8. - 22. april
27. maj - 10. juni
8. - 22. juli
2. - 16. september
Kom med på et autentisk og anderledes eventyr gennem Botswanas uberørte natur og landskaber, hvor dyrelivet er i en klasse for sig. Derudover besøger du Zimbabwe samt Afrikas største vandfald, Victoria Falls.
Du rejser med vores danske ekspeditionsleder Richi Wagner. Richi er en humørbombe uden lige, og du vil med stor sandsynlighed ikke kunne undgå at blive smittet af hans energi og glade sind. Richi er uddannet field guide i Sydafrika og har stor erfaring med at guide eventyrlystne rejsende rundt i Afrika. Med sin mangeårige erfaring i det sydlige Afrika leder Richi ekspeditionen gennem den uforstyrrede og rå natur i Botswana. Sammen med en mindre gruppe kører du rundt i din egen firehjulstrækker, hvor du får følelsen af at være på dit eget afrikanske eventyr. Samtidig nyder du godt af trygheden i at rejse med en erfaren rejseleder. I bushen camperes der i telt på taget af bilerne, og gruppen sørger ofte selv for madlavning undervejs. Der bliver tid til eftertanke og ro. Og så ved vi jo alle, at der er få ting, der fodrer en god samtale som åben ild. Ja, så skulle det da lige være stjerner. Og faktisk får du begge dele på denne rejse.
Så er du en ægte eventyrer, der ikke er bange for at få jord under neglene og udfordre dig selv, har du her en unik mulighed for at få en særlig safarioplevelse i Afrika. Du vil med stor garanti få dit livs oplevelse på vores ekspeditionsrejse i Botswana!
Indkvartering: Kwa Nokeng Lodge inkl. aftensmad
Vi vil bruge noget af dagen på at træne nogle basale skills i firehjulstrækkeren. Det vil hovedsageligt handle om de vigtigste manøvre i forbindelse med offroad kørsel. Vi lærer at aflæse terrænet og tilpasse kørslen herefter. Det er en sjov eftermiddag, hvor vi "leger" i det afrikanske landskab. Vi pakker senere bilerne og indretter os komfortabelt.
I nat overnatter vi i Khama Rhino Sanctuary, hvor vi slår teltene op og nyder den frie natur under åben stjernehimmel.
Indkvartering: Campsite ved Khama Rhino Sanctuary inkl. helpension (morgenmad, frokost og aftensmad)
Hvis vejret tillader det, ender vi dagen på Kubu Island, en udtørret granitø beliggende i Makgadikgadi Pan. Alternativt overnatter vi ved Khumaga Campsite. Mens vi bevæger os gennem landskabet, vil vi få et helt andet forhold til vores egen størrelse i universet. De endeløse sletter, den rungede tavshed og de store mængder af dyr er alt sammen med til at give os følelsen af at være utrolig små. Hold øje med det storslåede dyreliv og de krøllede baobabtræer, der dukker op hist og her.
Vi stopper undervejs for en picnic lunch og ankommer senere til overnatningsstedet.
Indkvartering: Camp ved Kubu Island eller Khumaga inkl. helpension (morgenmad, frokost og aftensmad)
Efter en dags kørsel i området, kører vi mod nord. Undervejs vil vi se, hvordan landskabet ændrer sig til et stort vådområde. Vi overnatter i Maun, der er en afrikansk grænseby med stor autenticitet og ægthed.
I Maun sørger vi for at forsyne os med mad og drikke til den videre færd. Om aftenen kan vi finde et sted at spise i byen.
Indkvartering: Maun Rest Camp inkl. halvpension (morgenmad & frokost)
Hvad der blandt andet gør Moremi særligt er, at vi med stor sandsynlighed har mange af dyreoplevelserne for os selv. Vi besøger et område af Botswana, der ikke er overrendt af turister, hvilket gør oplevelserne endnu mere autentiske. Reservatet er tidligere blevet hyldet som Afrikas bedste, og vi vil hurtigt få øje på årsagen til dette. Massevis af dyr og fugle befinder sig i det frodige naturområde, hvor vi med stor sandsynlighed vil opleve elefanter i massevis og resten af dyrerne fra Big Five: Næsehorn, leoparder, bøfler og løver.
Vi overnatter i den nærliggende camp. Har man lyst, kan der arrangeres en tidlig game drive for så at kunne slappe af i campen senere på dagen. Her kan vi nyde den rå natur med en god bog i hånden, mens lyden af dyrelivet pusler i baggrunden. Chancen for at elefanter kommer forbi campen er ikke garanteret, men der er stor sandsynlighed for det. Mens maden bliver tilberedt, er der mulighed for at tage afsted på endnu en game drive. Om aftenen vender vi tilbage, hvor vi kan nyde den frisk tilberedte aftensmad.
Indkvartering: Kazikin Camp inkl. helpension (morgenmad, frokost og aftensmad)
I Khwai kan vi ses frem til at opleve store elefantflokke, løver, leoparder og hyæner. Af andre arter findes her vilde hunde, zebraer, giraffer, gnuer, bøfler, geparder, hyæner, floheste og meget andet. Dagene skal bruges med vandring, game drives, guidede gåture og udendørs camping for bare at nævne nogle af aktiviteterne. Det er muligt at tilkøbe ekstra ture med blandt andet mokoro kano, ekstra game drives samt sceniske flyveture.
Indkvartering: Khwai Safari Grounds inkl. helpension (morgenmad, frokost og aftensmad)
Indkvartering: Thobolo's Bush Lodge inkl. halvpension (morgenmad & frokost)
Om eftermiddagen skal vi på flodcruise langs Chobe River. Her fortæller en lokal guide om det exceptionelle dyreliv, der er at finde ved floden. Turen tager ca. 3 timer.
Vi ankommer senere til campen, hvor resten af eftermiddagen kan bruges, som man har lyst.
Indkvartering: Big 5 Chobe Lodge inkl. helpension (morgenmad, frokost og aftensmad)
Det mægtige Victoria Falls er Afrikas største vandfald med flere tusinde liter vand, der brager udover klippekanten hvert eneste minut. 320 millioner liter vand for at være helt nøjagtig. Hvert eneste minut. Man forstår pludseligt de lokale, der har givet vandfaldet navnet Mosi oa Tunya. Det betyder ”røgen der tordner”. Victoria Falls er utvivlsomt et af verdens største naturfænomener, og det er en once-in-a-lifetime oplevelse, man ikke må gå glip af!
Indkvartering: Victoria Falls Rest Camp inkl. halvpension (morgenmad & aftensmad)
Aftensmåltidet nydes på en restaurant i Kasane.
Indkvartering: Senyati Safari Campsites inkl. helpension (morgenmad, frokost og aftensmad).
Indkvartering: Elephant Sands inkl. helpension (morgenmad, frokost og aftensmad)
På vejen kommer vi igennem Francistown, hvor vi, hvis tiden tillader det, stopper og får lidt frokost. Francistown er en vibrerende storby, der har en stor portion historie med sig som tidligere mineby. Byen er fyldt med hyggelige restauranter og supermarkeder af fin standard.
Ved ankomst til KwaNokeng sætter vi campen op og tænder bålet. Her kan vi nyde hinandens selvskab og genfortælle historier og oplevelser fra rejsen.
Indkvartering: Camp ved KwaNokeng
Du kan her se et digitalt kort over ruten.
Afrejsedatoer 2022
9. - 23. juli
Afrejsedatoer 2023
8. - 22. april
27. maj - 10. juni
8. - 22. juli
2. - 16. september
Vaccinationer
Gul feber: Ikke obligatorisk
Hepatitis A: Kontakt venligst egen læge
Malaria: Kontakt venligst egen læge
Andet: Kontakt venligst egen læge
Forsikringer kan købes hos Rickshaw Tours & Travel. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring
Visum
VISA ikke påkrævet ved indrejse i Botswana (ved rejse på op til 90 dage)
Transport
Firhjulstrækker eller minivan
Priser
Prisen for rejsen afhænger af antallet af personer i bilen. Det skal forstås som, at du "køber" en bil til turen. Derfor er totalprisen for rejsen afhængig af, hvor mange personer, I rejser sammen i samme bil. Rejser I to personer sammen, er I kun to om at dele de "faste udgifter" såsom bil, brændstof mv. Derfor bliver prisen mindre ved flere gæster i bilen. Skulle du ønske en bil alene er det også en mulighed. Kontakt os for mere info vedrørende dette.
Per person ved 4 personer: 28.495 kr.
Per person ved 3 personer: 29.995 kr.
Per person ved 2 personer: 31.495 kr.
I øvrigt
Overnatningen foregår i såkaldte ”rooftop tents”, der slås op på bilens tag. Det er muligt at tilvælge ”ground tents”, som slås op på jorden. Bilerne er udstyret med det nødvendige campingudstyr, som er borde, stole, gas, køkkengrej, køleskab mm. til fire personer. Der er desuden håndkæder og sengetøj i bilen.
Meget af kørslen vil være offroad, hvilket er med til at nære følelsen af eventyr. Det kan variere fra kørsel i tungt sand, mudder og dybt vand til kørsel på gode grusveje og asfalterede strækninger. Det er ikke nødvendigt, at du har erfaring med offroad kørsel. Skulle du opleve udfordringer undervejs, er Richi der til at hjælpe.
Rejsen er designet til at opleve Afrikas fascinerende steder, hvor der er sat fokus på mødet med fremmede kulturer, natur, dyreliv og lign. Vi anbefaler, at man udviser tolerance og er fleksibel for til fulde at nyde denne tur samt værdsætte de unikke oplevelser, såvel som den lokale befolknings gæstfrihed. Rejseplaner, besøg og overnatningssteder kan ændres eller tilpasses af arrangøren grundet force majeure, såvel som man også bør være opmærksom på, at der kan være ændringer ift. eventuelle køretider grundet de afrikanske vejforhold.
Rickshaw Tours & Travel bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.
fra28.495,-
Fra DKK 28.495 pr. person i delt telt
Andet:
Mod tillæg i prisen kan rejsen kombineres med en strandferie
Rickshaw Tours & Travel
Scandinavia
Østre Kanalgade 16 st.
9000 Aalborg
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af
Dansk Rejsebureau Forening
Rickshaw Tours & Travel
kontorer i verden
Danmark SPØRG OS
England
Tanzania
Kenya
Rwanda
Canada
Indien