Find din rejse til Afrika her:

 

24

aug

Hvornår er det bedste tidspunkt at besøge Ngorongoro krateret?

Det enestående Ngorongoro krater ligger i det nordlige Tanzania, og må siges at være en sand juvel i Afrika. Det udslukte vulkankrater tiltrækker hvert år safarihungrende turister, som kommer hertil for at få sig en ekstraordinær safarioplevelse. Det er svært at finde et sted med mere naturlig diversitet, og et dyreliv i så smukke omgivelser skal man lede længe efter. Men hvornår er egentlig det bedste tidspunkt at besøge Ngorongoro krateret? Det kigger vi nærmere på her.

 

 

Lidt fakta om Ngorongoro krateret

 

Ngorongoro krateret er et af de steder, du bare må opleve mindst én gang i dit liv. Hvis du har planer om at besøge Tanzania, bør Ngorongoro helt klart blive inkluderet i dit rejseprogram. Det er nemlig verdens største intakte vulkankrater, vi taler om her. For naturelskere er et besøg til Ngorongoro samtidig en mulighed for at opleve et storslået, smukt dyreliv i deres naturlige element.

 

Ngorongoro er en af verdens ældste og mest dynamiske geologiske økosystemer. Her er der både sket tab af nu udryddede dyrearter som den såkaldte miohippus; en hest med tre tæer. Også kæmpe grise har tidligere levet i krateret. Den dag i dag er Ngorongoro dog fortsat hjemsted for en af Afrikas truede dyrearter; nemlig næsehornet. De fleste næsehorn lever inde i selve krateret, da her både er vand og skov gennem hele året. I krateret finder du også resten af medlemmerne fra ‘Big Five’ – løver, leoparder, elefanter og bøfler.

 

 

 

Sæsoner i Ngorongoro

 

Når vi taler om, hvornår det er bedst at besøge Ngorongoro krateret, handler det i høj grad om, hvad du interesserer dig for. Rejsetidspunktet kan være påvirket af klimaet, parringsæson og migrationen af forskellige dyrearter. Dog har hver sæson noget særligt at tilbyde.

 

Området omkring Ngorongoro krateret kan opdeles i forskellige sæsoner. Vi gennemgår her sæsonerne, så du kan planlægge din rejse bedst muligt.

 

November og december

I november og december ligger den korte regnsæson, hvor du kan opleve korte regnskyl i et varmt og fugtigt miljø. Dog kan selve krateret være en smule køligere, så sørg for at pakke varmt tøj med i tasken.

 

Januar og februar

I disse måneder er der kælvesæson, hvor du har mulighed for at opleve det spektakulære event, hvor gnuerne føder deres kalve midt på Ngorongoro græssletten uden for selve krateret. Hvis du er en af dem, der er på jagt efter det perfekte billedmotiv, kunne det meget vel være lige netop det her. Synet af nyfødte kalve, der kæmper for hurtigt at komme på benene kun få minutter efter de er blevet født, er et mindeværdigt øjeblik. Gruppen af nyfødte er konstant i farer for rovdyr, der lurer i baggrunden. Hyæner, leoparder, geparder og sågar løver kan ses jage i denne periode.

 

Marts til maj

Fra midten af marts og frem til maj ligger den lange regnsæson, der forvandler sletterne til frodige, grønne plæner. Det er generelt set lavsæsonen, og det er her budgetrejsende kan få mest muligt for deres penge. Maj er desuden den bedste måned at spotte plettede fuglearter. Det indebærer blandt andet koritrapper og sekretærfugle. Du kan også se augurvåger og topørne, der flyver henover kraterkanten.

 

Juni til oktober

Tørsæsonen starter i juni, hvilket er lig med højsæson for turismen i Tanzania. Sæsonen varer indtil oktober. I løbet af disse måneder ligger indkvarteringen ved krateret i den høje ende af prisskalaen. Grunden til, at turisterne rejser i netop disse måneder, skyldes til dels de danske feriemåneder, men også grundet synligheden af dyr, da vegetationen er mere sparsommelig. Dyrene samles ved vandhuller og floder, hvilket giver de helt optimale forhold for din safari. På det her tidspunkt er det ikke usædvanligt at se både leopard, løve, næsehorn, bøffel og elefant på én og samme dag.

 

 

 

Rejs til Ngorongoro krateret med Rickshaw

 

Er du interesseret i at opleve Ngorongoro krateret i virkeligheden, har vi kun én anbefaling: Gør det! Krateret er en kæmpe naturoplevelse, som lever op til sit ry hver evig eneste gang. Du kan læse mere om vores rejser til Tanzania, som er skræddersyede rejser, vi planlægger efter dine ønsker og krav.

 

Flere spændende indlæg på rejsebloggen

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias

Trustpilot