Find din rejse til Afrika her:

 

20

apr

Anbefaling til de bedste kulturelle oplevelser i Vestafrika

Rejser kan virke afslappende, de kan forbløffe dig, begejstre dig – ja, endda uddanne dig. Men de bedste rejseoplevelser er dem, der bevæger dig, og rører dig dybt ind i din sjæl. Dem, der får dig til at skifte mening, ændre dit hjerte, efterlader dig mere opmærksom på verden, end du var før. Der findes oplevelser i Vestafrika, der netop opfylder dette.

 

Hvis det er den type oplevelser, du er ude efter, er det vestafrikanske hjørne den rette destination for dig. Vi har samlet en liste med kulturelle oplevelser i Vestafrika, som vil røre din sjæl i nogle af verdens mest interessante og usædvanlige destinationer.

 

 

Bliv klogere på de chokerende historier om Ghanas slaveslotte i Cape Coast

 

Ghanas Guldkyst bestod af en lang række slotte og forter, som stod til opbevarelse og beskyttelse af de store mængder guld, der gjorde portugiserne rige. Da slavehandlerne ankom, blev disse udførlige bygninger dog lavet om til fængsler og fangeceller for de mænd og kvinder, der blev dømt til et liv i elendighed. For det meste blev disse slaveslotte deres sidste minde om deres hjem.

 

Kanoner i Ghana

 

 

Lær mere om mysterierne om voodoo, Benins officielle religion, til Ouidah Festival

 

Hver januar i Benin tiltrækker Ouidah festivalen tusinder af besøgende fra hele verden, der kommer for at overvære dansene og ritualerne, der fejrer de 60 millioner mænd og kvinder, der mistede deres liv til slavehandel. Faktisk har d. 10. januar været nationaldag i Benin i årtier, og mange besøgende i Ghana, Togo og Benin planlægger med rigtig god grund også deres rejser til denne region, så de kan bevidne dette once-in-a-lifetime event.

 

 

 

Rejs tilbage i tiden til gyldne Ashanti kongeriger

 

Ghana var det første afrikanske land, der opnåede uafhængighed, men landets forfatning indeholder bestemmelser for Ashanti-kongen. Det siges, at der for 300 år siden, var en Ashanti præst, der bad om et tegn fra himlen om at forene de forskellige fraktioner i kongeriget. Mørket faldt på, tordenen bragede og pludseligt faldt der efter sigende en gylden stol ned fra himlen. Den dag i dag er den gyldne stol et symbol på enhed.

 

Ashanti begravelse i Ghana

 

 

Forelsk dig i moderne afrikansk kunst og sød Saint Louis Jazz i Senegal

 

Dak’Art Expo and Jazz Festival i Senegal fejrer afrikanske kunstneres arbejde; det er en årlig begivenhed, der viser de fineste værker fra vestafrikanske etablerede og nye samtidskunstnere. Hvis du er kunst aficionado, eller måske studerer moderne vestafrikansk kultur, så vil du elske Dak’Art.

 

 

 

Lær historien om kente, Ghanas traditionelle klæder

 

De indviklede designs og traditionelle væveteknikker, som bruges til Ghanas kente tøj, går tusindvis af år tilbage; stoffet er vævet ind i landets historie. Ifølge Ashanti legenden lærte en mand ved navn Ota Karaban og hans ven Kwaku, at væve disse fantastiske klæder af en edderkop.

 

Hvis du besøger byen Bonwire, hvor kente har sin oprindelse, kan du opleve hundredvis af traditionelle kente vævere. Hvis du ønsker at handle, er det anbefalelsesværdigt at støve dine handle-skills af inden for en god handel.

 

Odwira Festival i Ghana

 

 

Du kan lade dig yderligere inspirere til en rejse til det vestafrikanske hjørne ved at læse om vores kulturrejser i Vestafrika.

 

Flere spændende indlæg på rejsebloggen

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias