Find din rejse til Afrika her:

 

kenya-safari-savanne-elefant-vandhul-1024x685

14

apr

Rejseberetning fra Kenya

Læs Lines rejseberetning fra Kenya og bliv inspireret til din egen rejse til det østafrikanske safariland.

 

 

Lines rejseberetning fra Kenya i Afrika

 

Kenya siges at være den ultimative safaridestination i verden, og det var så sandelig også min oplevelse, da jeg besøgte landet sidste år. Safarien gik til nogle af Kenyas mest populære parker i henholdsvis Masai Mara, Amboseli og Lake Naivasha. Rejsen har givet nogle oplevelser, som jeg og resten af familien aldrig vil glemme.

 

 

Amboseli Nationalpark

 

kenya-safari-savanne-elefanter-biler-vej-line-1024x685

 

Turen gik først til den storslåede Amboseli Nationalpark, der er kendt for at have Mount Kilimanjaro som kulisse. Vi ankom til parken en dag, hvor vejret var skyfrit og bjerget stod skarpt og tydeligt mod horisonten. Foran bjerget gik elefanter, giraffer, zebraer, gnuer og alverdens andet dyreliv og græssede. Det udgjorde det perfekte motiv til det billede, jeg havde glædet mig til at tage i parken lige siden, vi bestilte rejsen. Der gik ikke lang tid, inden vi mødte en flok hunløver, der var på en eftermiddagsjagt.

 

Vi fulgte løverne i lang tid. Vi iagttog, hvordan de forberedte sig på at angribe en intetanende gnu, der stod og drak ved et vandhuld. Desværre fejlede jagten, så hunløverne måtte vende tilbage til lejren uden aftensmad. Vi fulgte hunløverne i en lille times tid, og den store forløsning kom, da syv små løveunger pludselig dukkede op fra det høje græs og løb imod deres mødre. Det var tydeligvis et glædeligt gensyn, selvom der ingen aftensmad var med.

 

Vi tilbragte et par dage i Amboseli Nationalpark, og safarioplevelserne var intet mindre end fantastiske.

 

 

Lake Naivasha Nationalpark

 

 

Fra Amboseli gik turen videre til Lake Naivasha, der er en af Kenyas mest populære og dyrerige søer. Vi ankom til det fredfyldte område, hvor vores ”kaptajn” ventede på at sejle os rundt på søen. Båden var lille, men det gjorde bare turen hyggelig og intim – og en smule mere ”spændende” under mødet med de vilde dyr. På sejlturen oplevede vi flodheste i massevis, og vi fik mulighed for at komme helt tæt på de store dyr, der lå og pustede i vandet. Desuden var der en masse fugleliv ved søen, og vi oplevede ørne, der fangede fisk i vandoverfladen.

 

 

Masai Mara Nationalpark

 

kenya-masai-mara-safari

 

Efter en fantastisk tur til Lake Naivasha, kørte vi mod Masai Mara. Mara er vidt berømt. Parken er – lod vi os fortælle – blandt verdens bedste steder at tage på safari. Og vi blev hurtigt bekræftiget i det, vi havde hørt. Vi var kun lige nået på den anden side af gaten, inden vi fik besked om, at der lå en gepard og ventede på os 5 min. fra, hvor vi befandt os. Vi fandt hurtigt frem til geparden og kunne nyde synet af, at den bevægede sig rundt i det høje græs.

 

geparder-05

 

Kun 10 min. senere måtte vi suse nogle kilometer i den anden retning, hvor et næsehorn ventede i det fjerne. Vi hev alle kikkerten frem og brugte noget tid på at iagttage det ekstremt truede og sjældne dyr. Og sådan dukkede de forskellige dyr op én efter én, og vi fik oplevet en stor portion af løver, giraffer, krokodiller, bøfler, vortesvin, zebraer, gnuer og mange mange flere. Dog ingen leoparder, men det kunne vi godt se bort fra med alle de andre dyr, vi var så heldige med. Den største oplevelse var nok, da vi så en flok zebraer krydse Mara floden. Desværre endte et af zebra føllene med at blive nappet af en krokodille, der lurede under vandoverfladen. Zebraen slap med forskrækkelsen og en lettere skadet bagdel. Det var en vild og ret skræmmende oplevelse, som virkelig viste os naturens til tider barske gang.

 

 

Safarioplevelserne i Kenya

 

kenya-safari-zebraer-træer-1024x685

 

Generelt slog safarien i Kenya mig fuldstændig omkuld af ren og skær begejstring, og det er uden tvivl et af de bedste steder at tage på en ægte, afrikansk safari. Kenya er et land, der smager af mere, og både befolkningen, dyrelivet og naturen er med til skabe minder, som vi i familien altid vil have sammen. Vi har danset med masaikrigere, smagt på det kenyanske køkken, nydt sundowners til den afrikanske solnedgang, set det afrikanske dyreliv og fået vores livs ultimative badeferie på Zanzibar. Det har simpelthen været en fantastisk rejse, og som min mor så fint har udtrykt det: ”det var mit livs rejse!”. Den tror jeg, vi alle kan skrive under på.

 

 

Er du blevet inspireret af Lines rejseskildring, så se Rickshaws rejseforslag til safarirejser til Kenya.

 

Flere spændende indlæg på rejsebloggen

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias