Find din rejse til Afrika her:

 

Kilimanjaro, trekking, vandreferie

18

jan

Kan du bestige Kilimanjaro i dårlig form?

Kan du bestige Kilimanjaro i dårlig form? Det er ikke et spørgsmål, vi kan give et hurtigt og simpelt svar på. Men læs med og bliv klogere på, hvad der er afgørende for, om et Kilimanjaro-trek er et realistisk mål for dig.

 

Findes der Kilimanjaro-trek for sofakartofler?

At bestige Kilimanjaro er fysisk hårdt og det kræver en stor indsats af de fleste. Trekket tager flere dage. Derfor bør alle, der forsøger at bestige bjerget, være i deres bedst mulige form. Som med så mange ting i livet sætter nogle mennesker sig et mål, som de vil forfølge. Andre har knap så stort et behov for dette. Nogle går helhjertet ind i et træningsforløb, mens andre kun når til overvejelsen om, hvorvidt de skal træne inden turen.

 

Kan en utrænet person nå toppen på Kilimanjaro?

For at svare på dette, bør vi først snakke om, hvad Kilimanjarobestigningen generelt indeholder og kræver.

 

Gennem hele rejsen bliver der vandret i et roligt og stabilt tempo. I de fleste dagsprogrammer er det planen, at der bliver gået 8 km. om dagen i gennemsnit. Tiden der bruges på ruten inklusiv frokostpauser og generelle pauser, er ca. 6 timer om dagen. Det giver et afslappet tempo på ca. 1,6 km/timen på en veletableret sti. Ud fra standarder indenfor vandring, bliver dette ikke kategoriseret som anstrengende vandring.

 

Ud fra disse korte distancer og tidsrammen bør det være muligt for en utrænet person at bestige Kilimanjaro – i det mindste indtil turen går mod toppen.

 

Turen til toppen er en helt anden historie

jeppe, kilimanjaro, tanzania

 

Opstigningen starter midt i nattens mørke omkring midnat. Aftenen forinden spises der en tidlig aftensmad, inden folk går i deres telte og får en kort nats søvn på 4-5 timer. Dog er det ikke let at sove i en højde på 5.000 meter. De fleste er desuden så spændte, at de får meget lidt søvn den nat.

 

Vandringen til toppen tager 6-8 timer, hvor højden undervejs stiger med 1.200 meter. Det er stort set altid koldt og blæsende i denne højde.  Når du har nået toppen og nydt udsigten, er der en lang vej tilbage til de 3.000 meters højde. Turen fra toppen og hertil tager 4-6 timer.

 

Det er en udmattende dag, og det er ofte årsagen til at vandringen er en stor udfordring. Både ben, lunger og den mentale styrke bliver testet hos selv de mest trænede personer. Chancen for at en utrænet person kan gennemføre denne del af turen er lille, da det er en nødvendighed at forberede kroppen på udfordringerne.

 

Det er dog tidligere set, hvordan folk af ren viljestyrke og stædighed kan nå toppen, selvom de aldrig har trænet op til turen.

 

Højdemeternes effekt på kroppen

 

Lad os kigge på højdemeternes effekt på kroppen. Den faktor, der forhindrer flest mennesker fra at nå toppen, er egentlig ikke det fysiske aspekt i vandringen. Det er den manglende evne til at akklimatisere i højden. Og der er ingen måde at komme over det ved bare at holde ud og være sej. Hvis du udvikler moderate til svære symptomer på højdesyge, er det farligt at fortsætte vandringen.

 

Guiderne bruger måleapparater til at tjekke gæsternes fysiske tilstand gennem hele turen for på den måde at sikre, at kroppen kan akklimatisere. Hvis symptomerne forværres, vil guiden bede dig om at gå ned sammen med en af de andre guider. Det er før set, at højdesyge har dræbt folk på bjerget, og der bliver ikke løbet nogen risiko, hvis din sundhed eller sikkerhed står på spil.

 

Højdesyge kan ramme enhver, men ved at være trænet, kan du give kroppen de bedste muligheder for at akklimatisere. Men hvordan?

 

Alt hvad kroppen udsættes for kræver energi. Selve vandringen, det at bære en rygsæk, indtagelse af anderledes mad og drikke, sove i telt, de skiftende tids- og klimazoner, nye aktiviteter osv. Alle disse faktorer kan stresse kroppen. Målet er at minimere disse faktorer, så kroppen kan fokusere på den ene store faktor, som er højden på bjerget. Nogle faktorer, som eksempelvis vejrforhold, er umulige at kontrollere, mens andre faktorer, som at forberede krop og sind til turen, kan kontrolleres.

 

Undervurder ikke bjerget

Uhuru Peak på Kilimanajro

 

Det at undervurdere bestigningen af Kilimanjaro kan give dig seriøse problemer. Hvis du går fra at være en 100% stillesiddende kontormus til pludselig at forsøge på at bestige et kilometer højt bjerg helt uden forberedelse, så er din chance for succes på bjerget formindsket. Hertil kommer, at det er farligt. Den slags letsindighed koster menneskeliv på bjerget hvert år. Men med respekt for strabadserne på bjerget og en god forberedelse, er det en helt anden sag.

 

Vi anbefaler, at opstarte træningen mindst 2 måneder inden afrejse. Hvis du allerede er i god form til at vandre, er det fantastisk. Hvis du ved, at du har været et par skridt baggud i fitnesscentret, bør du starte din træning tidligere.

 

Bestigning af Kilimanjaro medfører altid en række risici. Ved at være i god form kan du give din krop de bedste muligheder for at bestige bjerget på en sikker og succesfuld måde.

 

I januar 2018 besteg 77-årige Jeppe Bisgaard fra Brønderslev Kilimanjaro med Rickshaw. Jeppe er bestemt ikke hverken lad eller i dårlig form, men med sin alder er han bevis på, at hvor der er vilje, er der vej. I videoen herunder kan du se, Rickshaws lokale guider og bærere hylde Jeppe med fødselsdagssang og kage efter hans store bedrift.

 

 

Se vores rejseforslag til bestigning af Kilimanjaro via forskellige ruter og tænd op under rejsedrømmene.

 

Flere spændende indlæg på rejsebloggen

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias