Find din rejse til Afrika her:

Vores værdier

 

Rickshaws kerneværdier

 

Hos Rickshaw Tours & Travel sætter vi den personlige rejse og den personlige service i højsædet. Her finder du ingen standardløsninger, ingen copy-paste rejseprogrammer og vi har altid tid til en snak.

 

Vi er leveringsdygtige i rejser og kundeservice, der er præget af KVALITET - SIKKERHED - ORDENTLIGHED - GENNEMSIGTIGHED - ERFARING og PERSONLIGHED.

 

 

Rickshaws team

 

Vores team består af personer, der har en stor passion for rejser til det afrikanske kontinent syd for Sahara. Vores fokusområde er Afrika– et kontinent vi kender og også ved rigtig meget om.

 

Derfor glæder vi os til at fortælle dig om alle de oplevelser, der venter på dig, hvad enten du vælger at tage på individuel safarirejse med familien, grupperejse, ønsker at bestige Kilimanjaro eller blot har brug for afslapning ved den smukke kyst ud mod det Indiske Ocean. Mulighederne er mange, og kun du sætter grænsen.

 

Vi er specialiserede i at arrangere spændende, autentiske Afrika-rejser og derved levere den fulde ufortyndede afrikanske oplevelse. Vi ved, at en skræddersyet rejse er en stor oplevelse, og den skal gerne starte trygt og godt. Derfor har du forskellige muligheder for at møde os. Vi sidder altid klar ved telefonerne, eller byder dig indenfor i vores hyggelige lokaler lige ned til Limfjorden for at svare på dine spørgsmål om rejsen. Alternativt kommer vi også gerne og besøger dig på din adresse, hvis dette skulle ønskes. Vi er her for dig, uanset om du planlægger at rejse inden for kort tid eller overvejer en rejse længere ude i fremtiden.

 

Rickshaw-gruppen

 

Måske har du allerede nu læst lidt om hvem vi er på vores forside. Mange kender os som 'The Rickshaw', eller bare 'Rickshaw', men vores fulde navn er Rickshaw Tours & Travel Scandinavia. Oprindeligt blev Rickshaw Gruppen stiftet i 1988 i Tanzania, hvor vores hovedkontor ligger. I september 2014 kunne Einar og hans datter Nana så åbne dørene for den dansk-ejede afdeling i Aalborg. Kort tid efter blev endnu et familiemedlem en del af teamet, da Mathias tiltrådte. Efterhånden er der kommet flere kompetente og Afrika-elskende medarbejdere til, som nu udgør en fast del af vores Rickshaw team.

 

 

Hvorfor rejse med os?

 

Vi mener, at et af de vigtigste aspekter ved at vælge et rejseselskab er at forstå deres gæsteprofil. Det er vigtigt, at du engagerer dig med safarieksperter, der forstår, hvor du kommer fra og hjælper dig med at arrangere en rejse til steder, hvor du møder interessant kultur og natur og empatiske mennesker.

 

Vi stiller tit os selv spørgsmålet, hvordan vi mon kan støde på alle de hyggelige gæster, som vi gør. Vi ender ofte med at være på krammere og julekort med mange af vores rejsegæster, hvilket vi sætter stor pris på. Helt seriøst, så er vi ikke helt sikre på svaret. Vi gætter på, at det har noget med den åbne, ærlige og forhåbentlig passionerede tilgang til vores gæster og vores rejser, vi altid forsøger at opretholde.

 

Vi kan med sikkerhed sige, at vi hjælper vores gæster med at arrangere gode ture, bedre end de fleste af dem, der kalder sig Afrika-specialister og absolut en del bedre end ikke-specialiserede rejseselskaber. Uanset om det er din første, anden eller tredje tur til Afrika, bør det være en af de bedste rejser, du nogensinde har været på. Din rejse til Afrika bør inspirere dig og måske endda ændre din verden til det bedre. Vi ved, det er sandt, for det er netop det, der er sket med os alle sammen her i teamet, samt for de fleste af vore rejsegæster. Det er i hvert fald den feedback, vi ofte modtager.

 

Vi vil gøre alt for, at du får den samme følelse. Vi stræber efter at planlægge rejsen, der er mere autentisk, mere tilpasset i tempo og mere omhyggeligt tilpasset til de forskellige sæsoner. Derefter vil vi i overensstemmelse med dine specifikke behov hjælpe med at gøre rejsen mere spændende, eventyrlysten, rå, varieret, let eller luksuriøs – eller hvad, du nu ønsker.

 

Vi har med tiden fået kendskab til, hvilke kombinationer vores gæster bedst kan lide, og vi har udryddet de rejser, der havde tendens til at skuffe. Vi har en bred kerne af fantastiske ture, som vi bl.a. arrangerer i samarbejde med det øvrige Rickshaw team i hhv. Tanzania og Kenya, hvorfra vi fortsætter med at forny os.

 

Vores mål er altid at levere rejsen, du aldrig glemmer, uanset hvorhen i Afrika din tur går. Vi er dit rejsebureau med speciale i skræddersyede kvalitetsrejser til Afrika.

 

 

Sådan skræddersyr vi din rejse

 

Størstedelen af alle kvalitetsrejser til Afrika arrangeres gennem et kvalificeret rejsebureau som vores. Alligevel er mange af vores rejsegæster ikke bekendte med denne måde at bygge ture op på, så vi vil prøve at forklare de grundlæggende principper om hvordan det hele fungerer.

 

Kort og godt kommer du i kontakt med os på den ene eller anden måde, giver os en antydning om hvad du kunne tænke dig at opleve i Afrika og herfra starter planlægningen af din rejse. Det er virkelig nemt, faktisk så nemt, at der måske kunne opstå et ønske om at vi arrangerer alle dine fremtidige rejser.

 

Vores hjemmeside indeholder information og inspiration på et væld af forskellige destinationer i Afrika. Mængden af tid, som folk bruger på at udforske deres næste rejse, varierer enormt. Nogle af vores gæster bruger bogstaveligt talt flere år på at læse op og udvikle ideer, mens andre ringer til os allerede fem minutter efter at beslutningen om en Afrika-rejse er taget. Vi er glade, uanset hvornår du kontakter os i hele forløbet.

 

 

Rejseovervejelser

 

Det som er værd at huske, er at vi ofte kan være hjælpsomme med at sætte dig i den rigtige retning, derfor har vi brug for at du fortæller os så meget som muligt om dine tanker. Jo mere vi ved om dine drømme og ønsker, jo bedre kan vi skræddersy det perfekte rejseprogram til dig.

 

•Hvilke oplevelser skal rejseplanen inkludere

•Er der specifikke steder du gerne vil besøge

•Rejser du alene eller er du i selskab af andre rejsedeltagere

•Lidt om din stil. Hvad kan du lide og hvad kan du ikke lide

•Hvornår vil du gerne rejse

•Dit budget

 

Jo flere oplysninger du giver os, jo større chance har vi for at ramme plet og dermed give dig dit livs drømmerejse.

 

 

Rejseforslag

 

Det første vi normalt gør er at lave et rejseforslag baseret på de oplysninger, du har givet os. Forslaget består af informationer og et dagsprogram beskrevet ned til mindste detalje. Det giver dig mulighed for at se hvordan du skal bo, hvilke områder du skal besøge, pris og hvad prisen inkluderer og ikke inkluderer. Det er normal kotyme, at stort set alt er inkluderet i vores pris ligefra fly til indkvarteringer til måltider, således at du ikke får nogle slemme overraskelser, mens du er afsted. Selvom det kan virke som et relativt højt beløb at skulle betale, er vi af den overbevisning, at det er det, der fungerer bedst.

kenya-safari-zebra-nærbillede
Logo_rejsen, du aldrig glemmer,vindue-1024x685
tanzania-zanzibar-båd-line-1024x685
Trustpilot