Find din rejse til Afrika her:

Rejser til Tanzania

Kort

 

Kort over Tanzania

 

Tanzania ligger i Østafrika og grænser op til Kenya, Rwanda, Burundi, Uganda, Congo, Zambia, Malawi og Mozambique. Østkysten ligger ud til Det Indiske Ocean, hvor ø-gruppen Zanzibar ligger. Tanzania dækker et areal på 945.000 km2., hvilket ca. svarer til det samlede areal af Tyskland og Frankrig.

 

Der bor omtrent 58 millioner mennesker i Tanzania. Det officielle sprog er engelsk og swahili, som tales af langt størstedelen af befolkningen. 

 

Den største by og administrative hovedstad hedder Dar es Salaam, mens den politiske og juridiske hovedstad hedder Dodoma. 

tanzania-landkort-østafrika

Oplevelser

 

Oplevelser i Tanzania

 

Rejser til Tanzania er ensbetydende med de skønneste naturoplevelser. Naturen i Tanzania er som taget ud fra en scene, du har set i de fantastiske naturprogrammer på BBC eller National Geographic. I den centrale del af landet finder du storslåede og øde savannestrækninger med krogede akacietræer og isolerede stenøer. Floder strømmer enkelte steder igennem landskabet og skaber gunstige forhold for både dyr og planter. Den nordøstlige del af landet består af rå og dramatiske bjerglandskaber, hvor Mt. Kilimanjaro har den helt store hovedrolle. Mod vest ligger Afrikas største sø, Victoriasøen. Østpå vokser frodige mangroveskove og helt ud mod kysten, finder du smukke og eksotiske strande. Her kan nævnes øerne ved Zanzibar, som opfylder enhver drøm om Bounty strande og afslappende badeferie. Naturen i Tanzania er generelt uspoleret, hvilket giver gode leveforhold for endemiske dyre- og plantearter.

tanzania-safari-serengeti-elefant-1024x685
tanzania-kilimanjaro-isklædt
tanzania-zanzibar-indisk-ocean-

Dar es Salaam

 

Dar es Salaam betyder 'fredshavnen' og refererer til byens fine beliggenhed ud til østkysten med en livlig havnefront, hyggelige fiskermiljøer, smukke strande og blå bølger. Dar es Salaam har den typiske, afrikanske storby atmosfære, men byen har samtidig en god portion sjæl og charme. Stemningen, arkitekturen og stilen er et sammensurium af indflydelser fra Afrika, Sydøstasien og Mellemøsten.

 

Slår du vejen forbi Dar es Salaam under din rejse til Tanzania, bør du helt sikkert tage en slentretur langs den vibrerende og aktive havnefront. Her håndteres større godsskibe og mindre fiskekuttere, der kommer tilbage med dagens fangst. Havnen er altid fuld af trafik og mennesker, så der vil være en masse lokal liv at betragte. Der ligger desuden velholdte bygninger fra kolonitiden, som er spændende at udforske.

 

Udover havnefronten findes der andre aktiviteter, der er interessante at kaste sig over. Besøg det nationale museum, gå på lokale markeder eller tag på en guidet byrundvisning. Du kan også vælge at sejle ud til nogle af de lokale øer, der ligger ud for kysten, hvor det er muligt både at fiske, dykke og snorkle. Besøg også gerne en af byens lækre restauranter, hvor der serveres friskfangede og delikate fisk- og skaldyrsretter.

 

tanzania-dar-es-salaam-
tanzania-dar-es-salaam
tanzania-dar-es-salaam-national-museum

Fantastiske safarioplevelser i Tanzania

 

Vil man opleve utrolige flokke af dyr og en stor diversitet indenfor det afrikanske dyreliv, er Tanzania en sikker vinder. Her får du den ultimative oplevelse, når det gælder den klassiske safarirejse. Mængden af dyr er imponerende, og der findes mange forskellige safariformer og parker.

 

Tanzania er kendt som en af Afrikas bedste destinationer til at opleve Big 5 dyrerne; elefanter, bøfler, leoparder, løver og næsehorn. Især den årlige vandring af millioner af gnuer og zebraer står også øverst på manges ønskeliste. Det er et show uden lige, når dyrene krydser floden, hvor sultne krokodiller venter på at kunne mæske sig i ta-selv-bordet. Man bør dog ikke give Big 5 al opmærksomheden på sin safari. De 5 glemte afrikanske dyr har deres helt egen særegne charme, som du kan få et indblik i på vores rejseblog.

 

Tanzania-safari-serengeti-luftballon
tanzania-safari-elefanter-1024x685
tanzania-safari-serengeti-landskab-giraf-1024x685

Tanzanias nationalparker og reservater

 

Tanzania byder på et sandt overflødighedshorn af storslåede nationalparker. Landets mest kendte nationalpark er uden tvivl den berømte Serengeti Nationalpark med gyldne savannestrækninger og tusindvis af dyr. De fleste gæster vælger et par dage i parken i løbet af deres rejse. Det er i Serengeti, at hele spektaklet under gnuernes vandring finder sted.

 

Nær Serengeti ligger det enestående Ngorongoro krater, der er et udslukt vulkankrater, som nu er fuld af næring og dyreliv. Her findes meget af det klassiske, afrikanske storvildt såsom løver, elefanter, gnuer, zebraer og giraffer, men også fuglelivet er noget helt for sig selv. Der findes periodevis store mængder af flamingoer, der holder til i de lavtliggende søer i krateret. Det er en hel unik safarioplevelse, som man ikke finder andre steder i Afrika.

 

Er du kommet for at opleve elefanter, bør du helt klart besøge Tarangire Nationalpark. Udover at være et unikt elefantparadis, byder parken også på en masse andet spændende dyreliv.

 

Er man til en anderledes safarioplevelse, kan vi anbefale Selous vildtreservat. Her er der blandt andet mulighed for flodsafari blandt gryntende flodheste og lumske krokodiller. Parken dækker et stort areal på 55.000 km2. Den er altså væsentlig større end Danmark, og det sætter rammerne for en masse uforglemmelige oplevelser.

 

Andre spændende nationalparker er Ruaha Nationalpark, Katavi Nationalpark, Mikumi Nationalpark, Lake Manyara og Arusha Nationalpark.

 

Du kan læse mere om de mange skønne nationalparker i Tanzania på vores rejseblog.

 

tanzania-selous-løveflok-flickr-1024x685
tanzania-safari-pelikaner-lake-manyara-1024x685
tanzania-safari-serengeti-xxx-102

Chimpansetrekking i Tanzania

 

Har du altid drømt om at møde menneskets nære slægtning, chimpansen, kan det lade sig gøre ved Gombe Nationalpark i det vestlige Tanzania. Det var her den verdensberømte Jane Goodall forskede i chimpansernes adfærd, hvor hun i flere år levede side om side med aberne. Du kan også opleve chimpanserne ved Mahale Mountains Nationalpark, der ligger på grænsen mellem Uganda og Tanzania.

 

Det er en rørende og uforglemmelig oplevelse at tage på chimpansetrekking. Du bruger i starten tiden på at gå rundt i skoven og lede efter de vilde aber - og pludselig dukker de op foran øjnene af dig! Herefter er der massere af tid til at betragte de unikke skabninger, mens de leger, kommunikerer og dyrker deres sociale relationer.

 

Er du interesseret i at opleve chimpanser på din safarirejse i Tanzania, så læs kan du læse mere om chimpansetrekking i Afrika.

 

chimpanse-tanzania
chimpanse-unge-tanzania-gombe-flickr-1024x685
chimpanse-gombe-tanzania-flickr-1024x685

Trekking og vandring i Tanzanias betagende natur

 

Siger man trekking og Tanzania, kommer man ikke udenom Afrikas højeste bjerg, Mount Kilimanjaro. Den til tider sneklædte bjergtop når op i en højde på 5.895 meters højde. Vejen derop kræver naturligvis en god kondition og fysik, men det er samtidig en udfordring, de fleste kan kaste sig over, da bestigning af Kilimanjaro kategoriseres som bjergvandring fremfor bjergbestigning. Tanzania er helt klart blevet beriget med det fantastiske Kilimanjaro, som uden tvivl er et af landets bedste bud på fantastisk trekking.

 

Du kan læse meget mere om vores miljømæssigt, økonomisk og ikke mindst socialt bæredygtige rejser til Kilimanjaro. Og på vores rejseblog finder du indlæg om alt fra de fantastiske oplevelser på Kilimanjaro, gode råd til at undgå de største fejl på Kilimanjaro, hvordan du bedst kan sikre dig imod højdesyge på Kilimanjaro, pakkeliste til Kilimanjaro, guide til drikkepenge på Kilimanjaro og meget mere.

 

Kilimanjaro er Tanzanias helt store trekkingdiamant. Nogle af landets andre store trekkingoplevelser bliver derfor naturligt også ofte overskygget af mastodonten. Eksempelvis er Mount Meru et godt bud på fantastisk og udfordrende bjergvandring i de smukkeste omgivelser. Meru når op i 4.566 meters højde og ligger kun 80 km. fra Kilimanjaro. Bjerget er hjemsted for et utal af dyr som elefanter, bøfler, giraffer, bavianer og antiloper, hvilket er med til at gøre trekkingen helt unik. Der findes desuden en række andre bjerge i den nordlige del som Mt. Lomalasin, Mt. Hanang, Ol Doinyo Lengai og Mt. Longido, hvor trekking også er en mulighed. Her bevæger du dig i en højde på 2.600 til 3.600 meter.

 

Det er også muligt at vandre i det unikke økosystem ved Ngorongoro krateret. Ofte varer turen flere dage, hvor du undervejs blandt andet besøger masaier og lærer om deres traditionelle levemåder. I den sydlige del af Tanzania, kan du vandre igennem uberørt natur med endemisk flora og fauna ved Uluguru Mountains og Udzungwa Mountains Nationalpark.

 

 

Kilimanjaro i solskin
kilimanjaro-meru-solopgang-tanzania.
Ngorongoro-løver-tanzania-1024x685

Eksotisk badeferie på paradisiske Zanzibar

 

For mange er Afrikas ultimative badeferie destination Zanzibar! Og vi giver dem helt ret.

 

Egentlig består Zanzibar af en række øer, hvor hovedøen hedder Unguja og er den, der oftes bare kaldes for Zanzibar. Udover hovedøen ligger ca. 50 mindre øer. Langt de fleste vælger et ophold på hovedøen, men de omkringliggende øer såsom Pemba Island eller Mafia Island er fantastiske til både badeferie, dykning og snorkling. Fordelen ved at vælge de mindre øer er, at de ofte er knap så besøgt af turister.

 

Zanzibar emmer af historie, og det er nærmest et must at besøge den gamle bydel Stone Town. Byen minder mest af alt om kulisserne fra 1001 nats eventyr med tidligere sultanpaladser, smalle gader, arabisk arkitektur og persiske bade. Generelt er øen en fusion af indiske, arabiske og europæiske spor, som også anes i maden.

 

Og så er Zanzibar selvfølgelig også dét, som de fleste kommer for at nyde! Nemlig de kridhvide sandstrande, de høje kokospalmer, den bagende sol og det azurblå hav. Så ryst støvet fra safarien af dig og nyd den perfekte afslutning på en oplevelsesrig rejse med nogle afslappende dage på Zanzibar.

 

Lad dig inspirere af vores blogindlæg om de mange dejlige oplevelser på Zanzibar.

zanzibar-tanzania-ocean-båd-flickr-1024x685
tanzania-zanzibar-båd-line-1024x685
dykning, fisk, zanzibar

Mød Tanzanias oprindelige befolkning

 

Ønsker du at lære mere om lokalbefolkningen og Tanzanias spændende stammer, kan du besøge masaier eller hadzaer i deres landsbyer.

 

Masai-stammen

Masaierne er et seminomadisk folkefærd, der driver kvæg, får og geder. Du vil derfor også flere gange i løbet af rejsen se masaier, der kommer gående med deres dyr ved vejkanten. Besøger du en landsby, hvor masaierne holder til, vil du få et spændende indblik i stammens traditioner, hierarkiske opbygning, kropsudsmykning og generelle livsform. Du bliver vist rundt i landsbyen, hvor du får lov at træde indenfor i et af lerhusene og se, hvordan masaierne bor. Stammens medlemmer viser dig deres traditionelle, hoppende dans, hvorved mændene viser deres styrke og manddom. Den mand, der kan hoppe højest, får førsteretten til at vælge sig en kone.

 

Du kan læse mere om de østafrikanske nomader og masaiernes legender på vores rejseblog.

 

Hadza-Stammen

Hadzaerne lever i det nordlige Tanzania ved Lake Eyasi i Great Rift Valley. Her har de levet i tusindvis af år som jægere og samlere, der lever af naturens ressourcer. Mændene går den dag i dag stadig på jagt med bue og pil, mens kvinderne samler frugter, grøntsager og andre afgrøder. Deres livsstil er simpel og forholdene er spartanske. De lever i hytter, men sover ofte omkring bålet om natten.

 

tanzania-hadza-flickr-
tanzania-masai-hop-3-102
masai_mor_barn_kenya_

Smag på Tanzanias lokale køkken

 

De kulinariske madoplevelser i Tanzania består af retter, der er typiske for store dele af Østafrika. Der serveres ofte en majsmelsgrød kaldet ugali, sammen med en stuvning eller gryderet lavet på okse, lam eller kylling. I madlavningen bruges friske frugter og grøntsager som majs, tomater, løg, rodfrugter, bananer og mango. Rodfrugten kassava bruges, ligesom vi bruger kartofler i Danmark. Det er populært af servere grillet kød. Det kaldes for nyama choma og er en traditionel måde at tilberede maden på. Dog er det langt fra hver dag at de lokale spiser kød, og den tanzanianske kost er overvejende vegetarisk.

 

På øerne og i Dar es Salaam består maden af en langt større mængde fisk og skalddyr. Retterne serveres ofte med kokos eller madbananer. Den arabiske indflydelse har sat sine spor i madlavningen, som er velkrydret og smagfuld. På Zanzibar vokser alverdens slags krydderier lige fra nellikker til kanel, muskatnød og kardemomme. Deraf har øen fået kaldenavnet 'Krydderiøen'.

 

Du kan læse om det lokale afrikanske køkken og om Zanzibars køkken på vores rejseblog.

afrika_køkken
tanzania-stone-town-zanzibar-darajani-marked-flickr-1024x685
fisk_østafrika

Guide

 

Rickshaws rejseguide til Tanzania

 

Lad dig inspirere af vores rejseblog med informative og inspirerende indlæg om Tanzania og landetes mange attraktioner.

tanzania-landkort-østafrika
Blog - Masaierne - Østafrikas nomader
Blog - Rejsebrev- Kilimanjaro, Tanzania og Zanzibar i Østafrika
Blog- Gnuernes vandring er et naturvidunder_
Blog - Rejseberetning- Tanzania og Kenya i Østafrika
Blog-15 fantastiske oplevelser på Kilimanjaro
Blog - Nationalparker i Tanzania
Blog - Oplevelser på Zanzibar

Fakta

 

Fakta om Rickshaws rejser til Tanzania

 

Rickshaws rejser i Tanzania

Vores rejser til Tanzania sammensættes som skræddersyede rejser, hvor vi designer rejseprogrammet ud fra dine ønsker og behov. Vi har hovedkontor i Dar es Salaam og kontor i Arusha, som vi samarbejder med, når rejseprogrammet skal sammensættes. Kombinationen af vores erfaring og ekspertise, det lokale kontors viden og dine ønsker giver grundlaget for at sammensætte et unikt og perfekt rejseprogram. Vi arrangerer desuden grupperejser til Kilimanjaro, hvor du er afsted med dansk rejseleder. Datoerne bliver løbende lagt på vores hjemmeside. Du er altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon, hvis du ønsker at høre mere om vores skræddersyede rejser til Tanzania.

 

Sikkerheden på Rickshaws rejser i Tanzania

Det er generelt sikkert at rejse i Tanzania, og befolkningen er imødekommende og positivt indstillet overfor turister. Dog skal du være opmærksom på risikoen for tyveri, trafikuheld og uroligheder i forbindelse med demonstrationer. Med det sagt sender vi kun gæster afsted til destinationer, hvor vi ved, at sikkerheden er i orden. Dog bør du altid tage dine forbehold, når du rejser til et fremmed land. Lyt efter guidens anbefalinger og brug din sunde fornuft. Undgå at tage dyre smykker på, tag en taxa efter mørkets frembud og pak kameraet væk, når du ikke bruger det.

 

Indkvartering på Rickshaws rejser i Tanzania

Vi håndplukker de hoteller, vi samarbejder med på destinationen. Vi prioriterer især de lokale og autentiske hoteller, hvor service og komfort er i top. Ofte er hotellerne simpelt indrettede, men kvaliteten er altid høj. Personalet er venligt og imødekommende og står altid klar til at hjælpe dig. Rejserne er skræddersyede, og det giver derfor mulighed for at udvælge hotellerne efter dine ønsker og krav til indkvarteringen.

 

Eventyrlyst og komfort på Rickshaws rejser i Tanzania

Vores rejseprogrammer er som udgangspunkt altid fyldte med spændende aktiviteter og er idéelle for den eventyrlystne rejsetype. Skal du på safari, er vejforholdene af en noget anden standard end i Danmark. Du skal derfor forberede dig på bumlede veje, som giver en til tider rå og hoppende kørsel. Dog ser vi den afrikanske massage som en stor del af charmen ved at være på en ægte safari. En rejse i Tanzania er som oftest fyldt med Afrikas utrolige dyreliv og fantastiske natur. Det vil derfor også være det gennemgående tema i rejseprogrammet, som er sammensat, så du oplever mest muligt af Tanzanias dyreliv, kultur og natur.

 

Det er derfor en god idé at gå ind til oplevelserne et nysgerrighed og åbenhed. Det vil gavne dig i mødet med de mange nye mennesker, dyr og fremmede kulturer. Besøgene besidder en høj grad af autencitet, men samtidig med dyb respekt for de oprindelige beboere, hvadend det er dyr eller mennesker. Går du ind til rejsen med den indstilling, får du helt sikkert en uforglemmelig rejse til Tanzania!

 

Praktiske oplysninger

Pas & Visum

Der er visumpligt ved indrejse til Tanzania. Visum udstedes ved ankomst til lufthavnen og koster på nuværende tidspunkt 50 USD. Passet skal være gyldigt minimum 6 måneder ved ankomst til destinationen. Du kan finde de gældende visumregler på Udenrigsministeriets hjemmeside eller forhøre dig nærmere hos os.

 

Vaccinationer og Malariaforebyggelse

De generelle vaccinationsanbefalinger lyder på hepatitis, difteri og stivkrampe. Der er desuden krav om vaccination mod gul feber, hvis man kommer fra et område med risiko for smitte. Afhængig af rejsens varighed kan der være andre anbefalede vaccinationer. Som rejsebureau må Rickshaw Tours & Travel ikke rådgive omkring vaccinationer og malariaforebyggende medicin. Du bør derfor kontakte egen læge vedrørende de generelle vaccinationsanbefalinger.

 

Valuta & drikkepenge i Tanzania

Valutaen i Tanzania hedder tanzanianske shillings (TZS). 1000 TZS svarer til ca. 3 DKK. Man kan hæve den lokale valuta ved en hæveautomat i lufthavnen eller de lokale banker. Langt de fleste steder accepteres amerikanske dollars. Dog må de ikke være ældre end år 2003. Vi anbefaler, at du medbringer dollars hjemmefra og hæver den lokale valuta på destinationen. Husk at tilkendegive din tilfredshed med guiden under rejsen i form af drikkepenge. Som tommerfingerregel honoreres guiden med 20 dollars pr. bil pr. dag. Ved restaurantbesøg lægges 10% af regningens beløb oveni. Rengøringsdamen og portøren honoreres med ca. 1 dollar pr. dag eller pr. kuffert.

 

Kort over vejret i Tanzania

 

Klimaet i Tanzania

Klimaet i Tanzania er varieret, da det er varmt og fugtigt ved kysten, men mere tørt og tempereret i den centrale del af landet. Dagstemperaturerne ligger typisk mellem 20-30 grader, mens nattemperaturerne er kølige og ligger på 10-20 grader. Der findes ikke sæsoner, men i stedet er der en lang og kort regntid. Den lange regntid falder fra marts til maj og den korte regntid falder i oktober og november. Ofte falder regnen som kortere byger, der typisk rammer om eftermiddagen. De køligste måneder er fra april til september, mens de varmeste måneder er fra oktober til marts, hvor temperaturerne ofte vil være 5-10 grader varmere end i de kølige måneder.

Tanzania vejrkort

FAQ

 

 

Ofte stillede spørgsmål til Tanzania

 

 

Hvor ligger Tanzania?

 

Tanzania ligger i Østafrika og grænser op til Kenya, Rwanda, Burundi, Uganda, Mozambique, Malawi, Zambia og den demokratiske republik Congo.

 

 

Hvor mange indbyggere er der i Tanzania?

 

Der bor ca. 57 millioner mennesker i Tanzania.

 

Trustpilot