Find din rejse til Afrika her:

Tlf: +45 6075 6075

Vil du i kontakt med os?

6075 6075

 

Vestafrikas Mystik – med dansk rejseleder


Ghana, Togo og Benin – Grupperejse med Dansk Rejseleder 2018



OPLEV VESTAFRIKA OG DET TIDLIGERE GULDKYSTEN
 

AFRIKANSK STAMMEKULTUR, VOODOO CEREMONIER
 

& TROPISKE SKOVE 
 

14 DAGE / 13 NÆTTER
 

 

Periode:           14. Februar til 27. Februar, 2018

 

Flyselskab:      KLM

 

Afrejse fra:      Aalborg

 

Nu kan du komme på en unik og spændende rundrejse til Vestafrika, hvor vi besøger Ghana, Togo og Benin – en kulturrejse inspireret af Thorkild Hansens bog, Slavernes Kyst. De tre lande byder hver især på en helt fantastisk kultur, gæstfrihed og ikke mindst en formidabel natur, du ikke oplever noget andet sted i verden.

I Vestafrika er der en lang række, smukke traditioner såsom voodoo, der den dag i dag stadig praktiseres igennem sanselige ceremonier. Disse ceremonier vil du få mulighed for at opleve på helt tæt hold på den 14 dage lange guidede rundrejse. Vestafrika har ligeledes hvert år stammefestivaller, som vi naturligvis også skal overvære, da det er en unik mulighed for at opleve den lokale befolkning og de enestående landsbymiljøer. Igennem mange år har Vestafrika været udsat for slaveri, og derfor er det en uundgåelig oplevelse, når du rejser rundt i området. Derfor giver rejsen også et indblik i den indflydelse, som datidens købmand havde på slavehandlen i 1700-tallet – bl.a. når vi besøger den Guldkysten, der både forbløffer og forarger.

 

 

Untitled

 

 

Et taknemmeligt og gæstfrit folkefærd


Vestafrika har en helt fantastisk kultur, og kulturrejsen giver en enestående indsigt i et taknemmeligt og gæstfrit folkefærd, der har en lang og spændende historie bag sig. Derfor er det fastlagte rejseprogram spækket med kulturelle oplevelser i form af farverige stammefestivaller, et besøg ved det formidable Guldkysten, en indsigt i voodoo og selvfølgelig et besøg i de berømte hekselandsbyer. Rundrejsen henvender sig til den rejsevante gæst, der nyder at begå sig i fremmede kulturer under varme himmelstrøg, og som elsker at opdage nye dele af verden.

Under hele rejsen vil vores danske rejseleder, Nana, sammen med den lokale rejseguide være med til at guide og fortælle om oplevelserne, vi møder. Samtidig vil den medrejsende kok undervejs tilberede traditionelle vestafrikanske retter på autentisk vis, så du også kommer helt tæt på den lokale madkultur. Der vil være indkvartering på lokale hoteller.

Har du spørgsmål til rejsen, er du mere end velkommen til at kigge forbi eller kontakte os.

 

Vestafrikas Mystik – med dansk rejseleder


Dag 1: Ankomst til Accra

Ved ankomst til Accra om aftenen med KLM vil vi blive modtaget af en repræsentant fra vores afrikanske team, som vil assistere med transfer til vores hotel.

 

Indkvartering: Accra City Hotel eller lignende

 

Dag 2: Accra Bytur

Accra, Ghanas pulserende hovedstad, har bevaret sin unikke identitet trods den hurtigt voksende udvikling de senere år. Det luksuriøse administrative område, som er præget af elegante villaer bygget under den første halvdel af det 19. århundrede, minder os om at Ghana var en af de mest blomstrende britiske kolonier i Vestafrika. Med front mod havet udfolder livet sig her for de indfødte folk: James Town, Ogro Road området, Wato og fiskemarkedet (det gamle Accra mellem Usher Town og James Town). En landsby omringet af byen.

 

Her møder vi blandt andet håndværkere, som har specialiseret sig i at bygge fantasi-kister. Disse håndlavede kister fremstilles som f.eks. frugter, dyr, biler og sågar flyvemaskiner. Den eneste begrænsning til udformningen er faktisk ’den kommende beboerens fantasi’. De flamboyante kister er nu samleobjekter, som bliver udstillet på museer over hele verden.

 

På agendaen er der også indlagt besøg til Nationalmuseet, som er et af de første monumenter fra det uafhængige Ghana. Museet er inspireret af ideen om at drage en parallel mellem Ghanesisk kunst og kunst fra resten af det Afrikanske kontinent og for at bevise eksistensen af en afrikansk kultur som del af en general historie om menneskeheden. Vi udforsker det gamle kvarter i James Town, der er beboet af den oprindelige befolkningen også kendt som Ga.

 

’Det Danske Accra’ -  Osu slottet og Hr. Wulfs hus

 

Opførslen af Osu slottet ved Accra – også kendt som Christiansborg – blev påbegyndt af det danske koloniherredømme i 1661. Fra midten af det 18. århundrede begyndte koloniens blomstringstid. I begyndelsen handlede danskerne med guld og elfenben, men danskerne var også med i den omfattende slavehandel, der foregik i denne del af Afrika.

 

Slottet skiftede hænder mange gange, men var under dansk varetægt i 150 år, inden det blev solgt til englændere i 1850. Osu slottet har været hovedsæde for Ghanas regering siden 1876 til i dag. Slottet er ikke åbent for offentligheden. Christiansborg er et af de tre hovedslotte på den Ghanesiske kyst.

 

Inden for kort afstand af Osu slottet ligger et gammelt hus kendt som Wullfs hus. Wulff Joseph Wulff (1809-1842) lagde grunden til en talrig slægt på Guldkysten og hans hus og grav kan stadig ses i Ghanas hovedstad. Det vil vi besøge, hvilket er muligt da Hr. Wulfs efterkommere stadig bor der.

 

Wulff blev født i Randers den 23. april 1809 og kom til Guldkysten i november 1836, hvor han arbejdede som assistent på den Danske Handelsstation og samtidig byggede sin købmandsgård, Frederiksminde.

 

Tæt på Wulff hus ligger resterne af Richters gård. En velhavende købmand, der var mulat og søn af den danske guvernør J.E. Richter. Wulff berettede i 1839 om Richter, at han var ejer af 400 slaver og 10 tønder guld. Tilbage af hans pragtbolig er kun indgangspartiet og trappen, der førte op til hovedhuset. Det vil vi se.

 

Indkvartering: Accra City Hotel eller lignende

Måltider: Inklusiv frokost som picknic eller på  lokal restaurant og middag på hotellet

 

Dag 3: Accra - Sogakope (160 km – 3 timer)

Frederiksgave plantage og det Fælles Kultursted (Common Heritage Site)

 

Frederiksgave plantage er en af de otte plantager der blev etableret af danskerne langs Akwapim området. Plantagen blev opført i 1828-32 og foræret af Frederik VI til danskerne på Guldkysten, dels til plantagedrift og dels til rekreation. I dag vidner bygningerne på Frederiksgave om de sidste 20 års historie af den knap 200-årige periode fra 1659 til 1850, hvor danskere handlede, levede og døde på Guldkysten. Danske købmænd havde i konkurrence med andre europæere handlet med afrikanere og sendt dem over Atlanten, under umenneskelige forhold. Her blev de solgt til plantager langs den amerikanske kyst, især i Caribien. Da Danmark i 1803 officielt forbød den transatlantiske slavehandel, ledte man efter nye, mere humane, indtægtskilder. Plantagedrift var oplagt, og med brug af slaver blev der gjort forsøg med at dyrke sukkerrør, tobak, indigo, kaffe mv.

 

På vej til Sogakope stopper vi i Prampam og besøger politistationen, som er beliggende i et hus bygget af danskerne i 1814.

 

Vi overnatter i Sogakope.

 

Indkvartering: Cisneros Hotel eller lignende

Måltider: Inklusiv frokost som picknic eller på  lokal restaurant og middag på hotellet

 

Dag 4: Sogakope – Lac Togo (140 km – 4 timer)

Keta og Prinsenssten Fortet

 

Prinsenssten Fortet ligger i Keta, en by øst fra Volta River, som blev brugt under slavehandlen. Fortet blev oprindeligt bygget af danskere i 1784 for at beskytte kysten mod andre kolonimagter. I 1850 blev fortet, sammen med resten af den danske Guldkyst, solgt til briterne. Fortet blev brugt som fængsel i en periode før det blev delvist destrueret af havet i 1980. Ruinerne fra fortet bliver nu besøgt af turister.

 

Vi krydser grænsen til Togo (Aflao)

 

Lomé, den pulserende hovedstad i Togo, er den eneste afrikanske by, som har været koloniseret af tyskere, briter og franskmænd. Det er også en af de eneste hovedstæder i verden, som grænser op til en anden nation. Disse elementer har ført til en udvikling af en speciel livsstil blandt byens indbyggere samt byens arkitektur. Lomé er et knudepunkt for mennesker, handel og kultur. En kosmopolitisk by i lille størrelse.

 

Lomé er en velbevaret by med et fredelig administrativt kvarter på den ene side hvor man kan beundre nogle af de charmerende bygninger i kolonial stil. På den anden side dominerer det livlige forretningsmiljø ved det store centrale marked. Lige i udkanten af byen finder man fetichmarkedet, hvor der bliver solgt alle de ingredienser man bruger til at udføre voodooo. Det er her at alle de indviede fra den lokale animistiske religion kommer for at købe de nødvendige ting til at praktisere deres kult.

 

Vi oplever:


  • Det Centrale Marked med de kendte Nana Benz, kvinder, der med deres ekspertise kontrollerer markedet for dyre og farverige tekstiler, som kommer fra Europa og bliver solgt over hele Vestafrika.

  • Bygningsværker fra kolonitiden som ligger i de administrative kvarterer

  • Fetich markedet, hvor man kan finde et rigt udvalg af alle nødvendige ingredienser til kærlighedsdrikke og magiske blandinger.


 

Indkvartering: Hotel Madiba eller lignende

Måltider: Inklusiv frokost som picknic eller på  lokal restaurant og middag på hotellet

 

Dag 5: Lac Togo – Ouidah (180 km – 5 timer)

Voodoo

 

I en fjerntliggende by deltager vi en voodoo ceremoni. De hektiske rytmer fra trommer og nynnen fra de indviede hjælper med at tilkalde voodooånder, som overtager nogle af dansernes kroppe, så de falder i dyb trance: øjnene ruller i de mørke ansigter, de laver grimasser, går i krampe og bliver ufølsomme over for ild og smerte. I denne lille landsby, som er omringet af en magisk atmosfære fra voodoo ceremonien forstår vi endelig, hvad disse folk mener, når de siger: ”I jeres kirker beder I til Gud; I vores voodooverden bliver vi Gud”.

 

Vi krydser Benin grænsen (Hilla Kodji/Red Kodji) og kører til Ouidah.

 

Ouidah bliver anset som en af hovedstæderne i afrikansk voodoo. Byen blev erobret af Dahomey hæren i det 18. århundrede og udviklede sig til at have en af de største havne for udskibning af slaver.

 

Inde i byen, som førhen var hovedstad for slaveri med dets dekadente afro-portugisiske arkitektur, finder man de to templer Pyton templet og Catholic Basilica. Befolkningens langsomhed badet i sollys, de fjerne lyde af bølger, som slår mod stranden, rytmerne fra trommer – alt sammen repræsenterer det hviskende ekko fra tusindvis af de opstillede slaver, som blev taget ombord fra de selvsamme strande. Denne tidsløse atmosfære er perfekt beskrevet af Chatwin i hans bog ’The Vice-roy of Ouidah’. I Ouidah besøger vi Pyton templet hvor disse slanger bliver tilbedt som voodoo feticher, der beskytter hele byen. Vi besøger også Det Portugisiske Fort, der i dag fungerer som museum omkring slavehandel samt stien til ”no return”, som fangerne førhen måtte vandre, før de kom ombord på et skib, der skulle fragte dem til en fjern og ukendt fremtid.

 

Indkvartering: Hotel Casa del Papa eller lignende

 

Måltider: Inklusiv frokost som picknic eller på  lokal restaurant og middag på hotellet

 

Dag 6: Ouidah – Bohicon (170 km – 4 timer)

Ganvie og det Det Royale Palads

 

Vi krydser Lake Nokwe med motorbåd for at nå til Ganvie, den største og smukkeste afrikanske landsby, der er bygget på stolper. De 25.000 indbyggere, som tilhører Tofinous etniske gruppe, bygger deres hytter på teak stolper og dækker tagene med et tykt lag blade. Fiskeri er deres hovedaktivitet.

 

Landsbyen har været i stand til at bevare sine særegne vaner og traditioner og til trods for, at der har boet mennesker her siden det 17. århundrede er søen ikke overfisket. Livet udfolder sig hver dag i kanoer, som mænd, kvinder og børn styrer med lethed med farverige årer. Det er i disse kanoer, at mænd fisker, kvinder leverer varer til markedet og børn tager i skole eller leger.

 

Senere kører vi til Abomey, hvor vi besøger Det Royale Palads. Paladsets vægge er dekorerede med basrelieffer, som repræsenterer symboler på de forhenværende Dohomey konger. Nu om dage fungerer Paladset som et museum og indgår i Verdens Kulturarv.

 

Dahomey kongeriget beviste sin magt i en permanent tilstand af krig, hvor igennem det formåede at tage tusinder af fanger, der blev solgt som slaver. Den kongelige hær talte også en kvindelig hær, som var kendt for sin dristighed og aggressive kampånd. I midten af den kongelige gård finder man et tempel bygget i et mix af ler og menneskeblod. I magtens storhedstid kunne der være op mod 4.000 kvinder i paladsets harem.

 

Historikere lægger vægt på det verdslige aspekt af magt, som blev udøvet af de forskellige konger i Dahomey. Kongen blev hverken anset som en gud eller præst, men alligevel blev der begået en masse menneskeofringer på kongernes grave ved specielle lejligheder.

 

Mens vi går rundt imellem bygningerne vil vi blive mindet om stedets storhedstid, der også med stolthed udfordrede Vestens magtfulde hære mod at kolonisere kontinentet.

 

Indkvartering: Hotel Dako eller lignende

Måltider: Inklusiv frokost som picknic eller på  lokal restaurant og middag på hotellet

 

 

Dag 7: Bohicon – Sokode (300 km – 6 timer)

Fetich

 

Vi gør et stop ved Dankoli Fetich, et vigtigt sted for udførelse af voodoo. Tusindvis af små spyd er stukket ind i feticherne og vidner om de mange bønner, som de indviede har sendt til deres lokale Gud med håbet om at få deres hverdagsønsker til at gå i opfyldelse. Det kan være ønsket om en god høst, et lykkeligt bryllup, en let fødsel, succes i skolen osv. Når de indviedes bønner er blevet hørt, kommer de tilbage med de offergaver som de havde lovet fetichen. Det kan være en ged, en kylling eller en ko alt afhængig af bønnens størrelse. Spor af blod, palmealkohol og palmeolie på fetichen vidner om mange indviede som har fået hørt deres bønner.

 

Vi krydser Togo grænsen (Pira/Kambolé)

 

Om aftenen er der ilddans i en lokal landsby

 

I landsbyens centrum lyser et stort bål ansigterne op på deltagerne, som danser til den hypnotiske rytme fra trommer. Vi ser danserne springe ind i gløderne. De samler de brændende kul op og lader dem passerer over deres kroppe – de putter endda gløderne i munden uden at gøre skade på sig selv eller vise nogen form for smerte. Det er svært at forklare sådan en præstation. Er det et spørgsmål om mod? Selvrealisering? Magi? Eller måske er det virkelig feticherne, som beskytter dem mod ilden.

 

Indkvartering: Hotel Central eller lignende

Måltider: Inklusiv frokost som picknic eller på  lokal restaurant og middag på hotellet

 

Dag 8: Sokode – Kara (170 km.  4 timer)

Fjerntliggende slotte

 

Vi besøger regionen rundt om Massif Kabye, som er beboet af en befolkningsgruppe af same navn. Deres huse kaldes ’Soukala’ og består af en gruppe hytter, som er forbundet  med en væg. Inde i hvert hus lever en patriarkalsk familie. Hvad der er særligt interessant ved dette sted er smedene, som stadig arbejder med tunge sten frem for hamre. Kvinderne arbejder med traditionel keramik og laver gammeldags gulve med keramikstykker.

 

Vi kører ind i Tamberma landet, hvor man lever i lerhytter, som har samme form som middelalderslotte. Det er nogle af de smukkeste eksempler på gammeldags afrikansk arkitektur. Stilen imponerede også Le Corbusier, som talte om ’skulpturel arkitektur’.  Husene er bygget med hænderne, lag efter lag, ved at forme runde bolde af mudder og opføre de bygningsformer, som slottene har.

 

Ifølge specialister ligger Tamberma folkets oprindelse tæt op af Dogon folket fra Mali: de deler samme absolutte trofasthed til deres egne animistiske traditioner. Beviset er tilstedeværelsen af store feticher i fallisk form ved indgangen til deres huse.

 

Med tilladelse fra familien vil vi gå ind i et af hjemmene, så vi bedre kan forstå deres levemåde. Vi vil bemærke, at husene fungerer som beskyttelse af beboernes univers, liv og handlinger. Stueplanet repræsenterer med sit mørke døden. Det er forfædrenes plads. Det øverste plan i hytten, som er åbent op mod himlen, repræsenterer liv. Her passer bedstemoren de nyfødte børn indtil hun har fundet ud af hvilken forfader, der er vent tilbage til nyt liv gennem barnet. Hele familien og deres dyrehold lever inde i det lille hjem, som yder beskyttelse for familien i tilfælde af angreb fra fjender. I århundreder har disse befolkningsgrupper søgt tilflugt i den vanskeligt tilgængelige  Atakora bjergkæde og har derved  haft mulighed for at undvige datidens  nordafrikanske  slavehandlere.

 

Indkvartering: Hotel Kara eller lignende

Måltider: Inklusiv frokost som picknic eller på  lokal restaurant og middag på hotellet

 

Dag 9: Kara – Tamal (260 km – 5 timer)

Hekse

 

Et sti fører os til Ghana grænsen og ind til en sjældent besøgt region. I dette område af  savannen bor Dagombafolket. Denne etniske gruppe repræsenterer en ottende del af hele den ghanesiske befolkning. Deres landsbyer er lette at genkende, da de består af mange runde hytter, der alle sammen er dækket med stråtag. Landsbyhøvdingens hus er karakteriseret af at være en stor hytte med en midterstolpe, som understøtter taget. Det er her, at rådets ældre mødes. Indgangen til hytten er dekoreret med stykker af brændt ler i forskellige farver.

 

Indbyggerne, hvor af hovedparten dyrker deres jord har slået sig ned i disse områder for lang tid siden og deler jorden med andre etniske grupper, såsom Kokomba.

 

Vi stopper i en Kokomba landsby, som er beboet af hekse. I disse omgivelser, med simple boliger, bliver vi varmt taget i mod af kvinder, som er blevet beskyldt for at være hekse. Kvinderne er fundet skyldig i meget alvorlige hændelser, såsom et barns død, en uventet sygdom, dårlig høst – og er blevet forvist til afsidesliggende landsbyer, hvor man finder en særlig form for fetich, som er i stand til at ’ kontrollere’ dem.

 

Måden, hvorpå kvinderen varmt og glædeligt hilser os velkommen, står i skarp kontrast til de alvorlige beskyldninger, som skulle retfærdiggør deres forvisning.

 

Indkvartering: Modern City Hotel eller lignende

Måltider: Inklusiv frokost som picknic eller på  lokal restaurant og middag på hotellet

 

Dag 10: Tamale – Techiman (300 km – 5 timer)

Hellige aber

 

Vi kører fra savanne til skov.

 

I Brong Afo regionen forlader vi den asfalterede vej og følger et spor til en hellig skov.

 

Befolkningsgruppen, som lever her, anser Mona- og Colobus aberne, som reinkarnationer af deres forfædre og respekterer dem således som beskyttende ånder. Det har medført, at området er hjemsted for de største gruppe af disse abearter i verden.

 

Mona aberne er små og har en grå-brun farve. I dette område er de ikke bange for mennesker og går altid ind i landsbyen og endda ind i husene, hvor det ikke er usædvanligt at se dem stjæle mad.

 

De smukke Colobus aber har en lang sort ’frakke’, som dækker hele deres krop bortset fra deres hvide hale og deres ansigt, som er omringet af en hvid cirkel. Pga. sin pels og sit smagfulde kød er Colobus aben er en truet dyreart i resten af det afrikanske kontinent. De lever i trætoppene så højt oppe, at de ikke bliver generet af menneskenes tilstedeværelse.

 

Vi går på opdagelse i hjertet af skoven med de enorme træer, som omringer os med et smaragd grønt lys, mens vi spotter efter de mange grupper af Mona og Colobus aber.

 

Indkvartering: Encom Hotel eller lignende

Måltider: Inklusiv frokost som picknic eller på  lokal restaurant og middag på hotellet

 

Dag 11: Techiman – Kumasi (130 km – 2 timer)

Ashanti

 

Vi ankommer i Kumasi ved frokosttid.

 

Kumasi er en historisk og spirituel hovedstad fra det gamle Ashanti kongerige. Ashanti befolkningen var en af de mest magtfulde nationer i Afrika indtil slutningen af det 19. århundrede, da briterne føjede ashanti landet til deres Guldkyst koloni. Den ære og respekt, som i dag udvises over for Asantehene, som er kongen, er det bedste bevis på Ashantiernes forhenværende pragt og styrke.

 

Med næsten 1 million indbyggere er Kumasi i dag en vidstrakt by med et fantastisk centralt marked, som er et af de største i Afrika. Enhver form for Ashanti håndværk i form af lædervarer, keramik og Kente tøj kan man finde her sammen med næsten alle slags tropiske frugter og grøntsager. På vores agenda er indlagt et besøg til Ashanti Kulturcenter, der huser en rig kollektion af Ashanti kunstværker, som bliver udstillet i en smuk gengivelse af et ashantihus. Hvis det er muligt vil vi om eftermiddagen deltage i en traditionel ashanti begravelse, hvor sørgende deltagere er klædte i smukke røde og sorte togaer. Vi kalder det ’begravelse’, men faktisk menes der ’en festlige fejring’ da den afdøde stadig anses for at være tilstede i familien. Venner og bekendte samles til begravelsen, hygger sig og fejrer den afdødes minde. Høvdingen ankommer til begivenheden omringet af sit hof og beskyttet mod solen af store paraplyer mens trommer angiver rytme til danserne, hvis indviklede bevægelser er særdeles symbolske.

 

Indkvartering: Miklin Hotel eller lignende

Måltider: Inklusiv frokost som picknic eller på  lokal restaurant og middag på hotellet

 

Dag 12: Kumasi – Anomabu (250 km – 4 timer)

Gyldne Kongeriger

 

Vores besøg i Kumsai slutter af med nogle sidste glimt af byen og et besøg til Det Kongelige Palads Museum, som åbner sine døre for en unik kollektion af gyldne smykker båret af ashanti hoffet.

 

Hvis det bliver muligt vil en Ashanti høvding, klædt i sine traditionelle ceremoniklæder, tage i mod os i sin gård og tilbringer noget tid med os for at tage en snak om måder og skikke blandt hans folk. Vi vil være omringet af en formel atmosfære, men isen vil langsomt brydes og vi bliver mere fortrolige med disse fantastiske folk.

 

Efter disse fantastiske besøg kører vi tilbage til kysten

 

Indkvartering: Anomabu Beach Resort eller lignende

Måltider: Inklusiv frokost som picknic eller på  lokal restaurant og middag på hotellet

 

Dag 13: Anomabu (100 km – 2 timer)

Kakum & Slaveslotte

 

Vi starter vores dag med et besøg i Kakum skoven. Få kilometer nord fra kysten, i midten af en regnskov, opdager vi Kakum Nationalpark. Denne park giver os en enestående mulighed for at observere skoven fra oven, idet verdens længste og højeste rebbroer er anlagt her. Mens man går rundt 30 – 45mtr over jorden, er der rig mulighed for at få en fantastisk udsigt ud over regnskoven. I denne højde tilbyder træerne et særegen syn ud over trætoppene, der ser ud som om de strækker sig mod solen og skyerne.

 

Herefter kører vi til Elmina.

 

Elmina slottet er den ældste europæiske bygning i Afrika, bygget af portugiserne i det 15. århundrede. På forskellige tidspunkter har slottet været brugt som varehus til handel med  guld, elfenben og siden hen slaver.  Uden for slottet finder man en vidunderlig fiskelandsby og en havn, som er fyldt med hundredvis af store og farverige fiskekanoer, pirogger. Hver dag bliver disse kanoer styret af dygtige fiskere, der står ansigt til ansigt med det brusende hav, som danner baggrund for deres levebrød. De smalle gader i den gamle by har en livlig atmosfære, som fører én tilbage til den tid, hvor Elmina var en koloni by.

 

I den gamle by retter vi opmærksomhed mod Posuban. Posuban er de gamle ’Asafo virksomheders’ helligdomme, som blev lavet af krigere, der førhen placerede deres ofringer på store farverige statuer.

 

Overnatning: Anomabu Beach Resort eller lignende

Måltider: Inklusiv frokost som picknic eller på  lokal restaurant og middag på hotellet

 

Dag 14: Anomabu – Accra (180 km – 3 timer)

Hjemrejse

 

Vi kører til Accra. Her har vi tid til at shoppe de sidste ting inden turen går til lufthavnen.

 

Der vil stå værelser til rådighed indtil kl. 18.00, hvor man kan friske sig op inden rejsen atter går tilbage til Danmark pakket med gode minder om et fantastisk eventyr til Vestafrika.

 

Vestafrikas Mystik – med dansk rejseleder


Periode
14 – 27. Februar, 2018

 

Flyselskab
KLM

 

Afrejse fra
Aalborg

 

Rejseleder
Dansk Rejseleder

 

Afrejse dato
Fra Aalborg 14. Februar, 2018

 

Ankomst til
Accra 15. November 2016

 

Hjemrejse dato
Fra Accra 27. Februar, 2018 med ankomst i Aalborg 28 Februar, 2018

 

Antal deltagere
15 personer

 

Indkvartering
2 personer i standard dobbeltværelse

 

VISA
Ghana: 2 stk indrejse visa
Togo:    2 stk indrejse visa
Benin:   1 stk indrejse visa
Vi hjælper gerne med ansøgning af visa, såfremt der er ønske herom.

 

Vaccinationer
Gul Feber:  Obligatorisk
Malaria:      Anbefales. Venligst konsultér egen læge
Andet:         Venligst konsultér egen læge

 

Måltider
Morgenmad: På hotellets restaurant
Frokost:         Picnic eller på lokal restaurant (turistmenu)
Middag:         På hotellets restaurant (turistmenu)
Bemærk, egenbetaling Morgenmad og aftensmad på dag 1 & aftensmad på dag 14

 

Baggage
Max 20 kg – gerne i stor sportstaske

 

Transport
Minibusser

 

Andet
Alle vore ture er designet til at være fleksible, så vi kan tage hensyn til vejrkonditioner, fokusere på gruppens interesser samt udnytte de muligheder, som dukker op undervejs.

Der er 6 grænsekrydsninger i afrikanske lande, hvilket kan medføre forsinkelser. Tålmodighed er derfor en nødvendighed.

 

Deltagerantal
Rejsen afvikles med dansk rejseleder ved et deltagerantal på 15 personer

 

Rickshaw Tours & Travel tilstræber i videst mulige omfang, at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplaner og indkvartering mv.

Priser kan ændres i tilfælde af større prisændringer i servicepriser samt udsving i vekselkurs imellem
USD / DKK

Rickshaw Tours & Travel forbeholder sig retten til at annullere rejsen ved manglende tilslutning til turen.

23.850,-

 

 

 

 

Pris

23.850

 

Inkluderet i prisen

  • Fly Aalborg / Accra / retur
  • Dansk rejseleder
  • Engelsktalende lokal guide
  • Lufthavnstransfer
  • Alt transfer i minibusser
  • Indkvartering på dobbeltværelser i henhold til program
  • Betalt adgang til alle besøg i henhold til program
  • Tre måltider om dagen dog ikke aftensmad på dag 1 og dag 14
  • Flaskevand i busser under kørsel
  • Indgangsgebyr til parker, beskyttede områder og kulturelle steder
  • Alle lufthavnsafgifter og skatter

 

Ikke inkluderet i prisen

  • Visa gebyr og fremskaffelse heraf
  • Måltider som ikke er nævnt i henhold til program
  • Drikkevarer under måltider
  • Drikkepenge til chauffør, guide, kok, hotelpersonale
  • Gebyr til foto og video
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Personlige omkostninger til telefonopkald, vasketøj etc.
  • Alt andet som ikke er nævnt i henhold til program

 

KONTAKT OS