Find din rejse til Afrika her:

 

ballonsafari

27

aug

I luftballon over Masai Mara

Flyv i luftballon over Masai Mara og sæt prikken over i’et på dit afrikanske safari-eventyr. Oplev Masai Maras skønhed fra en varmluftballon og vi garanterer dig en oplevelse, du aldrig glemmer. Nyd synet af savannen, der ligger badet i solopgangens bløde skær, mens du svæver yndefuldt hen over dyreflokkene i en varmluftballon. Lyder det ikke bare dejligt?

 

 

Oplevelsen af at se Masai Mara oppefra

 

Lad dine øjne vandre ud over de panoramiske sletter og oplev de fantastiske scenarier, der udfolder sig under dig med en overflod af bølgende bakker, rindende floder og endeløse græsarealer. Du svæver over dyrelivet og ind imellem akacietræerne kan du spotte hovederne fra de milde giraffer fra toppen af de grønne træer, elefanter med blafrende ører, der nyder den kølige brise, elegante gazeller, der hopper over de vidstrakte sletter og slumrende flodheste, der skvulper rundt i søer. Ikke langt derfra lusker rovdyrene rundt og leder efter deres næste måltid.

 

Fra tid til anden skal piloten tilføje mere varme til ballonen med de kraftige gasbrændere. Imellem disse brændinger er der blot stilhed bortset fra naturens egne lyde. Glæd dig til synet af savannen, der ligger badet i solopgangens bløde skær og bidrager til en oplevelse for livet.

 

 

Turen i luftballon

 

Tanzania-safari-serengeti

 

De kolde kølige morgener er den bedste tid på dagen til safari, og udsigten er perfekt fra en luftballon, så derfor er det med at stå tidligt op. Du bliver samlet op ved din safari lodge omkring kl. 05.00 og bliver herefter kørt til opsendelsesstedet, hvor du ankommer kl. ca. 06.00. Her kan du nyde en kop kaffe eller te og vågne lidt op, alt imens ballonen bliver klargjort til take-off. Du vil herefter møde din pilot, som briefer dig omkring sikkerhedsforanstaltninger, og hvad du kan forvente dig af turen.

 

Når ballonen er klargjort, finder du dig til rette i ballonkurven. Du er således klar til din ballonsafari, med opsendelse kort inden solopgang omkring kl. 06.30. Følelsen af spænding fylder kroppen, mens den store ballon langsomt fyldes med varm luft og du stiger op. Take-off er en støjende, ujævn affære, som blot øger spændingen og herefter bidrager til den pludselige sindsro, når du når til den ønskede højde. Husk at tage varmt tøj på – det er koldt deroppe.

 

Turen har en varighed på ca. 1 time, alt afhængig af vejrforholdene, således du lander igen omkring kl. 07.30 – 07.45.

 

Når du atter står med fødderne på fast grund, kan du opleve, hvordan luften bliver taget ud af ballonen. Herefter bliver du kørt til et udvalgt spot, hvor der er dækket op til lækker champagnebrunch, som må siges at være den perfekte luksuriøse afslutning på denne tur.

 

tanzania-safari-serengeti

 

 

Morgenmad i Masai Maras bush

 

Morgenmaden bliver typisk indtaget i skyggen af et af de mange akacietræer med udsigt over smukke Masai Mara. Dine tjenere vil her servere typisk kenyansk ”bush” morgenmad bestående af bl.a. scrambled eggs, friskpresset juice og naturligvis champagne. Mens du spiser har du mulighed for se de billeder, som piloten har taget under din ballonsafari. Har du lyst, kan du købe de billeder, der er blevet taget.

 

Efter morgenmad kører du omkring kl. 09.00 tilbage til campen med safari undervejs. Alt efter hvilke dyr du møder undervejs, tager denne tilbagetur ca. en time til halvanden. Alle vores guider er certificerede og eksperter i at spore savannernes dyr.

 

kenya-masai-mara-safari

 

Omkring kl. 10.30 er du tilbage i campen, fyldt op med spændende og fascinerende minder om en oplevelsesrig ballonsafari over Masai Mara.

 

Væk appetitten med vores inspirationsvideo til en luksuriøs luftballonsafari herunder.

 

 

 

Læs alt om vores skræddersyede safarirejser til Kenya, hvor Masai Maras vidtstrakte savanner venter på dig.

 

Flere spændende indlæg på rejsebloggen

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias