Smukke tropiske strande, rigt fugleliv, ynglende havskildpadder og et overdådigt lokalt karneval, er blot nogle af de oplevelser der venter, i Guinea Bissau i Vestafrika. Lad dig inspirere af vores skræddersyede grupperejser til Guinea Bissau, og kontakt os for et uforpligtende tilbud.
Oplev en af Vestafrikas perler på et udvalg af rejser til Guinea Bissau, en tidligere portugisisk koloni ved Afrikas vestlige atlanterhavskyst.
Hovedstaden i den lille nation hedder Bissau og ligger ved udmundingen af Geba floden, og den har meget at byde på for den nysgerrige rejsende. Byen har blandt andet spændende historiske bygninger i charmerende portugisisk kolonistil og flotte cashew-træer, der pryder gadebilledet. Med sine knap halve million indbyggere er byen et spændende sted at starte på en rundrejse i Guinea Bissau. Vores rundrejser i landet er blevet til på baggrund af mange års research i området, og strækker sig fra nord til syd gennem et foranderligt landskab.
Kulturen i Guinea Bissau er helt unik, og der er f.eks. stor forskel på, om du befinder dig i den nordlige eller sydlige del af landet. Vi rejser på forskellig vis, alt efter hvad der giver bedst mulig indsigt i den lokale natur og kultur: med bil, færge og flodbåd. I Guinea Bissau kan du glæde dig til, at opleve de mange imponerende landskaber, her iblandt ørken, mangroveskov, tropisk skov, hav og øer.
På rejserne besøger vi blandt andet den etniske gruppe Manjaco samt flere traditionelle strammer så som Felupes og Baiotes, der lever i afsidesliggende egne af Guinea Bissau. De sidstnævnte stammer er blandt andet kendt for deres smukke træstatuer, som har til formål at ære stammens forfædre. Rejsen til disse stammesamfund er et eventyr i sig selv som blandt andet tilbagelægges i båd gennem oversvømmede skovområder og mangrove. Hver stamme vi besøger har deres egen historie, særlige traditioner og rytmiske danse som beriger vores rejse.
Et af de mest yndede steder i Guinea Bissau er det smukke Bijagos Øhav. Øgruppen består af 88 øer og halvøer ud for Guinea Bissaus Atlanterhavskyst. De mange øer er en sand naturperle og er blandt andet levested for mange truede fuglearter samt yngleplads for havskildpadder. Det rige fugleliv gør Bijagos Øhav til en yndet destination for ornitologer fra hele verden.
Rundrejserne tilpasses årets gang og tilrettelægges således vi får mulighed for at opleve store begivenheder så som det spektakulære karneval i Bissau eller æglægningen blandt de truede havskildpadder, der hvert år besøger Bijagos strande. Du kan læse mere om disse særlige begivenheder i programmerne for de enkelte rejser.
Drømmer du om, at opleve det ægte Afrika, hvor nye oplevelser og overraskelser står på spring hver dag, kunne disse rundrejser være noget for dig. En kulturrejse til Vestafrika henvender sig til den rejsevante, der sætter ekstraordinære rejseoplevelser i højsædet, og som har et ønske om at komme helt tæt på de mange fascinerende lokalbefolkninger. Vores lokale guiders store viden og erfaring i området giver dig en enestående mulighed for at fordybe dig i den afrikanske kultur og natur, og vil uden tvivl skabe unikke og forunderlige rejseminder for livet.
Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.
Einar
Nana
Mathias
Rickshaw Tours & Travel
Scandinavia
Østre Kanalgade 16 st.
9000 Aalborg
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af
Dansk Rejsebureau Forening
Rickshaw Tours & Travel
kontorer i verden
Danmark SPØRG OS
England
Tanzania
Kenya
Rwanda
Canada
Indien