Find din rejse til Afrika her:

 

5

okt

10 gode grunde til at rejse til Ghana i Vestafrika

Vi har samlet 10 gode grunde til at rejse til Ghana. Og hvorfor skal du så besøge Ghana? Det giver vi vores bud på her – alt sammen under sloganet “Ghana: kultur, varme og gæstfrihed”. Nederst finder du en lille inspirationsvideo om det livlige vestafrikanske land.

 

Ghana: kultur, varme og gæstfrihed

 

#1 Ghanas venlige befolkning

Velkommen til at land, hvor du bliver mødt af varme smil, og hvor alle står klar til at hjælpe dig eller sågar lære dig ord fra nogle af de 20 forskellige ghanesiske sprog. Du kan også være heldig at få tildelt et lokalt navn.

 

#2 Ghanesisk gæstfrihed

”Akwaaba” er et udtryk, du vil høre flere gange under din rejse til Ghana. Ordene ringer klart i ørene og bringer et smil frem på dine læber, selv uger efter, du er rejst hjem. Ordet betyder ”velkommen” på sproget Akan. Og vil du flotte dig, kan du jo allerede nu øve dig på at udtale ”medaase”, der betyder ”tak”.

 

#3 Ghanas hjerte slår for kulturel turisme

Lige fra ankomst til afgang er du omgivet at unikke og meget forskellige kulturer. Den ghanesiske kultur fra nord til syd og øst til vest tilbyder helt særlige oplevelser, der vil blæse dig omkuld.

 

#4  En bred vifte af turistoplevelser

Langs kysten byder Ghana på en masse oplevelser for dem, som er interesseret i Ghanas historie og arv. Her ligger nemlig 32 slotte som perler på en snor langs den smukke kyststrækning. Er du mere til natur og eventyr, kan du opleve smukke sten- og sandstrande såvel som storslåede bjerge og skove, der er fantastiske til hiking.

 

#5 Ghanas naturlige skønhed

Ghanas maleriske landskaber har en skønhed, de fleste taber kæben over, lige fra tårnhøje bjergtoppe til dybe kløfter gennem de gigantiske Afram sletter. Rejsen fra nord til syd, eller omvendt, er en uforglemmelige oplevelse. De mange skove, mangrover, græssletter og floder holder dine øjne travlt beskæftiget på en rejse gennem landet.

 

#6 Et fredeligt og stabilt land

Ghana har været et af de mest fredelige og stabile lande i Afrika. Frihed og retfærdighed er værdier, der gennemsyrer kulturen og måden, man behandler hinanden på. Til stor misundelse for mange af de andre afrikanske lande beliggende syd for Sahara.

 

#7 Dit andet hjem

Ghana føles for mange som deres andet hjem, og mange udlændinge har slået sig ned i de fredelige omgivelser, hvor de har fundet sig tilrette.

 

#8 Unikke traditioner og sociale events

Fra januar til december er kalenderen fyldt med en masse lokale events. Lige fra nytårsfester og musikfestivaler, chokoladefestivaler under valentinsdag, bryllups-festivaler, Pana-fester, politiske begivenheder og en lang række andre traditionelle festivaler, du kan deltage i, og som vil give dig en oplevelse for livet.

 

#9 Sol og sand i kilometervis

Det tropiske ghanesiske klima er helt optimalt til at nyde de mange strande året rundt. Her kan du deltage i forskellige aktiviteter og udendørs begivenheder, der afholdes langs stranden.

 

#10 Bæredygtig turisme

Ghana går ind for bæredygtig turisme ved at sørge for at beskytte og vedligeholde landets mange beskyttede områder og miljøet generelt. Ghaneserne elsker turister, men der er opmærksomhed på, at der skal være en god balance mellem turisme og lokalt liv og landets ressourcer. De ønsker ikke at tiltrække alt for store mængder af turister af hensyn til landets mange skatte.

 

Er du blevet nysgerrig på Ghana, så kan du læse mere og se vores rejseforslag her.

 

Flere spændende indlæg på rejsebloggen

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias