Find din rejse til Afrika her:

 

madagaskar-andasibe-flickr-1-1024x650

17

dec

Guide til Andasibe National Park og Lemur Island

Andasibe National Park og Lemur Island er to af de mest populære attraktioner på Madagaskar. Og det er de ikke uden grund. Andasibe Nationalpark er den park, der ligger tættest på Madagaskars hovedstad, Antananarivo. Det er nemlig her, man finder mange af Madagaskars vilde lemurarter, som kan opleves i den frie natur. Har du lyst til at komme helt tæt på lemurerne, er Lemur Island i udkanten af nationalparken, det helt perfekte sted.

 

 

Guide til Andasibe Nationalpark og Lemur Island

 

 

Flora og fauna i Andasibe Nationalpark

 

pirates ravinala, plante, madagaskar

 

Køreturen til Andasibe Nationalpark er fyldt med et fantastisk grønt landskab, hvor der vokser ravenala palmetræer. De smukke palmer er endemiske for Madagaskar og vokser kun her på øen.

 

Parken udgør Analamazaotra og Mantadia Forest, som begge er store skovområder. Nationalparken huser en bred vifte af lemurer, fugle og krybdyr. Andasibe er hjemsted for den største lemurart, indrien. Indrien kan veje op til 30 kg. og blive en meter høj. Halen er næsten ikke til at se, og pelsen er pyntet med sorte og hvide markeringer. Ansigtet ligner mest af alt en bamse, og indrien ligner på mange måder en panda, der er gået galt i byen. Det der gør indrien helt særlig er, at den synger fremfor at grynte, som alle andre lemurarter gør. Det lyder lidt som en blanding af et hvalkald og en sirene, og lyden kan høres op til 3 km. væk. Indrien findes kun i Andasibe Nationalpark.

 

madagaskar-indri-lemur-flickr-1024x685

 

Der findes 11 lemurarter i Andasibe, hvor sandsynligheden er størst for at opleve den grå lemur, den brune lemur og måske en sovende uldmaki.

 

Over 100 fuglearter har reservatet som deres hjem, hvoraf mange er endemiske. Det handler blandt andet om koralnæbsvangaen, Madagaskarsolfuglen, Madagaskarfalken, Madagaskarhornuglen og Madagaskarvipstjerten.

 

madagaskar-andasibe-kamæleon-flickr-1024x650

 

Der findes desuden en masse smukke kamæleoner, heriblandt Parsons kamæleon og den lille næsehornskamæleon. Af frøer findes blandt andet  den farvestrålende gyldne mantella. De fleste krybdyr og frøer ses lettest om natten, især fra september til maj.

 

Botanikere vil heller ikke blive skuffede over et besøg til Andasibe, da den tætte, fugtige skov ved Andasibe og Mantadia byder på lianer, bregner, sukkulenter, palmer, orkidéer og dyrebare træsorter som pallisander og ibenholt.

 

 

Oplevelser i Andasibe

 

madagaskar-andasibe-flickr-2-1024x685

 

Folk kommer først og fremmest til Andasibe for at opleve det unikke dyreliv og den smukke natur. Især lemurerne er det helt store trækplaster. Her tager de fleste på guidede ture, hvor de er afsted med en lokal og erfaren guide, der kender parken ind og ud. Det foregår som en safari til fods, hvor I bevæger jer rundt i det frodige landskab og spotter dyr.

 

I parken findes en del veletablerede gangstier for de, som har lyst til at få nogle kilometer i benene. Vi anbefaler, at du tager på vandretur med en lokal guide, så du ikke skal bekymre dig om at fare vild og gå steder hen, hvor du ikke bør gå.

 

 

Indkvartering

 

I parken ligger forskellige lodges og hoteller, hvor du kan blive indkvarteret. De er alle af fin kvalitet, og personalet står klar til at gøre dit ophold i Andasibe så behageligt som muligt.

 

Hos Rickshaw prioriterer vi at indkvartere dig hos charmerende og autentiske lodges, men eftersom vores rejser er skræddersyede, vil vi altid forsøge at imødekomme dit ønske og behov til indkvarteringen.

 

 

Kom helt tæt på lemurerne på Lemur Island

 

madagaskar-andasibe-sifaka diadem-flickr-1024x685

 

I udkanten af Andasibe Nationalpark ligger Lemur Island. Det er et mindre reservat, der beskytter en masse habituerede lemurer. Øen ligger i forbindelse med en lodge, hvorfra man kan sejle til øen i en kajak på en meget kort sejltur. Du kan opleve halvmakier, den sort- og hvidpelsede lemur, den brune lemur og sifaka lemuren.

 

Modsat de store skovområder i Andasibe Nationalpark, er det på Lemur Island muligt at komme helt tæt på de mærkværdige halvaber. Her kan du fodre lemurerne, og sågar få taget et billede med en lemur, der sidder på skulderen af dig. Rundt i træerne hænger lemurerne som trapezartister og hopper fra træ til træ. Der er mange turister, der gerne vil besøge Lemur Island, så skal du derhen, anbefaler vi, at du tager afsted om morgenen eller sent eftermiddag.

 

 

Find mere inspiration og se vores rejser til Madagaskar. Vi tør godt love dig, at en tur til Madagaskar er en rejse, du aldrig glemmer.

 

Flere spændende indlæg på rejsebloggen

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias