Vi støtter: Footies For Smiles

I julen 2014 sendte vi Marie afsted på en rejse til Tanzania. Det var bare ikke en hvilken som helst rejse, for med sig i kufferten havde hun 700 julegaver, der skulle uddeles til udsatte børn i Arusha og Kilimanjaro området. Projektet blev en succes, og børnene i Tanzania fik sig en uforglemmelig oplevelse takket være Marie. Kontakten til Marie har vi siden hen bevaret, og vi har fulgt flittigt med i hendes forskellige projekter.


Efter slid og hårdt arbejde er hendes nyeste projekt ’ Footies for Smiles ’ blevet stablet på benene, og det er derfor også helt naturligt for os, at støtte Maries fantastiske tiltag. Der er tale om et indsamlingsprojekt, som går ud på at indsamle fodboldgear til filippinske børn i byen Kalombayan for på den måde, at bringe glæde og smil og holde børnene væk fra gademiljøerne. Vi har naturligvis meldt os som ’Treasure Spot’, hvilket betyder, at vi fungerer som indsamlingssted. Så hvis du, eller nogen du kender, har mulighed for at gøre en forskel, så kom forbi vores kontor i Aalborg med dine aflagte fodboldting, og så vil vi sørge for at få det sendt videre.


Du kan læse mere om vores samarbejde samt Maries super projekt via linket nedenfor. Vi håber, at I vil være med til at støtte den gode sag.