Find din rejse til Afrika her:

 

sifaka-lemur-madagaskar-1024x685

19

maj

Rejseguide til Madagaskar

Madagaskar er spækket med store og unikke oplevelser. De fleste har en forudfattet opfattelse af, hvad man bør se, når man besøger øen. En must-see liste over Madagaskars højdepunkter. Det kan dog være svært at finde hoved og hale i, hvad der egentlig er værd at bruge sin dyrebare tid på, når man er på øen. Vi synes også, at Madagaskar, udover de gængse highlights, byder på et par overraskelser, der bør være på din liste. Derfor har vi lavet denne rejseguide til Madagaskar, hvor vi giver vores bud på, hvad der især er værd at bruge tid på.

 

 

 

Rickshaws rejseguide til Madagaskar

 

 

Ekstra oplevelser og positive overraskelser på Madagaskar

 

Det fusionerede køkken

 

Mad på Madagaskar

 

Polynesiske, afrikanske og franske indflydelser har skabt en smeltedigel af smagseksplosioner i det madagaskiske køkken. En bøf af zebukvæg slår selv den bedst tænkelige økologiske oksebøf. Om end kvalitet og mørhed af en zebubøf varierer ganske meget fra sted til sted. Nogle steder er det det møreste kød, mens det andre steder er knap så mørt. De diskrete smagsnuancer fra kokosnød, vanilje, ingefær, jordnødder og lokale grøntsager giver dybde i retterne.

 

Mange af retterne består af en form for sauce serveret med ris. Skal det være festligt, serveres der kød til retten. Er man bosat ved kysterne og er vild med fisk, kan det kun anbefales at gå amok i diverse fiskeretter. Fiskene og skaldyrene er altid friske og meget lækkert tilberedt.

 

 

Kulturen

 

stamme-madagaskar

 

Hvis man beskriver Madagaskar som en destination for de dyre- og naturinteresserede, undervurderer man en af øens største skatte, nemlig lokalbefolkningen. Madagaskisk kultur handler i stor grad om kærligheden til forfædrene og respekten for de lokale love, kaldet ‘fady’. Fady varierer fra landsby til landsby og kan eksempelvis bestå af forbud mod at jagte bestemte dyr, sidde ved døråbningen under rishøstningssæsonen eller synge under måltiderne.

 

 

Frivilligt arbejde

 

madmarked, madagaskar

 

Mange turister tænker over, hvad de kan gøre for at hjælpe den lokale befolkning under deres rejse til Madagaskar. Befolkningen er ekstrem fattig, og det står derfor manges hjerte nær at tilbyde deres hjælp på den ene eller anden måde. I den forbindelse er der opstartet en masse fantastiske frivillige organisationer, hvor igennem det er muligt at arbejde med eksempelvis udvikling af lokalsamfundet eller genplantning af skove. Det er også muligt at donere penge eller ting til de lokale.

 

Husk altid at shoppe hos lokale markeder, boder og caféer for at støtte den lokale økonomi direkte. Du får så meget mere ud af din rejse, og det samme gør lokalsamfundet. Det er ikke en god ide at donere penge til de lokale, da det vil skabe enormt meget splid. Men derimod kuglepenne, hæfter, sæbe og lign. Ligeledes bør man heller ikke donere slik, da der i den grad er mangel på tandlæger og mundhygiejnen generelt er dårlig på øen.

 

 

Flodture

 

stamme-madagaskar

 

Meget af Madagaskar kan kun nås via flodsystemer, hvor du kan sejle med kano på flodstierne. Der findes hundredvis af små lokalsamfund langs flodbredden, og du vil møde folk, der er nysgerrige og gerne vil hilse på dig. Det er en af de mest afslappende måder at opleve den autentiske, madagaskiske livsstil.

 

 

Madagaskars berømte attraktioner

 

En lang række af Madagaskars mest berømte attraktioner har denne status med god grund. Følgende oplevelser, steder og attraktioner lever helt op til forventningerne hos langt de fleste gæster på paradisøen.

 

Lemurerne

 

lemur, madagaskar

 

Alle elsker lemurer. Så simpelt kan det siges. Det menes, at de sjove kreaturer er kommet flydende til øen for ca. 60 millioner år siden. De har siden hen udviklet sig til over 100 forskellige arter (113 arter helt præcis, og her under et hav af underarter, som man bliver ved med at finde nye af), der alle er endemiske for Madagaskar. Nogle af favoritterne er kattalemuren, sifaka lemuren og den meterlange indri, der ”synger” som en hval.

 

Læs mere om Madagaskars lemurarter på vores rejseblog.

 

 

Oplevelser til fods

 

madagaskar-isalo-vandring-1024x685

 

En rejse til Madagaskar byder på verdensklasse landskaber med tårnhøje kalkstenstinder, vandfald, naturlige pools, regnskov, højland og semiørken. Lad bilen stå og oplev den rå natur og de billedskønne landskaber til fods. Tag på et flere dage langt trek, der tager dig væk fra de turistede veje og hen til den ægte, vilde natur. Uanset om du er til fods eller i bil, så er Madagaskars natur enestående. Da det ikke vrimler med dyreliv (andet end lemurer i nationalparkerne), lærer man virkelig at sætte pris på den foranderlige natur, der følger en overalt, hvor man bevæger sig.

 

Bliv klogere på trekking og vandring på Madagaskar på rejsebloggen.

 

 

Kajaksejlads

 

madagaskar-ile sainte marie-1024x685

 

Det lave, turkise vand ved Madagaskars nordkyst skaber de smukkeste omgivelser til en idyllisk kajakoplevelse. Især området omkring Nosy Be og Masaola Peninsula mod nordøst er gode til kajaksejlads. Her kan du padle fra sted til sted, tage på guidede ture, cruise langs mangroveskove og spotte det fantastiske marineliv, som blandt andet indbefatter delfiner og hvaler (hvalsæson er fra juli-september og de opleves bedst fra Ile Saint Marie).

 

 

Tsingy de Bemaraha

 

tsingy, madagaskar

 

Alle med en veludviklet sans for eventyr vil føle sig godt hjemme i Tsingy de Bamaraha, der er en spektakulær ”skov” af kalkstenstinder. Dte er muligt at vandre i det spidse landskab iført sikkerhedstøj og seler. At nå til Tsingy de Bemaraha er et eventyr i sig selv. Det kræver en episk køretur eller kort flyvetur til Morondava, efterfulgt af en vandretur gennem en lemurfyldt skov.

 

 

OBS på din rejse til Madagaskar

 

En rejse til Madagaskar er et helt fantastisk eventyr. Der er dog et par forhold, som vi anbefaler, du er opmærksom på forud for bookingen af din tur.

 

All Inclusive resorts

 

madagaskar-mad-køkken

 

I et land, der er så fattigt, som tilfældet er for Madagaskar, er hver en krone, der spenderes af udenlandske turister utrolig nyttig og vigtig for den lokale økonomi. Udenlandske hoteller og hotelkæders omsætning gavner ikke lokalbefolkningen, så vi anbefaler, at du støtter de lokale hoteller.

 

 

Antananarivo

 

Antananarivo-Madagaskar

 

Din rejse på Madagaskar starter eller slutter højst sandsynligt i hovedstaden Antananarivo, også kendt som ”Tana”. I byen ligger en række markeder og paladser, der er spændende at udforske i et par timer, men så er der egentlig heller ikke meget mere at komme efter. De lokale kan virke påtrængende, priserne er høje og den karakteristiske, madagaskiske laid-back stil er ikke særlig synlig i storbyen.

 

Hos Rickshaw er vi vilde med Tanas travlhed. Byen er beskidt, hektisk og fyldt med alt lige fra små slagterforretninger til grøntsagsboder, vejarbejde, zebuokser, høns og skolebørn. Det er essensen af en afrikansk storby blandet med Asien. Byen er muligvis ikke for alle turister, men derimod for den rejsende, der elsker lokale oplevelser og er klar på at suge indtryk til sig og lade sig fascinere af de nye omgivelser og Tanas helt særlige atmosfære.

 

antananarivo, madagaskar

 

Priserne i Tana er faktisk væsentligt, og meget overraskende, lavere end i mange af de mindre landsbyer og nationalparker. Det er super billigt at købe souvenirs i butikker med faste priser, og på de lokale markeder kan du snildt forhandle dig ned til halv pris på f.eks. en taske.

 

Læs om Madagaskars hovedstad Antananarivo på Rickshaws rejseblog.

 

 

Nosy Be ”boblen”

 

nosy be ø-strand-palme-madagaskar-1024x685

 

Nosy Be er for mange kendt som Madagaskars bedste feriested og er i sandhed en fantastisk smuk tropeø. Dog bevirker den internationale lufthavn, all inclusive resorts, yacht ture og dyre restauranter, at turisterne på Nosy Be ikke møder det sande, lokale Madagaskar.

 

Vi siger bestemt ikke, at du ikke skal besøge Nosy Be, for der er virkelig aldeles vidunderligt, men vi råder dig til at sørge for at kombinere rejsen med en række andre spændende destinationer på Madagaskar. Det vrimler med fantastiske steder, der viser Madagaskars sande identitet. Oplev lokalbefolkningen, landskaberne og køkkenet, der alt sammen er med til at gøre Madagaskar til noget helt særligt.

 

pirogues-madagascar-nosy-be-adobe-stock.1024x685-jpg

 

Nose Be er fantastisk, grøn og frodig og bor du det rigtige sted, kan du også sagtens undgå turismen. Priserne på Nosy Be er en del højere end på resten af øen, men det er dog stadig meget billigt at bo og leve der. Til gengæld er der verdensklasse strande, snorkling, duft af ylang ylang og vanilje. Besøger man parkerne på Nose Be vil der i højsæsonen uden tvivl vrimle med mennesker, men kommer du uden for sæsonen, f.eks. i maj vil du være en blandt bare få, hvis ikke den eneste, besøgende. Vi anbefaler klart, at du oplever Nose Bes uspolerede strande og også, at du tager på vandring i den smukke natur og blandt lokalbefolkningen på din rejse til Madagaskar.

 

 

Se vores mange rejseforslag til alle dele af den store tropeø og lad dig inspirere til din egen rejse til Madagaskar.

 

 

Flere spændende indlæg på rejsebloggen

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias