Find din rejse til Afrika her:

Tlf: +45 6075 6075

Vil du i kontakt med os?

6075 6075

 

Uganda Afrikas Perle


Denne safarirejse til Uganda – ’Afrikas Perle’ begynder i Kampala. Her skal du på en lang køretur, som tager dig til Bwindi Impenetrable Nationalpark, hvor du skal møde de venlige giganter – gorillaerne.

 

Bwindi Nationalpark består af grøn storslået regnskov, som strækker sig over Albertine Rift Valleys stejle skråninger. Den gamle regnskov er en af de få blomstrende på det afrikanske kontinent. Samtidig er denne skattekiste af flora og fauna også hjem til halvdelen af verdensbestandens bjerggorillaer – faktisk er over 370 gorillaer registrerede her i parken. Ydermere huser parken 90 pattedyrsarter og flere forskellige slags fugle.

 

En rejse ind i denne park giver dig mulighed for at komme helt tæt på de imponerende og sjældne gorillaer. En amerikansk zoolog, George Schaller, har engang sagt: ”Dem som aldrig kommer til at kigge ind i en gorillas venlige og sårbare øjne, vil forblive uændrede for altid”.

 

Fra Bwindi fortsætter din rejse til Queen Elisabeth Nationalpark – den anden største i Uganda. Her skal du på safari inden du returnerer til Kampala / Entebbe.

 

Uganda Afrikas Perle


Dag 1: Ankomst i Kampala

Du ankommer i Entebbe International Airport, som er beliggende på en halvø, der strækker sig ind i Lake Victoria. Her bliver du modtaget af en repræsentant fra Rickshaw Travels, som kører dig til dit hotel i Kampala. Resten af aftenen er til fri disposition.

 

Indkvartering: Eureka Place Hotel

 

Dag 2: Lima

Spis morgenmad på hotellet. Her efter mødes du med din guide på hotellet, og du kan påbegynde køreturen til Bwindi Nationalpark – bjerggorillaernes hjem. Du har et stop ved Ækvator krydspunktet, hvor du kan tage billeder og få en lille forfriskning. Her fra fortsætter du til Mbarara Town, hvor der er tid til en frokostpause. Efter frokost kører du videre mod Bwindi, hvor du ankommer sent om eftermiddagen. Check ind og frisk dig op inden du spiser middag i lodgen.

 

Indkvartering: Buhoma Community Camp inkl. helpension*

*Helpension: Morgenmad, frokost, middag

 

Dag 3: Gorilla Trekking & Queen Elisabeth Nationalpark

Spis tidlig morgenmad omkring kl. 6.00. Her efter mødes du med din guide, som kører dig til stedet for dit gorillatrek. Med medbragt madpakke i rygsækken afleverer han dig på startstedet inden kl. 8.00, hvor du bliver registreret og briefet af rangerne om hvad du kan forvente dig inden du påbegynder trekket. Guiderne tager dig gennem bush og du skubber dig frem i den tykke underskov og gennem alle slyngplanterne, som omgiver dig, mens du leder efter gorillafamilien.

 

Endelig får du øje på gorillaerne. Sæt dig i skoven og lyt til deres lavmælte knurren til hinanden, se dem lege, spise og nyd synet af den store dominerende han – silverbacken. Det er en usædvanlig og ubeskrivelig følelse at sidde her i den tætte regnskov velvidende, at du er i tilstedeværelse af nogle de sidste bjerggorillaer i verden, som lever i det fri.

 

Du får en magisk time sammen med de imponerende dyr, inden du atter vender tilbage til startpunktet hvor du begynde det trek. Din guide venter på dig, og kører dig til Queen Elisabeth Nationalpark – en køretur på ca. 3 timer. Du ankommer til dit hotel om aftenen, hvor du checker ind og du spiser en sen middag i lodgen, mens dagens store oplevelse indfælder sig.

 

Indkvartering: The Bush Lodge inkl. helpension

 

Dag 4: Safari og bådtur på Kazinga kanalen

Efter tidlig morgenmad kl. 6.00 tager din guide og en park ranger dig med på safari i den nordlige del af Queen Elisabeth Nationalpark. I kører gennem Kasenyi tracket i jeres søgen på løver, hyæner, bøfler, leoparder, water bucks, bush bucks og flere forskellige fuglearter. Omkring kl. 10.00 bliver du kørt tilbage til lodgen, hvor der er tid til afslapning og frokost.

 

Kl. 14.00 går du ombord på en båd, og du skal på cruise langs Kazinga kanalen – et stort højdepunkt i din safari i Queen Elisabeth Nationalpark. På bådturen får du mulighed for at se masser af vildtliv – f.eks. elefanter, krokodiller, flodheste, bøfler og flere fuglearter som ørne, duer, sunbirds og mange andre. Efter tre timers sejlads returnerer du til lodgen, hvor du kan friske dig op inden du spiser middag og overnatter.

 

Indkvartering: The Bush Lodge inkl. helpension

 

Dag 5: Katwe Crater Lake & Hjemrejse

Vågn op og spis en afslappet morgenmad. Her efter venter din guide, som kører dig til Katwe Crater Lake, hvor du skal møde ugandere, der beskæftiger sig med saltminer i søen. Denne sø, som ligger placeret nord fra den imponerende Mweya halvø, er alt for salt til at nogle former for vildtliv kan overleve her. Dog har stedet siden det 16. århundrede sikret overlevelsen af Katwe indbyggere, der tilbringer deres dage under den ækvatoriale sol, hvor de høster salt fra det mælkehvide vand. Nyd en spektakulær køretur til Katwe, mens du holder øje med vildtlivet undervejs, heriblandt bøfler og elefanter.

 

Hold også øje med Lake Kitagata, som bliver fodret med salte varmekilder. Her vil intet dyreliv være at spotte i de omkringliggende omgivelser med de smukke udsigter. Når du ankommer til saltminerne, vil du opleve det imponerende netværk af stier og hytter, der er blevet bygget hen over søen, for at støtte de hundredvis af arbejdere. Saltet bliver solgt til forhandlere over hele Uganda og endda så langt som Congo og Rwanda. Denne tur giver besøgende en unik indsigt i den fascinerende, men også hårde proces, der findes i saltmindedrift. Under besøget ved søen vil du opleve de lokale arbejde på tværs af de mudrede gangbroer.

 

Efter vores besøg i Katwe fortsætter køreturen til Entebbe. Her bliver der et kort stop i Fort Portal Town, hvor du spiser frokost inden du fortsætter til Kampala. Ved ankomst i Kampala bliver du kørt til Entebbe lufthavn, hvor det er tid til at tage afsked med Uganda, og du tager flyet hjem pakket med gode minder om en oplevelsesrig rejse.

 

Note: Denne rejse kan skræddersyes efter dine ønsker og behov. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis det skulle være ønsket.

 

Uganda Afrikas Perle


Afrejse fra
Aalborg / Billund / København

Visa

Nødvendig for indrejse i Uganda.
Spørg os for yderligere oplysninger

 

Guide
Erfaren engelsktalende guide


Gear til gorillatrekking

Det er vigtigt at tage højde for både vejr og regnskovens luner i Uganda. Trekkingstier kan være mudrede at gå på, og skoven kan nogle steder være tæt bevokset af krat og træer.

Vi anbefaler at du medbringer:

Lette vandrestøvler, regntøj, lange trekkingbukser, langærmet trøje, lette handsker, solbriller, insektspray, vand, energibar, rygsæk

Vaccinationer

Gul Feber:                                 Anbefales

Andet:                                        Konsulter venligst egen læge

Forsikringer

Rejseforsikring:                         Obligatorisk*
*Forsikringen skal inkludere og dække lægehjælp/hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom

Afbestillingsforsikring
Skal købes senest tidspunkt for indbetaling af depositum. Forsikring kan bestilles hos os. Rickshaw Tours & Travel arbejder sammen med Gouda Forsikring

Visum  
Der kræves visum for indrejse i Tanzania

Transport          
Firhjulstrækker eller minivan

Forbehold
Rickshaw Tours & Travel bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.

Priser kan ændres i tilfælde af større prisstigninger i servicepriser samt udsving i vekselkurs USD/DKK

fra18.100,-

 

 

 

 

Pris

Pris per person ved 2 personer delt i dobbeltværelse fra 17.100 DKK

 

Inkluderet i prisen

  • Fly Danmark / Entebbe t/r
  • Gorilla tilladelse
  • Indkvartering i standardværelser
  • Seværdigheder i henhold til program
  • Aktiviteter i henhold til program
  • Transfer i henhold til program
  • Måltider i henhold til program
  • Erfaren engelsktalende guide
  • Relevante park fees
  • Vand (1 liter pr. pers. / dag)

 

Ikke inkluderet i prisen

  • Personlige omkostninger f.eks. kommunikationsgebyr, vasketøj, gebyr til bortkommen bagage etc.
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge til guide, portere, hotelpersonale
  • VISA (50 USD. Vi er behjælpelige med fremskaffelse af dette)
  • Valgfrie aktiviteter uden for program
  • Rejseforsikringer

 

KONTAKT OS