Find din rejse til Afrika her:

+45 6075 6075

Vil du i kontakt med os?

6075 6075

 

Campingeventyr i Namibia


7 dage med engelsktalende guide


Naukluft Mountains, Swakopmund, Twyfelfontein, Etosha South, Etosha East og Waterberg Plateau Nationalpark


Denne safari er specielt designet for familier med små børn helt ned til 5 år. Vi har forsøgt at holde kørselafstandene så korte som muligt (selvom det svært i et kæmpe land som Namibia), og vi har samtidig forsøgt at inkludere udflugter, der både appellerer til børn og voksne. I overnatter på flotte camps i naturrige omgivelser ind imellem de mange udflugter til nogle af Namibias største højdepunkter, der vil tage pusten fra dig og dine kære.

 

 

Campingeventyr i Namibia


Dag 1: Ankomst i Namibia


Ved ankomst i Namibia bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel, hvor I overnatter.

 

Indkvartering:                     Hotel inkl. morgenmad

 

Dag 2: Naukluft Mountains


I bliver hentet på hotellet mellem 08:00 og 08:30, hvorefter turen går fra Windhoek og afsted mod ørkenen. Køreturen i dag tager jer igennem Khomas Hochlands bjergkæde og videre sydvest mod Naukluft Mountains.

 

Frokosten klares på vejen, før I når de åbne sletter, hvorfra der kun er en kort tur til næste stop, som er den lille by Solitaire, hvor der er mulighed for at købe forfriskninger. I ankommer til campen sent på eftermiddagen, så der er tid et dyp i poolen og nyde solnedgangen over Naukluft Mountains.

 

Indkvartering:                       Aagama River Camp inkl. helpension

 

Dag 3: Naukluft Mountains


Dagen starter tidligt, da I skal ud og opleve solen stå op over ørkenen. Efter at I er kørt gennem Sesriem ved solopgang, kører I længere ind i landskabet, og snart vil sandklitterne dukke oppe på begge sider. Her gøres et stop, hvor der kan tages billeder af de flotte farvekontraster der opstår, når solen rammer klitterne.

 

I stopper for morgenmad og forbereder herefter gåturen, som er en helt speciel oplevelse i de kølige morgentimer med sollyset, der skaber en skarp kontrakt af lys og skygge henover hele ørkenen.

Forkrøblede kameltårnetræer og chancen for at se en gemsbuk eller en struds gør, at I bare må huske jeres kamera på denne tur. I tilbringer morgenen i og omkring Sossusvlei, hvor I også besøger ’Dune 45’. Som dagen går, tager I tilbage til Sesriem for frokost og får en pause fra varmen. Hen af eftermiddagen bliver det køligere og I kan nu tage afsted på en kort udflugt til Sesriem Canyon. Senere på dagen vender I tilbage til campen, hvor der er mulighed for at nyde poolen og senere serveres aftensmaden.

 

Indkvartering:                      Aagama River Camp inkl. helpension

 

Dag 4: Swakopmund


Idag går turen nordøst på mod havnebyen Swakopmund, der ligger på kysten kaldet Skeleton Coast. I forlader sandklitterne, men vender inden længe tilbage til bjergørkenen. I Solitaire området stopper I ved ’N/a’an ku se Namib Conservation Centre’, som er et 500 hektar stort konserveringscenter, som huser et uddannelsescenter, der har til formål at bygge indhegninger og overvåge rovdyrene i Namib området.

 

Efter den lærerige rundvisning tager I videre mod området kaldet Tropic of Capricorn, hvor I krydser de geologisk interessante Gaub og Kuiseb pas. I kører mod floden for enden af kløften, før I igen bevæger jer op på den anden side og et spektakulært ørkenlandskab åbenbarer sig.

Fra bjergerne krydser I de øde Namib grussletter, før I når til de kystbeliggende sandklitter ved Walvis Bay. Her stopper I for en picnic frokost tæt på havet, hvor der er tid til at se flamingoer og en masse andet fugleliv ved Walvis Bay Lagoon, før turen fortsætter til Swakopmund.

Der er kun morgenmad inkluderet her, hvilket giver jer mulighed for at planlægge dagen, som I har lyst og måske prøve nogle af de lokale caféer og restauranter. Blandt andet Swakopmunds seafood er intet mindre end fantastisk.

 

Indkvartering:                       Prost Hotel Swakopmund inkl. inkl morgenmad

 

Dag 5: Swakopmund


I dag skal I på Katamaran Delfin Cruise ved Walvis Bay. Turen starter fra Walvis Bay Waterfront og fortsætter ind i den smukke bugt, der byder på alverdens skønheder, blandt andet et skibsbrag, fyrtårn, østersplatforme, forskellige fuglearter, sæler og en masse andet marineliv. På turen kommer I forbi Walvis Bays østersplatforme, som guiden vil fortælle mere om inkl. smagsprøver på delikatesserne.

Katamaranen fortsætter til Pelican Point, hvor I kan se nærmere på Walvis Bays fyrtårn. Mens I sejler rundt i området, er det sandsynligt, at flere forskellige delfinarter dukker op. Blandt andet Heavisides delfinen (den sydafrikanske delfin), som er en endenmisk art fra Namibia. Under sæsonen er det muligt at se sydlige rethvaler, pukkelhvaler og med lidt held kan I også opleve spækhuggere. Det er ligeledes muligt at spotte klumpfisk og læderskildpadder. Alle disse syn kan nydes fra dækket på katamaranen, mens der sippes af et glas mousserende vin.

Om eftermiddagen er tiden til fri disposition, hvor I kan vælge at tage ud på flere eventyrlige aktiviteter eller bare slappe af ved stranden.

 

Swakopmund byder på mange lækre butikker, en god lang strand (dog med køligt vand fra Atlanterhavet) og et udendørs marked. I kan også besøge byens museum eller marineakvarium.

Alternativt kan der arrangeres udflugter, hvis I ønsker at tilkøbe dette. Det kan eksempelvis være ørkenflyvning, sceniske kørerturer, fisketurer, tur på quadbike i ørkenen, sandboarding, skydiving, surfing, fuglespotting og mange andre aktiviteter.

Jeres guide vil tale med jer om de forskellige muligheder inden I når Swakopmund, og her vil I kunne booke turene på forhånd (der tages forbehold for udsolgte udflugter).

Aftensmaden er ikke inkluderet i dag, hvilket giver jer mulighed for at tage ud og spise på en af byens mange spændende restauranter for egen regning.

 

Indkvartering:                       Prost Hotel Swakopmund inkl. inkl morgenmad

 

Dag 6: Twyvelfontein


I tager afsted tidligt på dagen, hvor turen går langs kysten og I besøger en sælkoloni i Cape Cross, hvor I kan se tusindvis af Cape pelssæler i vandet og på stranden.

Herfra går turen østpå mod indlandet og tilbage til ørkenen, hvor I blandt andet besøger den lille by Uis, som er en gammel mineby, der ligger ude midt i ingenting. Her kan I købe semi-dyrebare sten, som Namibia er kendt for. I kan forhandle priser på sten som Ametyst, Turmalin osv.

Fra Uis kører I mod Namibias højeste bjerg The Brandberg (2573 m) og fortsætter mod en af de smukkeste ørkenregioner i Namibia, nemlig Damaraland.

I fortsætter videre mod Twyfelfontein området, hvor der er indlagt et stop ved bjerget Burnt Mountain og de geologiske formationer The Organ Pipes.

I aften overnatter I under stjernerne!

 

Indkvartering:                      Madisa Campsite inkl. morgenmad

 

Dag 7: Etosha South


Dagen starter tidligt, og turen går mod de gamle Bushman stenindgraveringer ved Twyfelfontein. Her vil en lokal guide fortælle mere om stedet på en kort tur i området.  Twyfelfontein er på UNESCO’s verdensarvsliste og er en af de største steder for stenkunst i hele Afrika. Tusindvis af turister besøger hvert år dette forunderlige område for at opleve de mere end 2500 klippeudskæringer og malerier. Indgraveringerne er mellem 2.000 og 6.000 år gamle og er fordelt på 17 forskellige stenkunstsider, som samlet vedrører 212 indgraverede stenplader. Der er yderligere 13 sider med stenmalerier.

I forlader de magiske indgraveringer og rejser via Khorixas til Outjo, hvor I gør et kort stop for at købe forfriskninger. Herefter fortsætter I til Etoshas bedste resort, Okaukuejo. Størstedelen af jeres safari kommer til at foregå i Etosha Nationalpark, og Ekaukuejo området tilbyder nogle af de bedste vandhuller samt den største chance for at se ’The Big Five’. Og det er ikke kun på safarien, at der er mulighed for at se dyr. Lige ved grænsen til campen, og indenfor gåafstand, er der et oplyst vandhul, hvorfra det er muligt at opleve en masse dyreliv. Stedet er tidligere blevet kåret til det bedste sted at spotte dyr i det sydlige Afrika, og her findes både sorte næsehorn, elefanter, løver og et stort antal af forskellige antilopearter.

 

Indkvartering:                       Okaukuejo Campsite inkl. helpension

 

Dag 8: Etosha South


Dagen idag tilbringes i Etosha South, hvor I skal på safari i parken og spotte de mange forskellige dyr med mulighed for at opleve The Big Five.

 

Indkvartering:                      Okaukuejo Campsite inkl. helpension

 

Dag 9: Etosha East


I dag skal I på heldagssafari i parken. I kører mod Halali Camp, der ligger inde i parken, og på vejen passerer I Etosha Pan, som er den berømte saltslette i Namibia. Dyrelivet er som regel uovertruffent i netop dette område, og I har mulighed for at se nogle dyrearter, som man oftest ikke ser ved Okaukuejo området af parken.

 

I stopper ved Halali for at spise frokost, og her kan I besøge vandhullet og bruge campens swimmingpool og barfaciliteter, før safarituren fortsætter til Namutoni Camp. Her ankommer I inden solnedgang, hvor I igen kan nyde det oplyste vandhul og fortsætte jeres søgen efter Namibias fantastiske dyreliv.

 

Indkvartering:                      Namutoni Campsite inkl. helpension

 

Dag 10: Waterberg Plateau Nationalpark


I forlader Etosha Nationalpark og kører mod Otjiwarongo mod syd. På vejen besøger I Cheetah Conservation Fund, hvor der er inkluderet et besøg til deres uddannelsecenter, gepardmuseet og en rundvisning inkl. introduktion til geparderne, hundene og husdyrene, der bor på centret. Geparderne bliver fodret kl 14.00 på hverdage og kl. 12.00 i weekenderne.

Efter frokost fortsætter I mod Waterberg Plateau, der står 200 m. over den omkringliggende bush og savanne. Dens brændende røde sandstensformationer og grønne vegetation giver stedet en smuk kombination af levende farver. Den 405,5 km² store park, der ligger 60 km. øst for Otjiwarongo og 300 km. nordøst for Windhoek, var proklameret i 1972. Det var oprindeligt lavet som et fristed for sjældne og truede dyrearter, der blev fundet i Kavango og Caprivi regionerne, såsom roan-, topi- og sabelantilopen og den afrikanske bøffel. I dag er parken hjem for mere end 25 slags dyr og over 200 fuglearter. Vegetationen ændrer sig dramatisk fra akacie savanne ved foden af klippen til frodig, subtropisk skov med tynde træer og græs på toppen.

 

Indkvartering:                      Waterberg Plateau Campsite inkl. helpension

 

Dag 11: Hjemrejse  


I dag fortsætter I sydpå mod den lille by Okahandja, som er hjem for Namibias største marked med træudskæring. Her er der mulighed for at købe smukke souvenirs med hjem. Sidste del af turen går mod Windhoek og Hosea Kutako Airport, hvor I checker ind til flyet hjem mod Danmark. Med i bagagen har I vidunderlige minder om en uforglemmelig rejse i Namibia. En rejse, I aldrig glemmer.

 

Campingeventyr i Namibia


Vaccinationer

Gul feber:      Kontakt venligst egen læge

Hepatitis A:   Kontakt venligst egen læge

Malaria:         Kontakt venligst egen læge

Andet:           Kontakt venligst egen læge

 

Få 10% rabat på vaccinationer

Når du bestiller en rejse hos Rickshaw Tours & Travel kan du spare 10% på vaccinationer. Vi samarbejder med Aalborg Speciallægeklinik: www.avac.dk. For yderligere oplysninger forhør dig hos os.

 

Forsikringer

Rejseforsikring:                   Anbefales for lægehjælp, hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af                                     sygdom.

 

Afbestillingsforsikring:        Bestilles senest på tidspunkt for indbetaling af depositum.

 

Forsikringer kan købes hos Rickshaw Tours & Travel. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring.

 

Visa

Namibia er visumfri indtil 90 dage

 

Campingeventyr i Namibia


Ring,-

 

 

 

 

Inkluderet i prisen

  • Fly tur / retur
  • Indkvarteringer i henhold til program
  • Erfaren engelsktalende chauffør / guide
  • Måltider i henhold til program
  • Drikkevarer i henhold til program
  • Udflugter i henhold til program
  • Skatter og afgifter

 

Ikke inkluderet i prisen

  • Måltider som ikke er nævnt i program
  • Drikkevarer som ikke er nævnt i program
  • Drikkepenge
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Andet som ikke er specificeret i program

 

KONTAKT OS