Find din rejse til Afrika her:

 

namibia-kør-selv

21

apr

Kør-selv-ferie i Namibia

Drømmer du om en kør-selv-ferie i Namibia? Sandbanker, safari, kløfter, spøgelsesbyer, storbyer, landsbyer; At køre på egen hånd i Namibia er en fantastisk måde at opleve det unikke og særdeles smukke land.

 

På en kør-selv-ferie kan du opleve landet fra nord til syd, øst til vest og top til bund. Du kører på både de bedste og værste veje, du nogensinde har oplevet. Det er en udfordring, men det er en af de fede af slagsen! Dog kan en kør selv ferie i Namibia ved første tanke virke en anelse skræmmende. Et fjernt kontinent, ukendte veje, en ny kultur og en masse at være opmærksom på.

 

Derfor har vi lavet en dybdegående liste med 14 vigtige punkter, så du kan få den bedste og mest sikre oplevelse under din kør-selv-ferie.

 

 

Kør-selv-ferie i Namibia

 

 

1. Lej en firehjulstrækker

 

Et af de spørgsmål, som mange stiller, er om det i virkeligheden er nødvendigt med en firehjulstrækker. Svaret er teknisk set ”nej”. Vejsystemet i Namibia er generelt veletableret og vedligeholdt, selvfølgelig med undtagelse af de mere øde egne. Langt de fleste turistattraktioner kan tilgås uden en firehjulstrækker. Dog er det altid en god idé at vælge en robust bil grundet det sandede og bakkede terræn. Dog gør kørsel i en firehjulstrækker kør selv ferien i Namibia en del mere behagelig. Du sidder højere og de større dæk giver et bedre greb, når du kører på sand- eller grusveje. Vælger du en firehjulstrukket camper, er det samtidig en god måde at spare penge, da du kan sove i teltet, som sættes ovenpå bilen.

 

 

2. Hent og aflevér bilen i Windhoek

 

Windhoek_Namibia_1024x685

 

Det lyder indlysende, men vi anbefaler, at du henter og afleverer bilen i hovedstaden Windhoek. Hvorfor? Fordi hvis du tager bilen med over grænsen, bliver du som regel pålagt forskellige afgifter, som kan få rejsens pris til at blive temmelig høj. Ønsker du at ankomme til Namibia fra et af nabolandene, koster det en afgift på ca. 300 dollars. De skal som oftest betales i kontanter, så vær forberedt på det. Der kræves desuden en række dokumenter, som du også bør sikre, at du har med i bilen. Desuden pålægger udlejningsfirmaet nogle gange et gebyr, hvis du kun krydser grænsen en enkelt gang. Det kan eksempelvis være fra Cape Town til Windhoek. Derfor anbefaler vi, at du henter og afleverer bilen i Windhoek og undgår irriterende og dyre gebyrer.

 

 

3. Afstandene er lange og kørselstiderne endnu længere

 

namibia-kør-selv-3-1024x685

 

Det er ikke uden grund, at Namibia er kendt som landet med de endeløse horisonter – for det er virkelig øde! Faktisk har Namibia den anden laveste population i verden efter Mongoliet med kun 2,2 millioner indbyggere. På en dags kørsel kan du godt være ude for slet ikke at møde nogle mennesker – eller dyr – på din vej. Derfor er det også vigtigt at huske på, at afstandene er lange. Og kørselstiderne kan være endnu længere, når du bevæger dig rundt på veje fyldt med sand og grus.

 

 

4. Speed ikke op – heller ikke på grusvejene

 

namibia-kør-selv-løve

 

Eftersom Namibia består af lange, øde veje, der ikke er særligt trafikkerede, er det fristende at sætte farten op. Men et godt råd: lad være med det! Svaret er muligvis indlysende, men vi kan kun understrege vigtigheden i at overholde færdselsreglerne. Hvis du er så uheldig at komme ud for et uheld, kan det tage timer og sågar dage, inden nogen finder dig. Hvis du er kommet slemt til skade, kan der gå flere timer inden hjælpen når frem. Fartgrænserne er 120 km/t på asfalterede veje, 80 km/t på grusveje og 50-60 km/t i byområder. Bøden for at overtræde fartgrænserne er ret stor, og politiet tjekker op på trafiksikkerheden i alle dele af landet.

 

Vejenes tilstand varierer en del i Namibia. Nogle asfalterede veje er fantastiske. De kan genkendes ved at være markeret med B på vejkortet. Andre grusstier bliver hurtigt en støvet fornøjelse og kan resultere i et uheld. De markeres typisk med D eller C på kortet. Punkteringer er hyppige, og høj fart kan højne risikoen for et uheld.

 

 

5. Sørg for at medbringe det rigtige kørekort

 

For at kunne leje en bil i Namibia skal føreren være mindst 23 år og haft kørekort i mindst 1 år. Dog kan det være forskelligt afhængig af udbyderen, og der er mange, der kræver at føreren af bilen er mindst 25 år. Nogle udlejningselskaber opkræver et yderligere forsikringsgebyr på unge mellem 21-25 år. Hvis dit kørekort ikke står på engelsk, skal du sørge for at medbringe et internationalt kørekort udover det originale kørekort.

 

 

6. Undgå at køre ved skumringstid

 

sundowner-namibia

 

Hvis det er muligt, så undgå kørsel i bil omkring skumringstid eller om natten i de større byer. Her er der nemlig meget større risiko for, at der sker en ulykke. Dyrene er mere aktive på denne tid af døgnet, og i nogle områder er der ingen gadelygter, så det kan være svært at se mennesker eller dyr på vejen eller ved vejkanten. Hvis du bliver nødt til at køre på dette tidspunkt, er det nødvendigt at bruge det lange lys og køre langsommere end ellers.

 

 

7. Pas på vilde dyr

 

namibia-løveflok-1024x685

 

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at Namibia er fyldt med vilde dyr selv i det mindste sandsynlige områder. Husk derfor altid at holde øje med dyrene, uanset hvilket vej du kører på. Ofte bliver dyrene forskrækket, når der kommer en bil, og det får dem til at løbe ud foran bilen. Heldigvis er der opsat vejskilte, der signalerer, hvad du skal være særligt opmærksom på. Lad derfor være med at ignorere disse.

 

 

8. Lær vejkortene godt at kende og spørg lokale om hjælp

 

Inden kør selv ferien starter, anbefaler vi, at du får fat i et vejkort, hvorfra du kan planlægge ruten igennem Namibias mange veje. Du kan desuden downloade et kort til telefonen, der fungerer som en slags offline GPS. Du behøver derfor ikke internet for at kunne bruge kortet. Udover det, er det altid en stor hjælp at spørge lokale til råds, som kan af- eller bekræfte, at du bevæger dig i den rigtige retning.

 

 

9. Tank op, når du kan

 

Tommelfingerreglen lyder, at du altid bør fylde tanken op, når du passerer en tankstation. I Namibia ved man nemlig aldrig, hvornår man møder den næste. Dog bør det være muligt at finde en tankstation med jævne mellemrum, med mindre du kører i den mere øde del af Skeletkysten. Tankstationerne i Namibia er ikke selvbetjente automater, så du bliver mødt af en ansat, der fylder bilen op. Det er god skik at betale N$5 i drikkepenge for at få fyldt bilen op og vasket ruderne.

 

 

10. Vær altid forberedt

 

namibia-ørken-sossousvlei-1024x685

 

I Namibia er det vigtigt altid at være forberedt på det værste og håbe på det bedste. Du tager trods alt på en vild rejse igennem et tørt og øde ørkenlandskab. Det i sig selv er årsag til at være forberedt på, hvadend eventyret byder på. Hvis du vælger at tage turen off-road, kan vi ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at medbringe rigeligt med mad, drikke og varmt tøj. En god idé er at have mindst 10 liter vand i bilen og nok mad til 2-3 dage. Punkteringer er hyppige, så vær forberedt med et ekstra dæk eller to. Og hvis du ikke allerede ved, hvordan man skifter et dæk, er det vigtigt, at du lærer det hjemmefra.

 

 

11. Sørg for forsikring hjemmefra

 

Vi er klare fortalere for altid at rejse med en rejseforsikring. Især når det kommer til kør selv ferier. Der er så mange potentielle udfordringer og problemer, der kan opstå henad vejen. Det kan være mindre skader på bilen, tyveri eller behov for lægehjælp. Når du booker bilen, er det vigtigt at sikre, at der er forsikring på bilen. Hellere betale lidt mere for at være dækket godt ind. Vær opmærksom på at mange af de lokale udlejningselskaber ikke dækker i tilfælde af off-road eller natkørsel.

 

 

12. Kør i venstre side

 

namibia-ørkenelefant-damaraland-skilt-1024x685

 

Husk på, at man i Namibia kører i venstre side af vejen. Hvis det gør dig bekymret, kan det være en fordel at leje en bil med automatgear for at undgå forvirring omkring gearskifte og pedaler.

 

 

13. Vigtige sikkerhedsforanstaltninger

 

For at højne sikkerheden under din kør selv ferie i Namibia, er der nogle gode forbehold at tage:

 

  • Saml ikke blaffere op langs vejen – også selvom de ser uskyldige eller fortabte ud. Der har været flere sager med bil kapringer, fordi folk har samlet blaffere op. 
  • Efterlad aldrig værdier synligt i bilen og lås altid bilen. Hvis du har værdier som kameraer, telefoner osv. bør du altid tage dem med dig.
  • Det er vigtigt, at du på forhånd er bekendt med, hvilke områder, du ikke bør befinde dig i.
  • Kør altid med låste bildøre og vinduerne rullet op. Det gælder især omkring større byer og ved traffikerede veje.
  • Forsøg altid at parkerer bilen et sikkert sted eller ved en travl, oplyst gade.

 

 

14. Følg disse generelle regler

 

Sørg altid for at følge de officielle såvel som uofficielle færdselsregler i landet. Nogle af de vigtigste er:

 

  • Hold altid bilens lys tændt, da det gør bilen lettere at spotte – selv i det bedste vejr.
  • Blink med lygterne, når du passerer en anden bilist. Det betyder ‘tak’. Bilister i Namibia er generelt høflige, så vær det samme.
  • Sæt farten ned, når du nærmer dig andre biler på grusstier for at undgå sten, der bliver slået op fra dækkene.
  • Det er lovpligtigt at køre med sikkerhedssele i Namibia.
  • Chaufføren skal altid have en gyldigt kørekort på sig såvel som registrerings- og forsikringspapirer.
  • Forvent ikke for meget af telefonens signal. I de mere øde områder virker selv 3G internet ikke.

 

Se vores forslag til rejser til Namibia på vores hjemmeside.

 

Flere spændende indlæg på rejsebloggen

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias