Find din rejse til Afrika her:

+45 6075 6075

Vil du i kontakt med os?

6075 6075

 

Kenyas dyreliv & Zanzibar m. dansk rejseleder


15 dage
med dansk rejseleder



 

Klub NORDJYSKE og Rickshaw Tours & Travel har fornøjelsen at præsentere denne vidunderlige rejse til Kenya og det eksotiske og charmerende Zanzibar


 

Gang på gang fortaber vi os i Kenyas åbenlyse skønhed – og ikke uden grund. Landet har alt hvad hjertet begærer, og er uden tvivl en af de bedste destinationer i verden til safari. I starter med en byrundtur i landets pulserende hovedstad Nairobi, hvor I skal opleve Karen Blixens Kenya. Glæd jer også til et besøg hos Kazuri Bead Factory, hvor de smukkeste perler og smykker bliver fremstillet. Sidst men ikke mindst skal I opleve elefantbørnehjemmet, som altid giver smil på læben. Endelig tager rejsen jer videre til de champagnefarvede sletter og uberørte vildmarker. Aberdares Nationalpark er ideel til safari og byder på smukke og varierede landskaber. Lake Nakuru er en perle i det Kenyanske landskab, og selvfølgelig tager jeres safari jer videre til det magiske Masai Mara, hvor det er tid til at fordybe sig i dyrelivet, naturen og smukke solnedgange. I afslutter safarirejsen med nogle vidunderlige dage ved de hvide pulversandstrande på Zanzibar, hvor det er tid til at børste safaristøvet af og stikke tæerne i det smukke Indiske Ocean.

 

Vi har sammensat denne rejse til Kenya og Zanzibar i samarbejde med Klub Nordjyske, vores team i hhv. Nairobi og Tanzania samt vores rejseleder, Bettina.

 

Bettina har tabt sit hjerte til Kenya. Hun har boet her og rejst på savannen i adskillige år, og vil gerne dele ’landet hun elsker’ med jer. I kan glæde jer til en rejseleder, der er autentisk, rørende og som har et godt og smittende humør. Bettina vil med sin store indsigt og erfaring tage jer med på oplevelser, I aldrig glemmer.

 

Periode:                                      2. november til 16. november 2018

 

Flyselskab:                                  KLM

 

Afrejse fra:                                  Aalborg

 

Rejseleder:                                 Dansk Rejseleder, Bettina Giversen

 

Pris / Person:                             DKK 23.995,- pr. person i delt dobbeltværelse

 

Er du interesseret?

Den 13. juni kl. 18.30 holder rejseleder Bettina Giversen rejseforedrag om rejsen i Aalborg Lufthavns lækre lokaler. Her vil Bettina fortælle mere om hvilke spændende oplevelser Kenya og Zanzibar kan byde på.

 

Læs mere og tilmeld dig foredraget

 

Rejsefordrag om Kenya & Zanzibar 

 

 

 

Kenyas dyreliv & Zanzibar m. dansk rejseleder


Dag 1 02.11.18: Ankomst i Nairobi


Jambo! Ved ankomst i Jomo Kenyatta International Airport bliver I modtaget af en repræsentant fra vores team i Nairobi, som vil køre jer til jeres hotel. Resten af aftenen er til fri disposition.

 

Indkvartering: Ibis Styles inkl. morgenmad

 

Ibis Styles er et helt nyt hotel beliggende blot 1100 meter væk fra Westgate Shopping Mall. Hotellet tilbyder 280 røgfrie værelser med gratis WIFI, TV, safety boks samt private badeværelser. Gæster kan spise morgenmad i restauranten eller slappe af i snackbaren, hvor der bliver serveret forfriskende drikkevarer og en bred vifte af retter. Ligeledes kan gæster nyde natklub eller solterrasse alt efter temperament.

 

Dag 2 03.11.18: Byrundtur i Nairobi


Efter morgenmad bliver I hentet af jeres chauffør, som vil tage jer med på rundtur i Kenyas travle hovedstad. I kører til David Sheldricks elefantbørnehjem, hvor I får et indblik i de forældreløse elefanters dagligdag – hvordan de bliver fodret og nusset omkring. Elefanterne bliver opdrættet til atter at blive sat ud i det fri. Et rigtig hyggeligt besøg, der som regel giver smil på læben.

 

Herefter går turen til Karen Blixen Museet, der ligger ca. 15 km. udenfor Nairobi for foden af Ngong Hills. Meryl Streep portrætterede bl.a. Karen Blixen i filmen ’Out of Africa’, og en stor del af filmen er ligeledes indspillet her.

 

Om eftermiddagen skal I besøge Kazuri Bead Factory, der er en perlefabrik. Kazuri betyder ”lille og smuk” på swahili, som er Kenyas nationalsprog. Fabrikken blev etableret i 1975 som en lille workshop for enlige mødre. I dag er Kazuri en del af The World Trade Organization, og beskæftiger mere end 380 kvinder.

 

Hvis tiden tillader det, er der endvidere mulighed for at besøge Girafcenteret, hvor I på helt tæt hold kan opleve hvor smukke og majestætisk høje disse dyr er.

 

Fokost og middag er for egen regning. Aftal evt. nærmere med jeres guide om de mange forskellige muligheder Nairobi tilbyder.

 

Indkvartering: Ibis Styles inkl. morgenmad


Dag 3 04.11.18: Nairobi – Aberdares Nationalpark (165 km., ca. 3 timers kørsel)


Efter morgenmaden bliver I hentet af jeres chauffør, og safarieventyret kan begynde. Det er tid til at køre nord på mod Aberdares Nationalpark. Undervejs passerer I lokale gårde, ananasfarme og kaffefarme, og kører gennem grønne kuperede landskaber for at ankomme til Aberdare Country Club i tide til frokost. Herefter tager I på safari ind i Aberdares, og tjekker om eftermiddagen ind på The Ark. Det er en fantastisk måde at blive introduceret til safari i Kenya, hvor I kan kigge på dyrene i stilhed fra jeres private værelse eller fra den udendørs topterrasse. I kan endda tage et kig ud over savannen, og de mange dyr fra lodgens loungeområde, mens I nyder en lille sundowner.

 

Indkvartering: The Ark inkl. helpension*

 

*Helpension: Morgenmad, frokost, middag

 

The Aberdare National Park dækker med sine 767 km2 de højere områder af Aberdare Mountain Ranges of Central Kenya fra en højde på 1.829 meter til 4.001 meter over havet. Dyr, som ofte ses i parken, er det sorte næsehorn, leopard, bavianer, sorte- og hvide colobus aber og sykes aber. De sjældnere dyr, der findes her, er løven, den gyldne kat og den undvigende skovantilope.

 

Dag 4 05.11.18: Aberdares – Lake Nakuru


Efter morgenmaden tager rejsen jer videre til det betagende Great Rift Valley. I ankommer til lodgen i tide til en lækker frokost buffet. Herefter skal I på safari i Lake Nakuru Nationalpark langs søens betagende bredder. I returnerer til lodgen, hvor I frisker jer op inden i nyder en lækker middag.

 

Indkvartering: Lake Nakuru Lodge inkl. helpension

 

Lake Nakuru er en lavvandet alkalisk sø, som er verdenskendt for at huse store flokke af flamingoer. Ind i mellem giver tusindvis af disse fugle søen et pink skær (antallet af flamingoer afhænger af søens vandstand og i disse tider kan de desværre ikke garanteres hvor mange flamingoer, der kan ses ved søen). Parken har ligeledes en stor variation af dyr som leoparder, som man ofte finder slumrende i de gulbarkede akacietræer, løver, bøfler, flodheste, bavianer og den truede Rothshilds giraf, det hvide næsehorn og det sjældne sorte næsehorn, der bliver beskyttet og vogtet her.

 

Dag 5 06.11.18: Lake Nakuru – Masai Mara


Efter tidlig morgenmad på lodgen bliver I hentet af jeres chauffør, og rejsen  tager jer til Masai Mara, Kenyas mest berømte vildtdyrsreservat – og ikke uden grund. Her findes en ekstraordinær variation af vilde dyr, her iblandt også ’The Big Five’, som er en fælles betegnelse for løve, bøffel, elefant, næsehorn og leopard. På køreturen dertil kommer I ned gennem Great Rift Valley, som byder på enestående udsigter ud over vildtlivet og den sovende vulkan Mount Longonot. Køreturen er lang og vejene er humplede – du befinder dig midt i det charmerende og autentiske Kenya. Nyd den rå og smukke natur, der suser forbi vinduerne. Efter seks timers kørsel ankommer I til parken, hvor I spiser en velfortjent frokost inden I tager ud på eftermiddagssafari. Glæd jer også til en vidunderlig solnedgang, der indhyller Afrikas himmel i smukke orange og røde farver.

I returnerer til lodgen om aftenen, hvor I spiser middag.

 

Indkvartering: AA Lodge Mara Camp inkl. helpension

 

Masai Mara er uden tvivl Kenyas mest populære og besøgte vildtdyrsreservat. Filmen ’Out of Africa’ blev i stor udstrækning filmet i dette fristed. Her findes en overflod af alle typer dyreliv. Reservatet har ligeledes en stor bestand af fugle, og 450 forskellige arter er indtil videre registrerede.

 

Dag 6 & 7: 07.- 08.11.18: Masai Mara


I tilbringer to hele dage i Masai Mara. Jeres guider er eksperter i at vide, hvor dyrene befinder sig og de vil gøre deres ypperste for at I får så mange af de vilde beboere at se. Måske kan det arrangeres, at I har medbragte madpakker med, som nydes i det fri.                       Om aftenen returnerer I til lodgen og slapper af inden I spiser middag.

 

Indkvartering: AA Lodge Mara Camp inkl. helpension

 

Dag 8 09.11.18: Masai Mara – Nairobi – Zanzibar


Efter tidlig morgenmad i campen er det tid til at sige farvel til magiske Masai Mara, og jeres chauffør kører jer nu mod Nairobi. I kører atter forbi Great Rift Valley, og passerer igen Mount Longonot. Hold øje med flokke af giraffer og gazeller, mens I kører. I ankommer i Kenyas pulserende hovedstad, hvor I bliver kørt til lufthavnen for jeres fly mod Zanzibar. Ved ankomst til Zanzibar bliver I mødt af en repræsentant fra vores kontor i Stone Town, som vil sørge for transfer til jeres resort, det ligger på Zanzibars smukke nordkyst. Dagene er til fri disposition.

 

Indkvartering: Mnarani Beach Cottages inkl. halvpension

 

Mnarani Beach Cottages er en smuk og betagende lodge, der er placeret i den mere rolige del på Zanzibars nordkyst. Som besøgende på øen vil du straks glemme den travle og støjende hverdag, for derimod at opleve den bagende sol samt den friske og duftende luft. Alt sammen med udsigt ud over de smukkeste hvide sandstrande og det reneste, mest turkisblå vand, der findes i Det Indiske Ocean.

 

Dag 9-13 10.-14.11.18-: Zanzibar


Dagene er til fri disposition. Der er rig mulighed for at dykke eller snorkle, såfremt dette måtte have interesse. Tag eventuelt en taxa til Stone Town, hvor I kan tage på byvandring og lade jer fascinere af denne smukke og hyggelige by og de smalle gader. Her har I mulighed for, at få et indblik i livet i den historiske, gamle by, som byder på alt lige fra hyggelige cafeer, strand, små snoede gader og smuk arabisk arkitektur.

Det er blandt andet muligt at besøge Forodhani Food Marked, hvor I kan vælge aftensmaden blandt hundredvis af boder med frisk fisk, frugt og alt andet, som hjertet begærer.

 

Indkvartering: Mnarani Beach Cottages inkl. halvpension

 

Zanzibar er lokaliseret ud for Tanzanias kyst i Det Indiske Ocean. Foruden de hvide sandstrande, palmerne og det turkisblå vand, byder Zanzibar på spændende kulturer, mad- og krydderimarkeder samt muligheder for shopping eller udforskning på egen hånd. Øen er helt ideel til afslapning efter en betagende safari samt de spændende fysiske udfoldelser.

 

Dag 14 15.11.18: Hjemrejse


 Det er tid til at sige farvel til Zanzibar og det betagende Indiske Ocean. I har dagsværelser stillet til rådighed inden jeres chauffør henter jeg om aftenen, og kører jer til lufthavnen for jeres fly hjem til Danmark via Nairobi – med hovedet fyldt af dejlige minder om en helt eventyrlig rejse med hhv. safari i  Kenya samt afslapning på Zanzibar. En rejse I aldrig glemmer!

 

Dag 15 16.11.18: Ankomst i Aalborg


I lander i Aalborg i henhold til KLM.

 

Velkommen hjem.

 

 

 

Kenyas dyreliv & Zanzibar m. dansk rejseleder


Vaccinationer
Gul feber:         Obligatorisk
Hepatitis A:      Kontakt venligst egen læge
Malaria:            Kontakt venligst egen læge
Andet:               Kontakt venligst egen læge


Få 10% rabat på vaccinationer
Når du bestiller en rejse hos Rickshaw Tours & Travel kan du spare 10 % på vaccinationer. Vi samarbejder med Aalborg Speciallægeklinik: www.avac.dk. For yderligere oplysninger forhør dig hos os.


Forsikringer
Rejseforsikring:                Anbefales for lægehjælp, hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom

Afbestillingsforsikring:      Bestilles senest på tidspunkt for indbetaling af depositum

 

Forsikringer kan købes hos Rickshaw Tours & Travel. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring

 

Rejseleder
Dansk rejseleder med stort kendskab til Kenya

 

Antal deltagere
Maks 19 gæster Rejsen gennemføres ved min. 15 fuldt betalende deltagere

 

Enkeltværelse
Tillæg for enkeltværelse: DKK 5.670

 

Tilmelding
Senest 17.08.18

Tilmeldingen bekræftes ved indbetaling af depositum på 8.000 kroner per deltager

Restbeløbet betales senest 03.09.18

 

Visum
1 x VISA til Kenya påkrævet. Kan købes ved ankomst i lufthavn for USD 50
1 x VISA til Zanzibar påkrævet. Kan købes ved ankomst i lufthavn for USD 50

 

Afrejse fra
Aalborg
Yderligere tillæg pålægges ved afrejse fra København eller Billund. Forhør dig hos os

 

Ankomst til
Jomo Kenyatta International Airport

 

Returrejse fra
Zanzibar Airport via Jomo Kenyatta International Airport til Amsterdam / Aalborg

 

I øvrigt 
Rickshaw Tours & Travel tilstræber i videst mulige omfang, at afvikle rejsen iht. overnævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.

 

Priser kan ændres i tilfælde af større prisændringer i servicepriser samt udsving i vekselkurs mellem USD/DKK

 

Rickshaw Tours & Travel forbeholder sig retten til at annullere rejsen ved manglende tilslutning til turen

 

 

 

 

Kenyas dyreliv & Zanzibar m. dansk rejseleder


23.995,-

 

 

 

 

Pris

DKK 23.995 pr. pers. i delt dobbeltværelse

 

Inkluderet i prisen

  • Fly Aalborg / Nairobi / Zanzibar tur/retur – økonomiklasse
  • Indkvartering i dobbeltværelser
  • Dansk rejseleder med stort kendskab til Kenya
  • Transport og safari i 7-seater safaribil med pop-up tag.
  • Safari, udflugter og sightseeing som beskrevet i rejseplan
  • Transfer som beskrevet i rejseplan
  • Måltider som beskrevet i rejseplan
  • Erfaren engelsktalende chauffør/guide
  • Relevante parkgebyrer
  • Flaskevand under safari (2 x halvliter pr. person pr. dag)
  • Skatter og afgifter

 

Ikke inkluderet i prisen

  • Personlige udgifter til ekstra bagage, kommunikationsgebyr, vasketøj etc.
  • Drikkevarer (inkl. vand ud over det nævnt i rejseplan)
  • Måltider, som ikke er nævnt i rejseplan
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge til tjenere på hotel/lodge/camp og lufthavn
  • Drikkepenge til chauffør/guide
  • Gebyr til fremskaffelse af bortkomne kufferter og bagage
  • Visa
  • Vaccinationer
  • Eventuelle gebyrer for optagelse af personlige fotos og videoer
  • Andet, som ikke er nævnt specificeret i rejseprogrammet

 

KONTAKT OS