Har du en drøm om at prøve kræfter med Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, så kan vi kun opfordre dig til at springe ud i det og forfølge den. At bestige Kilimanjaro er et fantastisk trek som byder på unikke naturoplevelser på vejen til toppen. Vejen til toppen er til tider fysisk og mentalt udfordrende, men strabadserne belønnes på toppen. En betagende udsigt møder en, og man ser den smukke Afrikas savanne udfolde sig under en, som solen står op i horisonten. Der er flere forskellige ruter til toppen og de varierer i længde og sværhedsgrad. I dette forslag har vi valgt Marangu-ruten, som er en af de mere populære på bjerget. Trekket tager 6 dage inkl. akklimatiseringsdag, og anses som en af de mere komfortable trek, eftersom man sover i hytter i de forskellige camps. Det bliver en fantastisk rejse til "Afrikas tag" gennem noget af den smukkeste natur Tanzania kan byde på. Der er ikke uden grund at Kilimanjaro er kandidat til listen over verdens naturvidundere.
Indkvartering: Hotel inkl. halvpension
Indkvartering: Hotel inkl. halvpension
Registrering for at opnå tilladelse til at gå op på bjerget vil tage ca. en time.
Første del af eventyret begynder med at vandre gennem tæt regnskov, bestående af bregner, buske, planter og træer – måske lægger du også mærke til den sjældne rød-gule orkidé, som er en lille fin blomst, som udelukkende findes i Kilimanjaros regnskov. Med lidt held, kan det være, du får et glimt af de sorte- og hvide colobus aber.
Trekket i dag er kort med en vandring på ca. 4 timer. Det er en forholdsvis let dag, og dermed en fin introduktion til din vandring op ad Kilimanjaro.
Du spiser varm frokost undervejs.
Ved ankomst til campen bliver du indkvarteret i hytter. Din kok sørger for lækker aftensmad, så du har masser af brændstof til næste dags vandring.
Overnatning: Hytter i Mandara Hut
Guiderne vil ind imellem bede dig om at gå langsomt (polé-polé, som det hedder på swahili), jo højere du kommer op i de tyndere luftlag. Dette er en kærlig reminder om, at i langsomt tempo, vil du have større chance for at undgå højdesyge.
Trekket i dag er på ca. 5-7 timer og du spiser frokost undervejs.
Temperaturen vil om natten falde til under frysepunktet og du vil så småt kunne mærke, at du befinder dig i tyndere luftlag.
Overnatning: Hytter i Horombo Hut
Horombo Hut fremstår som en mini landsby af hytter, der er placeret på små plateauer og med bygninger, der ligner dem i Mandara Hut. Her er plads til 160 bjergbestigere og man vil kunne mærke en atmosfære fyldt med eventyr og tilfredshed fra de summende hikere, guider og portere.
Overnatning: Hytter i Horombo Hut
Vandringen i dag påbegyndes i hedelandskab og slutter med en lang vandring i ørkenlignende landskab. Mens du går, har du frit udsyn til Kilimanjaros smukke sneklædte top. Snart er det dig, der står deroppe.
Når du ankommer til Kibo Hut, er luften meget tynd. Gå rundt og akklimatiser og forbered dig til natten, hvor turens sidste stigning påbegyndes.
Efter aftensmad går du tidligt til køjs, sammen med de andre hikere og sover nogle timer.
Overnating: Hytter i Kibo Hut
Det er en hård strækning og derfor er det vigtigt at have en positiv indstilling, for at øge chancerne for at kunne nå det sidste stykke. Den stenede sti zig-zagger op ad bjerget og kl. ca. 5.00 når du til Gilman’s Point i 5.685 meters højde – forhåbentlig tids nok til at nå at se solen stå op over Afrikas endeløse sletter. Du skåler i varme drikke med deltagere fra de andre hold, inden du fortsætter det sidste stykke mod Uhuru Peak. Normalt vil der være sne det sidste stykke vej til toppen. Trætheden melder sig, men alle dine anstrengelser belønnes med en helt fantastisk udsigt til blå isgletchere og den smukke flade savanne under jer. Du befinder dig nu i højalpine omgivelser, hvor der kan være ned til minus 25 grader – samtidig kun et stenkast fra Ækvator.
Tag billeder, som bevis på at du har været på Kilimanjaros smukke sneklædte top og fortsæt herefter vandringen ned til Kibo camp. En vandring på ca. 4 timer.
I campen tager du dig en kort lur (hvis tiden tillader det) og står op til varm frokost inden nedstigningen fortsætter til Horombo Hut. Trekket ned ad går hurtigt og du tager dig selv i at gå og summe over den fantastiske bedrift, du lige har opnået – en oplevelse, der aldrig vil blive glemt.
Overnatning: Hytter i Horombo Hut
Indkvartering: Hotel inkl. halvpension
Indkvartering: Lodge inkl. helpension
Lake Manyara er en relativt lille nationalpark, men på trods af dét, stadig utrolig varieret. Lake Manyara er bosted for masser af elefanter, løver der klatrer i træer (hvilket er sjældent), leoparder, giraffer og mere end 400 arter af fugle, herunder flokke af lyserøde flamingoer. Da selve søen fylder meget af parken, er dyrelivet koncentreret på det stykke land som løber ned langs kysten. Vil man ’søge tilflugt’ fra de andre besøgende gæster i parken, er det muligt at få chaufføren til at køre længere ind i parken, hvor du kan nyde naturen næsten for dig selv.
Indkvartering: Lodge inkl. helpension
Serengeti Nationalpark er Tanzanias ældste og mest berømte park. Den er kendt for de verdensberømte gnuer og zebraers store vandring - en virkelig bemærkelsesværdig oplevelse, som er værd at planlægge sin rejse efter. Reservatet har også sin fastboende befolkning i form af løver, geparder, elefanter, giraffer, flodheste, gazeller og fugle samt mange andre dyr. Ruten og timingen af gnuernes vandring er uforudsigelig. Sæt mindst tre dage af for at være sikker på at se dem under dit besøg - længere, hvis du ligeledes ønsker at se de vigtigste rovdyr i reservatet.
Indkvartering: Lodge inkl. helpension
Indkvartering: Lodge med helpension
Indkvartering: Lodge inkl. helpension
Vaccinationer
Gul Feber: Ikke obligatorisk
Hepatitis A: Kontakt venligst egen læge
Malaria: Kontakt venligst egen læge
Andet: Kontakt venligst egen læge
Forsikringer kan købes hos Rickshaw Tours & Travel. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring
Visum
1 x VISA påkrævet. Kan købes ved ankomst i lufthavnen (USD 50)
Transport
Toyota firhjulstrækker eller minivan
Afrejse fra
Aalborg / Billund / København
I øvrigt
Rickshaw Tours & Travel bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.
Priser kan ændres i tilfælde af større prisstigninger i servicepriser samt udsving i vekselkurs USD/DKK
fra29.995,-
Fra DKK 29.995 pr. pers. i delt dobbeltværelse
Andet:
Hvorfor ikke fuldende en god ferie med skøn strandferie på Zanzibar. Kontakt os for et uforpligtende tilbud
Rickshaw Tours & Travel
Scandinavia
Østre Kanalgade 16 st.
9000 Aalborg
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af
Dansk Rejsebureau Forening
Rickshaw Tours & Travel
kontorer i verden
Danmark SPØRG OS
England
Tanzania
Kenya
Rwanda
Canada
Indien