Find din rejse til Afrika her:

 

Historisk rejse i det nordlige Etiopien


11 dage
Inkl. engelsktalende lokalguide


Rejsen gennem den historiske rute i det nordlige Etiopien byder på katedraler, klostre, kongeriger, kejsere og alle de spændende historier, der hører med i den sammenhæng.

 

Turen er desuden rig på naturoplevelser, når rejsen går mod Den Blå Nil, igennem Simienbjergkæden og til Tekeze River Valley.
Et af turens højdepunkter er besøget til det gamle kongerige Axum, der fungerede som Etiopiens store handelscentrum. Byen er kendt for sine mange detaljerede bygninger, kongegrave og ruiner med storslåede udsmykninger.

 

Historisk rejse i det nordlige Etiopien


Dag 1: Ankomst i Addis Ababa


Ved ankomst til Bole International Airport bliver I modtaget af en repræsentant fra vores samarbejdspartner i Etiopien, der vil køre jer til jeres hotel.

 

Senere skal I på byrundvisning, hvor I besøger Trinity Katedralen, der er en smuk kirke bygget i den barokke stil fra den europæiske arkitektur, der er unik for Etiopien såvel som hele Afrika. I besøger Det Nationale Museum, hvor hovedattraktionen er fossil udstillingen af den berømte pige Lucy, der levede for 3,5 millioner år siden.

 

I besøger St. George Katedralen og det tilhørende museum, hvor I kan opleve den  historiske kirke, der er et fremfragende eksempel på Etiopiens traditionelle, ortodokse kirkearkitektur grundlagt af kejser Menelik-II. Byrundvisningen byder på en panoramisk udsigt ved Addis Ababas højeste punkt Mount Entoto i 3200 meters højde.

Dagen slutter af med en kulturel festmiddag, hvor I kan deltage i national musik og dans.

 

Indkvartering: Hotel inkl. halvpension

 

Dag 2: Bahir Dar


I forlader Addis Ababa og kører nordpå, hvor I passerer Mount Entoto gennem Sululta sletten. Her besøger I klostret Debre Libanos og den såkaldte portugisiske bro.

 

Turen fortsætter mod det spektakulære udsyn ved Blue Nile Gorge, hvor I nyder jeres picnic frokost. Herefter fortsætter turen til byen Bahir Dar, der ligger ved bredden af Lake Tana. Byen er kendt for sine brede alléer pyntet med palmer og farverige blomster.

 

Bahir Dar er det perfekte udgangspunkt til store oplevelser ved Lake Tana og Den Blå Nil.

 

Indkvartering: Hotel inkl. halvpension

 

Dag 3: Lake Tana og Den Blå Nil


Efter en tidlig morgenmad kører I mod vandfaldene Blue Nile Falls, der også er kendt under navnet ”Tis Isat”. Vandfaldene er et af de mest dramatiske spektakler, man finder ved Nilen. Bredden på vandfaldet er intet mindre end 400 meter og falder 45 meter på det dybeste punkt.

 

På vej tilbage skal I på byrundvisning i Bahar Dar. Efter frokosten venter en bådtur på Lake Tana, hvor I samtidig besøger de antikke klostre på søen. Tana er Etiopiens største sø, og dens skønhed strækker sig fra den frodige søbred til det rige fugleliv. Men en af de tydeligste skønheder er de mange århundrede gamle klostre, der er fyldt med antikke malerier og skatte.

 

Indkvartering: Hotel inkl. halvpension

 

Dag 4: Gondar


Efter morgenmaden kører I mod Gondar. Besøg slottene fra det 17. århundrede, Kong Fasiledes bade og det ikoniske Debre Berhan Selassie kloster.

 

Indkvartering: Hotel inkl. halvpension

 

Dag 5: Axum


Efter en tidlig morgenmad kører I nord for Gondar gennem Simien bjergkæderne og Tekeze River Valley til den antikke by Axum. Byen har en stor historisk værdi med byens mange ruiner fra store bygningsværker gennem tiden, og i 1980 blev byens arkeologiske områder sat på UNESCO’s verdensarvsliste. Axum er desuden et religiøst centrum og anses for at være Etiopiens helligste by.

 

Indkvartering: Hotel inkl. halvpension

 

Dag 6: Axum


I dag er der planlagt en heldags byrundvisning i Axum. Her besøger I de nedslidte gravsteder, der siges at være verdens ældste monolitiske håndværk. I fortsætter til kirken St. Mary of Zion Church, Queen of Shebas palads, King Kalebs og Gebre Meskels’ palads og gravsted samt det arkæologiske museum.

 

Indkvartering: Hotel inkl. halvpension

 

Dag 7: Mekele


I forlader Axum og kører til et område fra det 5. århundrede f.kr., hvor I besøger Yeha og Debre Damo klostrene, der har en helt særlig beliggenhed på de stejle klippeskråninger.

 

I fortsætter til Mekele, der fungerer som en god base, når I skal ud og udforske de mange historiske seværdighed.

 

Indkvartering: Hotel inkl. halvpension

 

Dag 8: Lalibela


Efter morgenmaden kører I gennem Ambalage bjergkæden og fortsætter til Lalibela, der er en legendarisk by fra det 12. århundrede. Byen er især kendt for de stenindhuggede kirker og anses for at være en af de mest populære attraktioner i Etiopien.

 

Indkvartering: Hotel inkl. halvpension

 

Dag 9: Lalibela


I dag besøger I stenkirkerne i Lalibela, der kan dateres tilbage til det 12. århundrede og siges at være verdens 8. vidunder. I har mulighed for at tage med på en udflugt til nogle af de antikke kirker. Udover kirkerne kan I nyde den panoramiske udsigt over byen med de smukke, omkringliggende landskaber.

 

Indkvartering: Hotel inkl. halvpension

 

Dag 10: Kombolcha


Turen i dag går fra Lalibela til Kombolcha, hvor I kan tilbringe resten af dagen. Byen blev etableret i det 5. århundrede af King Kaleb, og det siges, at her opbevares flere hellige relikvier, der kom til Etiopien i det 14. århundrede. Kombolcha er især kendt for sin voksende tekstilindustri.

 

Indkvartering: Hotel inkl. halvpension

 

Dag 11: Addis Ababa


Turen går tilbage mod Addis Ababa. På vejen oplever I Afar fårehyrderne, der er et semi-nomadisk folk, der primært lever i ørkenen. Du vil møde dem på vejen, hvor de går med deres karavane af kameler. Om søndagen er der et spændende marked ved Senbete landsbyen, hvor Afar, Oromo og Amhara folket samles.

 

Senere bliver I kørt til lufthavnen, hvor flyet mod Danmark venter efter en fantastik rejse i Etiopien, en rejse I aldrig glemmer.

 

 

Historisk rejse i det nordlige Etiopien


Vaccinationer
Gul feber:      Ikke nødvendigt
Hepatitis:      Kontakt venligst egen læge
Malaria:         Kontakt venligst egen læge
Andet:            Kontakt venligst egen læge

 

Få 10% rabat på vaccinationer
Når du bestiller en rejse hos Rickshaw Tours & Travel kan du spare 10 % på vaccinationer. Vi samarbejder med Jysk Rejsevaccination: www.avac.dk. For yderligere oplysninger forhør dig hos os.


Forsikringer
Rejseforsikring: Anbefales for lægehjælp, hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom.
Afbestillingsforsikring: Bestilles senest på tidspunkt for indbetaling af depositum.

 

Forsikringer kan købes hos Rickshaw Tours & Travel. Vi samarbejder med Gouda Rejesforsikring

 

Visa
1 x VISA påkrævet. Kan købes online inden afrejse (USD 50)

 

Transport
Toyota firhjulstrækker eller minivan

 

Afrejse fra

Aalborg / Billund / København

 

I øvrigt
Rickshaw Tours & Travel bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.

Priser kan ændres i tilfælde af større prisstigninger i servicepriser samt udsving i vekselkurs USD/DKK

fra24.925,-

 

 

 

 

Pris

Fra DKK 24.925,- pr. pers. i delt dobbeltværelse

 

Inkluderet i prisen

  • Internationale fly
  • Indkvartering i henhold til rejseplanen eller tilsvarende standard. Der er mulighed for at benytte sig af faciliteterne hos Magnolia Hotel den sidste dag.
  • Måltiderne som beskrevet i rejseplanen med halvpension i form af morgenmad og aftensmad.
  • Alt lokal transport inkl. brændstof og kørselstilladelse i en 4x4 Toyata Landcruiser til 2-4 personer, en 12 sæders High Roof Van til 6-8 personer samt en Coaster Bus til mere end 10 personer.
  • Engelsktalende chauffør/guide og lokale guides på de enkelte destinationer
  • Relevante parkgebyrer og betaling til lokale guides
  • 1 flaske vand pr. person pr. dag
 

 

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge til chauffør/guide/hotelpersonale
  • Tøjvask
  • VISA
  • Vaccinationer
  • Personlige omkostninger til f.eks. kommunikationsgebyr, vasketøj etc.
  • Andet som ikke er specificeret i rejseprogram
 

 

KONTAKT OS