Find din rejse til Afrika her:

 

Kilimanjaro, solopgang

22

jan

15 fantastiske oplevelser på Kilimanjaro

At du kan få 15 fantastiske oplevelser på Kilimanjaro er en underdrivelse. Et Kilimanjaro-trek er en oplevelse for livet, og vi tør godt garantere dig, at du får mange flere end blot 15 fantastiske oplevelser med dig hjem. Vi har dog alligevel her samlet 15 af de bedste oplevelser, der venter dig på bjerget.

 

Mount Kilimanjaro er bestemt ikke i mangel på betagende udsigter. Bestigningen fra den solide jord til den sneklædte bjergtop går fra 1.800 til 5.895 meter, hvor du bevæger dig igennem 5 klimazoner på vejen. Turen byder på adskillige spændende oplevelser, og vi håber, du bliver inspireret til at forfølge din Kilimanjarodrøm, når du læser vores liste over nogle af højdepunkterne.

 

Højdepunkter på Kilimanjaro

 

Regnskov

Ruten begynder i den frodige regnskov, der får omkring 31,5 cm regn om året. Det meste af regnen falder i regnsæsonen fra april til maj og igen i november.

 

Kilimanjaro, regnskov

 

Colobusaber

Colobus aberne bor i trætoppene i Kilimanjaros regnskov. Navnet er græsk og refererer til den manglende tommelfinger på deres hånd, hvor de i stedet har 4 fingre.

 

Colobusabe, Kilimanjaro

 

Zebrastenen

Zebra stenen er en berømt milepæl på Marangu ruten. Over tid har mineralrigt regnvand skyllet hen over den sorte lava, hvilket har givet de hvide striber på stenen, der giver det zebralignende udseende.

 

Zebra rocks på Kilimanjaro

 

Dendrosenecio Kilimanjari

Den sjældne planteart Dendrosenecio Kilimanjari har udviklet sig og adapteret sig til det unikke og uforudsigelige vejr, som Kilimanjaro har at byde på.

 

dendrosenecio, kilimanjaro

 

Shira-plateauet

Shira-plateauet ligger på den vestlige side af bjerget. Plateauet er egentlig et vulkankrater, der er kollapset. Krateret blev skabt for 500.000 år siden og blev senere fyldt med lavarester fra et tidligere vulkanudbrud.

 

Hvidhalset ravn

De hvidhalsede ravne ses ofte omkring campen og ved hytterne, hvor de leder efter madrester. De har fået deres navn fra de hvide fjer på deres nakke.

 

Synet af flystyrtet

I november 2008 styrtede et mindre passagerfly på Kilimanjaro i 4.300 meters højde. Flyvraget ligger stadig på bjerget på stykket mellem Uhuru og Mawenzi.

 

Flystyrt på Kilimanjaro

 

Portørerne

Portørerne på Kilimanjaro bærer alt baggagen, så du kun skal bære din dagsrygsæk med de mest nødvendige ting til turen. De hårdtarbejdende portører er en af hovedårsagerne til, at mange når toppen.

 

portere, bærere, Kilimanjaro

 

Lava Tower

Lava Tower blev skabt af et vulkanisk udbrud for omkring 150.000-200.000 år siden. Tårnet ligger i 4.800 meters højde og er et spændende sted at besøge for eventyrlysne sjæle.

 

Lava Tower på Kilimanjaro

 

Mawenzi

Mawenzi bjergtoppen er ældre end Kibo bjergtoppen og blev i sin tid formet af et vulkanisk udbrud, der aftog inden Kibo blev formet. Der ligger ikke is på Mawenzi, fordi bjergsiden simpelthen er for stejl til at gletschere og sne kan sidde fast.

 

Fuldmåne

Et af de mest populære tidspunkter at bestige Kilimanjaro på er under fuldmånesæsonen. Sigtbarheden er særdeles god under den klare himmel, især under bestigningen til toppen.

 

Gletschere

Kilimanjaro’s 10.000 år gamle gletschere har ændret sig dramatisk. Sørgeligt nok er 85 % af isen forsvundet over de seneste 100 år. Mange eksperter forventer, at isen vil forsvinde fuldstændig indenfor de næste 50-70 år.

 

Kilimanjaro, gletsjer, lejr

 

Solopgangen på Kilimanjaro

De fleste besøgende ser den spektakulære solopgang på toppen af bjerget som et af de helt store højdepunkter på turen. Solopgangen kan nydes over skyerne, mens du bevæger dig mod Uhuru Peak i de tidlige morgentimer inden daggry.

 

Kibo krateret

Der er 3 vulkanske toppe på Mount Kilimanjaro: Shira, Mawenzi og Kibo. Kibo krateret er det største krater og ligger tæt på Uhuru Peak.

 

Uhuru Peak

I 5.895 meters højde ligger Uhuru Peak, som er det højeste punkt på Mount Kilimanjaro. Uhuru betyder ”frihed” på Swahili. Det grønne skilt erstattede det tidligere træskilt, der har været på bjerget i årtier. Parken har dog besluttet at gå tilbage til træskiltet for nogle år siden.

 

Uhuru Peak på Kilimanajro

 

Trækker det i dine vandrestøvler for, at du selv kommer op på bjerget og suger Kilimanjaros mange oplevelser til dig? Kik på vores rejseforslag til bestigning af Afrikas største bjerg og lad din Kilimanjaro-drøm få vinger med Rickshaw.

 

 

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias