Benins traditionelle danse

Her får du et overblik over Benins traditionelle danse inddelt efter Benins regioner. Benin er et mangfoldigt land med mange forskellige etniske grupper, der har hver sin unikke dans. Hver dans er stærkt forbundet med gruppens oprindelse og arv. Dermed har hver gruppe forskellige karakteristika og bevægelser, der er en fryd for øjet og som man bliver i virkelig godt humør af.

Den atlantiske region

Kpanouhoun: Dansen fremføres over hele Benin, men ses især ved den atlantiske region. Den opføres ved specielle events som bryllupper (både når brylluppet offentliggøres og under selve brylluppet) og til dimensionsfester.

Ogbon: Denne populære dans opføres under ceremonier som begravelser. Dansen ses over hele den altantiske region, men ses også i andre landsbyer i Benin. Det er en dans, der er lavet til ære for spøgelset ”Egoungoun”.

Sakpata Gambada, Hèbiosso og Atigali: Disse 3 danse er alle hellige dansearter, som kun praktiseres under særlige events.

Mono regionen

Agbadja, Atchanhoun og Avogan: Disse 3 danse minder utrolig meget om hinanden. De opføres især under populære festivaller og efter sæsonens høst.
Avizini: Denne dans praktiseres under begravelser og finder kun sted om natten.
Gambada, Djaguidi og Cocoussi: Dansene anses som brutale og decideret onde danse. Bevægelserne anses dog for at være hellige.

L’Ouémé regionen

Adjogan: En royal dans, der opføres af regionens prins og prinsesse under festlighederne på det kongelige palads. De bærer ikke noget tøj, men de binder et stykke stof til brystet og holder samtidig en jernstang med små ringe, der giver musik og rytme, mens de danser.
Kaka: Denne dans har 2 formål: den fungerer som glædesdans og som en rituel dans. Kaka opføres med stykker af bambus, der er tapet sammen og giver en karakteristisk rytme til dansen. Danserne spiller samtidig på et instrument, som også er lavet af bambus.
Djanhoun: Danserne sidder på en lille bambusstol og bevæger sig til rytmerne fra de afrikanske trommer. Djanhoun dansen opføres under ethvert slags event eller festlighed.
Sato: Denne dans udføres kun af forældreløse folk. Danserne bevæger sig i en cirkel omkring en stor tromme, der kaldes en ’Tam Tam’ på beninsk. Denne dans opføres især under begravelser.
Djeke og Gogo: Begge danse opføres især under Epiphany, der er en kristen festival.
Gangan og Akpala: Udføres primært at den etniske Yoruba gruppe.

Zou regionen

Zinli, Zato og Houngan: Dansene minder om Avizini dansen, der finder sted i Mono regionen.
Akonhoun og Atcha: Disse danse udføres af prinsessen af Abomey. Her binder de et stykke tøj rundt om deres bryst og resten af kroppen og bærer perlekæder omkring hals og håndled. De tattoveres på brystet, hals og ryg med karolin pulver, som er hvidt. Dansen kræver stor smidighed.
Toba and Tchinkounmè: Dansen udføres til lyden af græskar, der puttes i en spand vand. Når der slåes på græskarret, giver det forskellige lyde og der laves musik ud af dette.
Goumbé: Dansen er hurtig og kræver en masse energi.

Atakora regionen

Tipinti: Denne dans udføres under populære festivaller. Danserne ifører sig små nederdele lavet af perler og ankelkæder med klokker. Dansen bliver oftest udført af mænd.
Kétékpé: Dansen udføres i Bassila regionen under månelyset og af unge mennesker af begge køn. Dansen udføres under festligheder.
Goumbé: Goumbé er en dans, der kræver en del energi at udføre grundet de svære koordineringer. Den udføres under populære events og fejringer.

Borgou regionen

Teke: Dansen kaldes også for stav-dansen, fordi den udføres med en stav i hånden.
Danserne slår med staven og skaber tilsammen en rytme. Danserne bærer ”Chaya” eller traditionelt håndlavet tøj og en turban på hovedet.
Sinsinnou: Sinsinnou minder om Teke dansen, men bevægelserne foregår i et langsomt tempo.
Kiaro: En jagtdans såvel som en hestedans. Denne dans finder også sted i Borgou regionen og udføres under ”Gaani” festivallen, som er glædens festival (evt. sætte link ind om Gaani festivallen).

Er du blevet inspireret til at rejse til Benin og se nogle af de traditionelle danse opført, så tag et kik på vores rejseforslag.