Find din rejse til Afrika her:

+45 6075 6075

Vil du i kontakt med os?

6075 6075

 

Kenya Safari & Zanzibar


13 Dage
Med engelsktalende lokalguide


Oplev et ægte safarieventyr i Kenya, som kombineres med Zanzibars charme og hvide strande. Du starter ud med byrundtur i den travle hovedstad Nairobi, hvor du skal på besøg ved Karen Blixens hus, David Scheldricks elefantbørnehjem og Kazuri Bead Factory. Dagen efter tager rejsen dig mod de endeløse champagnefarvede savanner og Kenyas vilde dyreliv. Det er ikke uden grund at både kyndige rejsende og nybegynderes drøm om en rejse til Afrika i høj grad omfatter Kenya. Landet er velsignet af en overflod af spektakulær dyreliv og overdådigt smukke og utroligt fotogene landskaber. Overalt hvor du går, fra de vrimlende byer til Masai Maras sletter, er folk venlige og indbydende. De nationalparker, du skal besøge, er storslåede og fyldt med alt slags liv samt smukke udsigter, der synes at være uendelige.

 

På Zanzibar kan du dykke ned i et sansehav af indtryk. Stik tæerne i det azurblå hav og fordøj alle indtrykkene fra din safari, nyd de kalejdoskopiske solnedgange eller dyk ned og udforsk livet under vand. I Stone Town indbyder de smalle stræder og arabiske arkitektur til en dag med timevis af vandring gennem labyrinterne blandt alle bygningerne. Hvert sving tilbringer noget nyt til dine rejseminder – et tidligere palads, et persisk badehus, en ruin, et palæ af koralsten med smukke udskårne døre eller en skole fuld af børn, der fremsiger vers fra koranen.

 

Glæd dig til en rejse fuld af alverdens vidunderlige kontraster lige fra tør savanne til multikulturelle oplevelser, smukke solnedgange og hvide sandstrande. Velkommen til Rickshaws Østafrika.

 

 

 

Kenya Safari & Zanzibar


Dag 1: Ankomst i Nairobi


Jambo! Ved ankomst i Jomo Kenyatta International Airport om aftenen bliver du modtaget af en repræsentant fra Rickshaw Gruppens kontor i Nairobi, der vil køre dig til dit hotel i byen.

 

Indkvartering:                       Ibis Hotel inkl. morgenmad

 

Dag 2: Nairobi – Byrundtur


Efter morgenmad skal du på opdagelse i Nairobi for at opleve nogle af byens seværdigheder. Herunder bl.a. et besøg til det fascinerende David Sheldricks Elefantbørnehjem, der altid bringer smil frem på læben. Stedet er åbent for offentligheden fra kl. 11.00-12.00. Her får du et indblik i, hvordan forældreløse elefanter og næsehorn bliver opdrættet til atter at blive sat ud i naturen.

 

Der er desuden indlagt et besøg til det fascinerende Karen Blixen Museum, som ligger 15 km. uden for Nairobi for foden af Ngong Hills. Meryl Streep portrætterede bl.a. Karen Blixen i filmen ”Out of Africa”, og en stor del af den film er ligeledes indspillet her.

 

Slutteligt er der desuden indlagt et besøg på Kazuri Bead Factory, som er en perlefabrik. Kazuri betyder ”lille og smuk” på swahili, som er Kenyas nationalsprog. Fabrikken blev etableret i 1975 som en lille workshop for enlige mødre. I dag er Kazuri en del af The World Trade Organization, og beskæftiger mere end 380 kvinder.

 

Hvis tiden tillader det, er der endvidere mulighed for at besøge Girafcenteret hvor du på helt tæt hold kan opleve, hvor smukke og majestætisk høje disse dyr er.

Frokost og middag er på egen regning. Nairobi har et bredt udvalg af restauranter, som er værd at besøge. Din guide assisterer gerne med anvisning herpå. Efter din byrundtur returnerer du til hotellet, hvor du overnatter.

 

Indkvartering:                              Ibis Hotel inkl. morgenmad

 

Dag 3: Nairobi – Aberdare (165 km, ca. 3 timer)


Efter morgenmad mødes du med din private guide omkring kl. 8.00, for at påbegynde dit safarieventyr. Du kører mod nord til Aberdare. Turen tager ca. tre timer og undervejs passerer du lokale gårde, ananas- og kaffefarme gennem grønne kuperede landskaber for at ankomme til Aberdare Country Club til frokost. Efter frokost tager du på safari ind i Aberdare Nationalpark og tjekker om eftermiddagen ind på The Ark. Det er en fantastisk måde at blive introduceret til safari i Kenya, hvor du kan kigge på dyrene i stilhed fra dit private værelse eller fra den udendørs top-terrasse. Du kan endda tage et kig ud over savannen og de mange dyr fra lodgens loungeområde, mens du nyder en lille aperitif.

 

Indkvartering:                              The Ark inkl. helpension

 

The Aberdare National Park dækker med sine 767 km2 de højere områder af Aberdare Mountain Ranges of Central Kenya fra en højde på 1829 meter til 4001 meter over havet. Dyr, som ofte ses i parken, er det sorte næsehorn, leopard, bavianer, sorte- og hvide colobus aber og sykes aber. De sjældnere dyr, der findes her, er løven, den gyldne kat og den undvigende skovantilope.

 

Dag 4: Aberdare


I dag tilbringer du en hel dag i Aberdare, hvor du bl.a. kan vælge at tage på heldagssafari. En anden mulighed er at slappe af i lodgen med en drink, mens du kan være heldig at en flok elefanter eller løver passerer. Måske du endda spotter en af de meget sky leoparder, der ligeledes findes i området. Alternativt kan en kombination af safari og afslapning i lodgen anbefales. Valget er dit.

 

Indkvartering:                              The Ark inkl. helpension

 

Dag 5: Aberdare – Lake Nakuru (165 km, ca. 5 timer)


Efter morgenmad tjekker du ud fra lodgen og dit safarieventyr fortsætter mod Lake Nakuru. Sammen med din chauffør kører du mod det imponerende Great Rift Valley. Du ankommer til lodgen ved frokosttid, hvor der vil blive serveret en lækker frokostbuffet. Efter check-in og frokost tager du på safari i Lake Nakuru National Park langs søens smukke bredder.

 

Indkvartering:                              Sentrim Elementaita Lodge inkl. helpension

 

Lake Nakuru er en lavvandet alkalisk sø, der er verdenskendt for at huse store flokke af flamingoer. Indimellem giver tusindvis af disse fugle søen et pink skær (antallet af flamingoer afhænger af søens vandstand). Parken har ligeledes en stor variation af dyr som leoparder, som man ofte finder slumrende i de gulbarkede akacietræer, løver, bøfler, flodheste, bavianer og den truede Rothschilds giraf, det hvide næsehorn og det sjældne sorte næsehorn, som bliver beskyttet og vogtet her.

 

Dag 6: Lake Nakuru – Masai Mara (249 km, ca. 5-6 timer)


Efter tidlig morgenmad tager rejsen dig videre til det magiske Masai Mara, Kenyas kendte vildtreservat. Køreturen tager dig ned ad den imponerende Great Rift Valley, som bidrager til en fantastisk udsigt over vildtlivet og den sovende vulkan Mount Longonot. Køreturen tager ca. fire timer til du ankommer ved parkindgangen. Ankomst til frokost, som efterfølges af eftermiddagssafari.

 

Indkvartering:                              Sentrim Mara Camp inkl. helpension

 

Masai Mara er uden tvivl Kenyas mest populære og besøgte vildtreservat i Kenya. Filmen ’Out of Africa’ blev i stor udstrækning filmet i dette område. Her er et væld af alle typer af vilde dyr, her i blandt 'The Big 5', som er et samlet udtryk for løve, bøffel, næsehorn, leopard og elefant. Et scenarie, som absolut er værd at opleve, er den årlige store migration hvor millioner af gnuer, zebraer og gazeller krydser Mara floden for at nå til Kenya i deres søgen på frisk grønt græs. Masai Mara er ligeledes hjem til mange forskellige fuglearter. Faktisk er 452 fuglearter registreret i dette reservat.

 

Dag 7: Masai Mara


Du tilbringer en hel dag i Masai Mara. Alt afhængig af hvor dyrene befinder sig, hvilket din guide er ekspert i at vide, vil han sammen med dig lægge en plan for dagen. Måske har du lyst til at køre ud på safari tidlig morgen for herefter, at returnere til lodgen, hvor du spiser morgenmad. Efter morgenmad kan du atter køre ud på safari for så at returnere igen til frokost. Resten af dagen kan du bruge på afslapning i lodgen. Efter en afslappende eftermiddag kan du tage på endnu en safari kl. 16.00.

 

Alternativt kan du spise tidlig morgenmad og her efter tage på heldagssafari med medbragt madpakke, som nydes i det fri. Valget er dit og den bedste løsning vil blive vendt mellem dig og din guide.

 

Der er desuden mulighed for at besøge en Masai Landsby, som vil give dig et enestående indblik i masaiernes levevis og kultur. Det farverige masai-folk er i øvrigt kendte for deres utrolige hoppe-teknik, der symboliserer styrke.

 

En anden mulighed er at tage på morgensafari i en varmluftballon, hvor du ser dyrene og de champagnefarvede sletter fra oven. Safarien afsluttes med en delikat morgenmad i det fri.

 

Om aftenen spiser du lækker middag i lodgen.

 

Indkvartering:                              Sentrim Mara Camp inkl. helpension

  

Dag 8: Masai Mara – Nairobi – Zanzibar (5-6 timer)


Efter tidlig morgenmad i campen er det tid til at sige farvel til magiske Masai Mara og din chauffør kører dig nu mod Nairobi. Du kører atter forbi Great Rift Valley og passerer Mount Longonot. Hold øje med flokke af giraffer og gazeller, mens du kører.

 

Du ankommer i Kenyas pulserende hovedstad, hvor du bliver kørt til lufthavnen for dit fly mod Zanzibar.

 

Ved ankomst på Zanzibar bliver du mødt af en repræsentant fra vores kontor i Stone Town, som vil sørge for din transfer til dit resort, der ligger på østkysten. Dagene er til fri disposition.

 

Indkvartering:                              Karaafu Beach Resort & Spa inkl. halvpension

 

Zanzibar er lokaliseret ud for Tanzanias kyst i Det Indiske Ocean. Foruden de hvide sandstrande, palmerne og det turkisblå vand, byder Zanzibar på spændende kulturer, mad- og krydderimarkeder samt muligheder for shopping eller udforskning på egen hånd. Øen er helt ideel til afslapning efter en betagende safari. 

 

Dag 9-12: Zanzibar - Nyd stranden og Det Indiske Ocean


Dagene er til fri disposition. Der er rig mulighed for at dykke eller snorkle, såfremt dette måtte have interesse. Tag eventuelt en taxa til Stone Town, hvor du kan tage på byvandring og lade dig fascinere af denne smukke og hyggelige by og de smalle gader. Her har du mulighed for, at få et indblik i livet i den historiske, gamle by, som byder på alt lige fra hyggelige cafeer, strand, små snoede gader og smuk arabisk arkitektur. Det er blandt andet muligt at besøge Forodhani Food Marked, hvor du blandt hundredvis af forskellige boder kan udvælge aftensmaden.

 

Indkvartering:                              Karaafu Beach Resort & Spa inkl. halvpension

 

Dag 13: Afrejse Zanzibar


 Om eftermiddagen er det tid til at sige farvel til Zanzibar og det smukke Indiske Ocean. Din chauffør kører dig til lufthavnen for dit fly hjem til Danmark – med hovedet fyldt af dejlige minder om en helt eventyrlig rejse med hhv. safari i Kenya samt afslapning på Zanzibar. En rejse, du aldrig glemmer.

 

Kenya Safari & Zanzibar


Vaccinationer
Gul Feber:               Obligatorisk
Hepatitis A:             Kontakt venligst egen læge
Malaria:                   Kontakt venligst egen læge
Andet:                      Kontakt venligst egen læge

 

Få 10% rabat på vaccinationer
Når du bestiller en rejse hos Rickshaw Tours & Travel kan du spare 10 % på vaccinationer. Vi samarbejder med Aalborg Speciallægeklinik: www.avac.dk. For yderligere oplysninger forhør dig hos os.


Forsikringer
Rejseforsikring:                   Anbefales for lægehjælp, hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom
Afbestillingsforsikring:       Bestilles senest på tidspunkt for køb af rejse

Forsikringer kan købes hos Rickshaw Tours & Travel. Vi Samarbejder med Gouda Rejseforsikring.

 

Visa

Kenya:        1 x VISA påkrævet. Kan købes kontant ved ankomst i lufthavn ( USD 50)
Tanzania:   1 x VISA påkrævet. Kan købes kontant ved ankomst i lufthavn ( USD 50)

 

Afrejse fra
Aalborg / Billund / København

 

I øvrigt 

Rickshaw Tours & Travel tilstræber i videst mulige omfang, at afvikle rejsen iht. overnævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv. Priser kan ændres i tilfælde af større prisændringer i servicepriser samt udsving i vekselkurs mellem USD/DKK.

 

fra21.450,-

 

 

 

 

Pris

Fra DKK. 21.450 pr. person i delt dobbeltværelse

 

Inkluderet i prisen

  • Fly tur / retur
  • Alle indkvarteringer
  • Safari og udflugter i henhold til rejseplan
  • Erfaren engelsktalende chauffør / guide
  • Safari i privat minivan m. pushup-tag
  • Transfer og transport i henhold til rejseplan
  • Måltider i henhold til rejseplan
  • Relevante parkgebyrer
  • Flaskevand under safari – 2 x halvliter pr. pers./dag
  • Skatter og afgifter

 

Ikke inkluderet i prisen

  • Personlige udgifter til f.eks. kommunikationsgebyr og lignende
  • Måltider som ikke er nævnt i rejseplan
  • Drikkevarer
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
  • Drikkepenge til guide, hotelpersonale og lignende
  • Visa
  • Vaccinationer
  • Andet som ikke er nævnt specificeret i rejseplan
 

 

KONTAKT OS