Find din rejse til Afrika her:

 

rwanda-regnskov

28

apr

10 oplevelser i Rwanda

Der er mange flere end 10 oplevelser i Rwanda, der frister den eventyrlystne turist. Lige midt i hjertet af Afrika, finder du nemlig et lille land med en stor personlighed og utrolig meget at byde på. Rwandas landskab er frodigt og grønt, naturen er varieret, kulturen er fascinerende, dyrelivet er blandt verdens bedste og befolkningen er med stor sandsynlighed de venligste mennesker, du nogensinde møder. Der er oplevelser for enhver smag og massevis af dem.

 

Vi præsenterer her vores bud på 10 oplevelser, du med god grund kan kaste dig over på din rejse til Rwanda.

 

 

10 oplevelser i Rwanda

 

 

1. Mød gorillaer i Volcanoes Nationalpark

 

Vaolcanos Rwanda

 

En af de aktiviteter, som er årsagen til at langt de fleste turister besøger Rwanda, er muligheden for at vandre med nogle af verdens mest truede og samtidig mest fantastiske væsener. Vi taler selvfølgelig om bjerggorillaerne. Det at trekke med bjerggorillaer er en af de oplevelser, du kun får mulighed for at opleve én gang i livet. Langt størstedelen af gorillaerne lever i Volcanoes Nationalpark, der danner en gudesmuk ramme om mødet med de unikke primater.

 

Bjerggorillaer.uganda

 

Med kun 5 meter mellem dig og de store aber, vil du med sikkerhed kunne mærke du er i live! Din puls vil højst sandsynligt slå et par ekstra slag og du vil være årvågen overfor de muskuløse og stærke gorillaer. Betragt abernes menneskelige adfærd, hvor hvert medlem af flokken har sin egen unikke personlighed.

 

 

2. Chimpanser og vandring i Nyungwe Forest

 

chimpanse-unge-tanzania-

 

Apropos primater, så har du muligheden for at opleve vilde chimpanser i Nyungwe Forest i den sydvestlige del af landet. Chimpanserne er menneskets nærmeste slægtning, og det er en hårrejsende oplevelse at møde dyrene i naturen. Med gangstier imellem trætoppene og vandreruter langs smukke vandfald, vil landskabet tage pusten fra dig. Du kan opleve massevis af fugle, sommerfugle og aber. Der findes 13 forskellige vandreruter i parken, hvilket i alt giver over 130 km. vandring, hvoraf de fleste ruter går igennem den frodige og smukke regnskov. Dog bør din grundform være på et nogenlunde niveau for at kunne mestre vandreturen.

 

 

3. Besøg Lake Kivu

 

rwanda-lake kivu-flickr-1024x685

 

En af Afrikas største søer er ferskvandssøen Lake Kivu, der er kendt for fantastiske bådture, kanoture og andre vandsportsaktiviteter. Søen er omgivet af lækre strande, så det kan være svært at modstå nogle afslappende dage i dette vandparadis. Hvis man skal beskrive Lake Kivu med ét ord, må det være ‘fredsommeligt’.

 

Hvis du er på jagt efter et sted, hvor du kan trække stikket ud og praktisere total ro og afslapning, er Lake Kivu en sikker vinder. Intet slår en solopgang eller solnedgang fra bredden af søen. Vandet er stillestående, de pastellignende farver er betagende og de lokale fiskermænds sang i baggrunden er med til at skabe en helt særlig stemning. Selvom søen er smuk fra land, er det en særlig oplevelse af udforske den fra vandet. Grib en åre og sejl ud i kano på søen eller hop ombord på en af de arrangerede bådture.

 

 

4. Safari i Akagera Nationalpark

 

akagera-rwanda-giraffer-flickr-1024x685

Akagera Nationalpark er et rent safariparadis, og det er det sidste beskyttede vådlandsområde i det centrale Afrika. Det er det eneste sted i Rwanda, hvor du kan opleve alle dyrene fra Big 5 akkompagneret af giraffer, zebraer, antiloper, bavianer samt hundredvis af fuglearter. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis tage til Kenya eller Tanzania for at få en stor safarioplevelse. En af de store oplevelser venter lige her i Akagera.

 

 

5. Besøg kaffeplantager

 

rwanda-kaffeplantage-flickr-1024x685

 

Rwanda har i mange år været en kæmpe industri indenfor kaffe- og theproduktion, og den har de senest år udviklet sig, så det nu er muligt for turister at besøge en af de mange plantager. Du kan eksempelvis besøge Kinunu Coffee Washing Station ved byen Gisenyi, hvor du kan være med til at samle nogle af verdens bedste kaffebønner, mens du lærer om hele processen fra bønne til friskbrygget kop.

 

 

6. Oplev de traditionelle dansere

 

Rwandas traditionelle dansere kaldes for Intore, hvilket betyder ‘de udvalgte’. Dansen er en smuk og kunstnerisk tradition, der kun kan opleves i Rwanda. De disciplinerede, sprudlende og livsglade dansere viser dig deres komplekse koreografi, mens de er iført flotte kostumer og danser til rytmer fra afrikanske trommer. Kostumerne består af et farverigt skørt og en hovedbeklædning lavet af sisal græs.

 

 

7. Lær om Rwandas barske historie

 

rwanda-genocide-folkemord-flickr-1024x685

 

Med en af verdens venligste befolkningsgrupper, faktisk så venlige at du får krampe i armen af at vinke til folk hele tiden, kan det være svært at forholde sig til landets tragiske historie, som udspillede sig frem til 90’erne. Rwandas nylige historie kan være lidt af en ubehagelig fortælling, men Genocide Memorial Centre i hovedstaden Kigali gør et godt stykke arbejde ved at undervise og skildre den tragiske tid. Du kan tage en lydguide med under besøget, som giver en dybdegående forståelse for de grusomme ting, der fandt sted i landet frem til 1994. Centret fungerer samtidig som kirkegård, og det er et betydningsfuldt mindested for de mange pårørende og efterladte. Genocide Memorial Centre åbnede i 1999 og er utrolig gennemført med nogle smukke haver beliggende i området.

 

 

8. Et smut forbi Kigali

 

rwanda-kigali-flickr-1024x685

 

Kigali, hovedstaden i Rwanda, har over kort tid forvandlet sig til en vibrerende og spændende storby. Byen tilbyder et eklektisk miks af tradition og modernitet og har generelt en masse at tilbyde. Her finder du både markeder, museer, kunstgallerier, vandreruter, restauranter og meget mere. Du kan desuden tage på en spændende byrundvisning, hvor du sammen med en lokal guide får vist de historiske og spændende steder i byen.

 

 

9. Vulkanvandring

 

rwanda-volcano-mount bisoke-flickr-1024x685

 

Der findes ikke mange steder rundt omkring i verden, hvor det er muligt at vandre på vulkaner på en enkelt dag. De slumrende vulkaner ved Bisoke, Sabinyo, Gahinga, Muhabura og Karisimbi skaber alle en smuk silhuette henover Musanze regionen. Det er let at arrangere dagsture, men du har også muligheden for at tage på vandreture, der strækker sig over flere dage. Her camperer du i den vilde natur, inden du fortsætter mod toppen næste morgen. For et moderat morgentrek, bør du overveje Mount Bisoke, der er en uddød vulkan med en kratersø på toppen, der strækker sig over Rwanda og Congo.

 

 

10. Nyd den lokale mad og drikke

 

Bananer, Frugt, Uganda

 

Maden i Rwanda består primært af bønner, bananer og kartofler. Køkkenet tilbyder varierende og lækre måltider, der strækker sig fra indisk inspirerede karryretter til lokalt og friskfanget fiskespecialiteter. I byerne er det udbredt af finde spyd af gedekød stegt over kul. Langs gaderne finder du et bredt udvalg af restauranter, der tilbyder sunde og indbydende retter. Udover de mange udsøgte retter, kan Rwanda også byde på den prisvindende øl ved navn Skol og udsøgt specialkaffe, der bruges på flere anerkendte kaffebarer rundt omkring i verdenen, såsom Starbucks.

 

 

Se vores forslag til rejser til Rwanda og kontakt os for et skræddersyet rejseprogram.

 

Flere spændende indlæg på rejsebloggen

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias