Find din rejse til Afrika her:

 

Great Rift Valley, Etiopien

14

jul

Udforsk Etiopiens natur

Etiopien er uden tvivl et af Afrikas smukkeste lande og byder på massevis af billedskøn natur. Det er landet, hvor du kan trekke i 3.000 meters høje bjergplateauer og samtidig besøge kontinentets dybeste dale. Naturen består af grønne højsletter, golde ørkener, svimlende dybe kløfter, skovklædte bjergskråninger, øde savanne og fredfyldte søer. 

 

De naturskønne oplevelser venter på stribe både til lands, til vands og oppe i luften i den lidt oversete østafrikanske naturperle.

 

 

Etiopiens største naturoplevelser

 

 

Den Blå Nil

 

 

Tag for eksempel til den Blå Nil, hvor du kan opleve det buldrende vandfald Blue Nile Falls. På det lokale sprog hedder vandfaldet ”Tis Issat”, der betyder ”røgen, der tordner afsted”. Navnet henviser selvfølgelig til de uendelige kaskader af vand, der brager udover flodkanten i et 40 meter langt fald. Synet af regnbuer, den grønne omkringliggende skov og det glitrende vand gør oplevelsen til noget helt særligt. Her får du virkelig naturens krafter dybt ind under huden, når farvestrålende fugle og nysgerrige aber leger i området og får det hele til at emme af liv og glade dage.

 

 

Lake Tana

 

Great Rift Valley, Shala Lake, Etiopien

 

Og kigger man mod søen, hvor den Blå Nil udspringer, ender man ved Laka Tana. Søen ligger i fredfyldte og frodige omgivelser, hvor små øer ligger spredt som små prikker i det dybblå vand. Især søens antikke klostre og dyrelivet er grunden til, at mange besøger Lake Tana.

 

 

Danakilsænkningen

 

Etiopien_Danakil_

 

Vil du ned i dybet, kan du besøge Danakil sænkningen 125 meter under havoverfladen. Her får du et kig ind i jordens indre og en forståelse for de geologiske aktiviteter i form af varme kilder, gejsere og vulkaner. Grundet den geologiske aktivitet og dybe beliggenhed er Danakil sænkningen et af jordens varmeste steder. Stedet har i en lang årrække været brugt som saltudvindingsplatform, og der udvindes stadig salt fra Danakil den dag idag.

 

 

Simienbjergene

 

Simien bjergene

 

Det er ikke nogen hemmelighed, at Etiopien er et land, der består af bakket terræn og bjerge i verdensklasse. Mod nord ligger de utrolige Simienbjerge, hvor man finder eminente landskaber og enestående trekking-muligheder. De storslåede Simienbjerge er en endnu uopdaget trekking destination i verdensklasse. Her er landskabet, udsigterne og dyrelivet nogle af højdepunkterne, når du bevæger dig igennem det rå og dramatiske bjergterræn.

 

Simienbjergene er uden tvivl et af højdepunkterne, når vi snakker natur i Etiopien. Med dybe kløfter og bizarre takkede bjergforme så fantastiske, at hvis du så det på et maleri, ville du tvivle på, hvorvidt stedet fandtes eller ej. 

 

Bjergene fungerer som habitat for en stor del af Etiopiens endemiske dyreliv, og du vil aldrig glemme oplevelsen af at sidde midt i en hær af geladabavianer og betragte deres menneskelige opførsel.

 

Simienbjergkæden byder desuden på udsigter i verdensklasse kombineret med noget af det bedste indenfor natur og trekking. 

 

Det er et sted, som de færreste endnu har besøgt, og dette er blot med til at fastholde den autentiske og fascinerende, øde stemning. Og de, som har besøgt stedet, undrer sig mildest talt over, hvorfor flere ikke kender til det unikke trekkingområde med de eminente landskaber.

 

 

Bale bjergene

 

Rejser til Uganda

 

Mod syd ligger Bale bjergene, der også er et sandt mekka for vandrere i uspolerede naturomgivelser. Mange af bjergplateauerne er dannet af vulkansk aktivitet, og de fleste af bjergene er tidligere vulkaner. Flere af Etiopiens større byer ligger på netop bjergplateauerne, eksempelvis Addis Ababa, Axum og Gondar.

 

 

Great Rift Valley

 

Great Rift Valley, Etiopien

 

I den anden ende af skalaen findes nogle af Afrikas dybeste dale og kløfter. Her er Great Rift Valley og Omo Valley værd at nævne.

 

Great Rift Valley er verdens længste kløft på ca. 6.000 km. og strækker sig fra Mellemøsten og går helt ned til Mozambique i det sydlige Afrika. I Etiopien ligger kløften i det etiopiske højland. Kløften er skabt for over 25 millioner år siden, hvor geologiske aktiviteter har formet landskabet, som det ser ud i dag.

 

 

Omo-dalen

 

Omo Valley

 

Omo Valley er opkaldt efter den nærliggende Omo flod, der snor sig igennem dalen. Det er et helt spektakulært smukt område med adskillige økosystemer med græsland, vulkanske stenformationer og en af verdens få tilbageværende, uberørte flodskove i en ellers halvudtørret del af Afrika. Dalen byder på en masse spændende dyreliv, men er især kendt for de mange forskellige stammer, der bor i området.

 

Stammefolk fra Etiopien

 

 

Læs mere om Etiopien og find eksempler på vores skræddersyede rejser til Etiopien.

 

Flere spændende indlæg på rejsebloggen

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias