om livet i Afrika. Det er helt sikkert det rigtige sted at komme, hvis man ønsker en autentisk oplevelse ud over det sædvanlige.

 

Hoedspruit, som er den nærmeste by, ligger 20 km. væk. Det er en skøn lille by beliggende for foden af Kleins Drakenberg og blot et stenkast fra Kruger Nationalpark. Her finder du gode spisesteder såvel som shoppemuligheder, og det er væsentligt at nævne, at prisniveauet i Sydafrika er ca. det halve af det vi finder i Danmark, så du kan jo overveje at tage en tom kuffert med til indkøb.

 

Du rejser hjem på dag 10 om aftenen og lander i Danmark dag 11. Med hjem i bagagen har du vidunderlige minder om en oplevelsesrig rejse i Sydafrika. En rejse, du aldrig glemmer.

 

Alternative rejsemuligheder

Vi anbefaler generelt at køre fra Johannesborg, da det er en meget smuk tur. Dog vil det være et spørgsmål om temperament, da det også skal tage in mente, at køreturen er på +500 km. Synes man at køreturen bliver for lang, kan du alternativ tage et fly til Hoedspruit og få udleveret din bil der. Ligeledes kan det være, at du har lyst til at starte ud med et ophold i Cape Town, en af verdens smukkeste storbyer, og flyve herfra.

 

Hvis du ønsker det, er der mulighed for at arrangere 1 dags- eller flere dagsture med guide til Kruger Nationalpark.

 

Ovenstående er blot et forslag baseret på vores og Richis erfaringer. Dette tidsrum giver dig rig mulighed for at tage på ture, nyde det smukke område i Ekuthuleni samt slappe lidt af på Richis farm.

 

Måske ønsker du et længere eller kortere ophold eller noget helt tredje, og du er derfor mere end velkommen til at ringe til os og få en snak om dine ønsker og behov. Det er vigtigt for os at forventningsafstemme, således at du får lige netop den rejse, du har drømt om.

 

 

Besøg Richis farm i Sydafrika


Vaccinationer
Gul feber:             Ikke obligatorisk
Hepatitis A:          Kontakt venligst egen læge
Malaria:                Kontakt venligst egen læge
Andet:                   Kontakt venligst egen læge

 

Forsikringer

Rejseforsikring:                  Obligatorisk for lægehjælp og hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom
Afbestillingsforsikring:     Bestilles senest på tidspunkt for køb af rejse

 

Forsikringer kan købes hos Rickshaw Tours & Travel. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring

 

Visum

Visum udstedes ved ankomst i lufthavnen.
Bemærk venligst at dit pas skal have en gyldighed på 30 dage efter hjemkomst, og ligeledes have tre blanke sider efter hinanden ved indrejse.

 

Afrejse fra
Aalborg / Billund / København / Anden

 

I øvrigt 

Richis Afrika og Rickshaw Torus and Travel bestræber sig på i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplan og indkvartering mv. Priser kan ændres i tilfælde af større prisstigninger i servicepriser samt udsving i vekselkurs USD / DKK

 

Bemærk
Der gælder særlige regler for børn under 18 år, der rejser ind i Sydafrika, hvis barnet ikke rejser med begge sine forældre. Barnet skal medbringe fødselsattest, hvoraf både barnets navn og begge forældres navne fremgår. Rejser barnet med én eller helt uden forældre kræves der samtykke fra denne/disse. Vi anbefaler, at der medbringes fødselsattester på dansk og engelsk ligesom samtykkeerklæringen også bør være på engelsk.

fra14.995,-

 

 

 

 

Pris

Fra DKK 14. 995 pr. person

 

Inkluderet i prisen

Fly tur/retur

Indkvartering på Richis farm

 

Andet:

Anita Lessel siger: "Vil du have en fantastisk oplevelse i Afrika, kan jeg varmt anbefale Rickshaw og Richi. Richi har en stor viden om Afrika og er den perfekte guide".

 

Ikke inkluderet i prisen

Forsikringer

Oplevelser og udflugter

Øvrige indkvarteringer

 

 

 

KONTAKT OS




Skriv denne tekst i feltet nedenfor: captcha