Find din rejse til Afrika her:

Vil du i kontakt med os?

6075 6075

 

Fra Senegal til Guinea Bissau: Karneval


15 dage
Med engelsktalende lokalguide


 

 

Vi inviterer dig med på en rejse fyldt af betagende landskaber og oplevelser i særklasse. En rejse, der er blevet til efter mange års forskning i området. Vi skal rejse med ti forskellige transportmidler, hvor hvert enkelt er tilpasset for at optimere oplevelsen i de forskellige geografiske og kulturelle miljøer, og for at tilføre rejsen et twist af uformel charme: komfortable minibusser, firhjulstrækkere, traditionel hestevogn, æselvogn, lokal bush taxi, by taxi, færge, skib, lokal båd og moderne motorbåde. Glæd dig til en komfortabel ekspedition fra nord til syd i foranderlige landskaber: fra sandbankerne i det sydlige Sahara til Senegals Ferlo ørken, fra ’den hellige skov’ i Casamance til det længste stykke af mangroveskov i Afrika og til det endnu upolerede og uopdagede øhav i Bijagos. Vi rejser igennem disse forskellige økosystemer, og når til de største naturlige og kulturelle miljøer i Vestafrika.

 

Denne rejse er for de nysgerrige, og for dem der ønsker at stifte nærmere bekendtskab med denne intense region. En region, som endnu ikke er et turistmekka.

 

Karnevallet er den største fejring i Guinea Bissau. Mens stammekarnevalerne i de indre savanner viser stammemasker og regionernes indvielser, er det anderledes i hovedstaden Bissau. Dette store karneval er et mix af afrikanske og portugisiske traditioner. Karnevallet udvikler sig til en stor fest om eftermiddagen langs hovedgaden - grupper fra hele landet påbegynder den timelange intense parade med hellige traditionelle masker, krigere klædt i krokodilleskind og armeret med pile, initierede piger klædte i glasperler omkring deres taljer samt moderne masker lavet af papmaché. Timevis af livlige parader gør dette karneval til en uforglemmelig oplevelse, som kombinerer den portugisiske indflydelse med munter afrikansk ånd.

 

Fra Senegal til Guinea Bissau: Karneval


Dag 1: Ankomst i Dakar


Ved ankomst i lufthavnen i Dakar, hovedstaden i Senegal, vil du blive modtaget af en repræsentant fra vores team i byen, som kører dig til dit hotel. Resten af aftenen er til fri disposition.

 

Dag 2: Dakar og grænsen til Sahara


Dakar blev centrum for politisk, kunstnerisk og intellektuel fornyelse fra uafhængighedstiden. Vi skal besøge ’Plateau-distriktet’, guvernørpaladset og nogle interessante markeder. Efter frokost kører vi med minibus til Lampoul ørkenen.

 

Dag 3: Saint Louis


Vi kører til Saint Louis, en charmerende gammel bydel, som var den første hovedstad i de vestafrikanske-franske kolonier. Efter at have fungeret som tidligere base for luftpost mellem Europa, Afrika og Sydamerika havde Saint Exupéry selv - den berømte forfatter og pilot samt forfatter til ’Den lille prins’ også base her. Den bedste måde at komme rundt i de smalle gader i Saint Louis er med æselvogn ligesom lokalbefolkningen. Vi har tid til at slentre ad de små veje, og nyde den unikke atmosfære i denne gamle bydel.

 

Dag 4: Fuglefristed og Nomadestammer


Tidligt om morgenen tager vi mod nord for at opleve Djoudjs nationale fuglefristed, en naturlig oase dannet af hundreder af kilometer delvist oversvømmede landområder. Stedet står på listen over UNESCOs Verdenskulturarv. Dette fugtige paradis, som er det bedste natur- og ynglested for over en million trækfugle samt blivende fugle, ligger på den sydøstlige bred af Senegal-floden og tilbyder en række vådområder. Disse vådområder er meget populære blandt trækfugle, hvoraf mange kommer her til efter at have krydset Sahara. Bortset fra fugle findes her også en bred vifte af andet dyreliv, som man kan være heldig at spotte.

Om eftermiddagen fortsætter vi til Ferlo-ørkenen for at tage på opdagelse i den tørre region, hvor nomadiske Fulani-stammer vogter over deres store zebuflokke.

 

Dag 5: Tuba Broderskabet


Den sjældent besøgte by Tuba er det rette sted at værdsætte gæstfriheden af et afrikansk broderskab. Under den årlige festival besøges byen af fire millioner pilgrimme. Mouridi byder enhver interesse for deres traditioner velkommen, men siden Tuba er en hellig by, skal alle besøgende vise respekt for de traditionelle regler. Derfor må vi klæde os anstændigt, ikke ryge eller drikke alkohol og ikke høre musik under besøget. Hvis du følger disse enkle regler, er du meget velkommen.

 

Vi fortsætter til Lac Rose, som er en lavvandet saltvandssø omgivet af sandbanker, også kendt som Lac Retba. Vandet er ti gange mere salt end havet, og på grund af den høje koncentration af mineraler har søen ofte et lyserødt skær. For de eventyrlystne vil der være mulighed for en svømmetur, eller rettere sagt en ’flydetur’ i søens salte vand.

 

Dag 6: Moderne Kunst


Om morgenen tager vi afsted på en spektakulær udflugt i firhjulstrækkere. Vi skal køre mange kilometer på stranden mellem bølger og sand for at opleve den største fiskerby i Senegal: mere end 4500 træbåde kommer til kysten med dagens fangst. Vi forlader derefter vores køretøjer og tager en æselvogn for en mindre påtrængende og sjov tilgang til fiskerne, der sælger deres fangst på det lokale marked til håndværkere, som udskærer store både og til malerne, der udsmykker bådene med lyse farver og med den lokale ’velsignelse’ for at sikre en endelig magisk velsignelse.

Vi vil senere leje en sjov og farverig lokal taxa for at nå til Dakar. Ved ankomst i byen er der planlagt besøg til ’Village des Arts’, som er en kunstby bestående af 32 kunstatelier. Alle discipliner i billedkunst er her repræsenteret i form af malerier, skulpturer, keramik, fotografier, videoer, installation og meget mere. Landsbyen har ligeledes et stort galleri, der modtager udstillinger året rundt. Samtidig er byen også det bedste sted at møde de fineste kunstnere og unge talenter i den senegalesiske levende kunstscene.

 

Dag 7: Goré Øen - Historie og charme


At vågne op i Goré før folkemængden kommer, og slentre i de små stenbelagte gyder i denne historiske bosættelse er en ren fornøjelse. I Goré plejede slaver førhen at gå ombord på skibe for derefter at blive sendt til Amerika. Det historiske centrum blev fuldstændig restaureret for at vidne om de triste tider, men takket være den dejlige brise, de mange restauranter og butikker er Goré i dag blevet en meget behagelig og trendy destination.

 

Vi tager en færge til Dakar og herefter en taxa til byens centrum. Vi oplever bedst centrum ved at gå gennem de brede veje, forbi de imponerende kolonibygninger og farverige markeder animeret af en livlig skare.
Om aftenen når vi til havnen i tide til at gå ombord på båden ’Aline Sitoe Diatta’.

 

Dag 8: Sejlads i Skoven


I det tidlige morgenlys ankommer vores skib til flodmundingen af den majestætiske Casamance-flod. Fra flodbredden oplever vi Casamance-regionen: dets store og frodige træer og de’ hellige skove’ hvor animistiske kulte stadig praktiseres i dag.

 

Vi forlader vores skib på Carabane Island, og går ombord på en lokal båd der fører os til en lille ø. Her overværer vi ’Essipati-dansen’, som udføres af kvinder fra Diolas etniske gruppe. Vi fortsætter gennem en labyrint af vand og mangrove.

 

Når vi ankommer til fastlandet tager vi en minibus til Cap Skirring - eller ’Cap’, som det hedder blandt de lokale. Det er et trendy sted kendt for sine fremragende strande. I har mulighed for at slappe af på den vilde strand ved vores hyggelige hotel.

 

Dag 9: Hellige Konger


I dag besøger vi befæstede bygninger, der stadig bebos af en stor patriarkalsk Diola-familie, et meget interessant eksempel på traditionel afrikansk skulpturel arkitektur. Disse store ler- og træhuse, hvor lys kommer fra et centralt hul i taget, er kendte som ’impluviumhuse’, en afrikansk variant af det antikke romerske hus, og havde førhen den funktion at beskytte sine beboere mod udefrakommende angreb.

 

Om eftermiddagen følger vi en isoleret vej til en lille landsby og vi vil opleve masker forlade den hellige skov (hvor kun de initierede har tilladelse til at komme) for at danse for en begejstret lokal folkemængde.

 

Dag 10: Forfædrenes Kult


Efter at have krydset grænsen til Guinea Bissau udforsker vi regionen, der bebos af Manjaco. Denne etniske gruppe kalder deres traditioner ’Gendiman’, og holder stadig disse i live ved at praktisere dem jævnligt. Vi besøger små landsbyer, der ligger gemt i skoven. Her skal vi opleve skulpturerede træstolper kaldet ’Pecab’, som repræsenterer deres forfædres ånder. Med tilladelse fra landsbyboerne har vi mulighed for at beundre hellige træskulpturer, der går tilbage til mange generationer og i forskellige stilarter. Det er en sjælden mulighed for at nyde stammekunst i sin oprindelige kulturelle sammenhæng.

 

Dag 11: Bijagos Øhav og Stammekarneval


Om morgenen er der afrejse med speedbåd ud på en fem-dages tur over Bijagos skærgården for at tage på opdagelse blandt fjerntliggende øer og isolerede menneskelige bosættelser. Bijagos Øhav ligger cirka 65 km fra land og er det største øhav i Afrika. Bijagos er en geografisk juvel med sine vilde og uberørte landskaber, dets unikke fauna og sin ægte stammekultur. Om eftermiddagen overværer vi et lille lokalt karneval, hvor de eneste deltagere består af Bijagos dansere.

 

Dag 12: Indvielses-øer og Guinea Bissau


Vores speedbåd ankommer til en strand i Canhabaque Island, hvor vi vil tilbringe noget af dagen med at vandre blandt landsbyer gemt i skoven. Alternativt kan vi besøge færre landsbyer og slappe af på stranden.
På grund af øens afsides beliggenhed, mangel på transport og den dybe tilknytning til de lokale traditioner har Bijagos indbyggerne været meget lidt påvirkede af den ydre verden: kvinder bærer stadig saiya - en traditionel nederdel af halm, og landsbyens rytme gives af indvielser og hemmelige ceremonier, såsom det syv år lange ritual, hvor unge mænd bor i et slags kloster uden nogen kontakt med kvinder.

 

Dag 13: Karneval


Tidlig morgen er der afgang til Bolama Island, hvor vi skal besøge den tidligere hovedstad i det portugisiske Guinea fra 1871 til 1941, før de flyttede den til Bissau. Byen falder nu fra hinanden, og bliver delvist invaderet af tropisk vegetation. Med sine store solrige og sløve veje, dens tomme pladser, tørre springvand og busklignende haver er Bolama henkastet i en spøgelsesbys eventyrlige atmosfære.
Vi ankommer til Bissau. Om eftermiddagen bliver karnevalet vildt: langs hovedgaden ’Avenida Amilcar Cabral’ begynder farverige masker fra alle regioner og forskellige kvarterer i hovedstaden deres parade: hellige traditionelle masker, krigere bevæbnet med pile og klædte i krokodilleskind, indviede piger kun iført strenge med glasperler, nutidige masker lavet af papmaché. Paraden fortsætter i timevis og er en unik ’fiesta popular’, der kombinerer den portugisiske indflydelse med den muntre afrikanske ånd.

 

Dag 14: Landsbyer i den oversvømmede skov


Tidligt om morgenen tager en speedbåd os langs den brede Cacheu-flod for at opleve de hvide pelikaner, goliath herons, egrets, hamerkop, storke og lyserøde flamingoer. Vi forlader floden og tager på en spændende sejltur i en oversvømmet mangroveskov. Efter et par timer når vi til fjerntliggende landsbyer, der ligger skjulte på øen i et salt og svampet område beboet af Felupes stammer. Disse mennesker lever i et isoleret økosystem, hvor de opdrætter ris takket være en kompleks stamme- teknologi til afsaltning af landene. Felupes praktiserer forskellige ceremonier. De initierede grupper indbefatter en stærk gruppe af kvindelig præstinder og ritualer annonceres til lyden af store hellige trommer kaldet Bombolon.

 

Dag 15: Bissau


Om morgenen kører vi til Bissau, hvor vi om eftermiddagens skal besøge denne lille men spændende hovedstad. Senere om aftenen er det tid til at tage afsked med Vestafrika, når du tager flyet hjem til Danmark pakket med gode minder om en oplevelsesrig rundrejse i Senegal og Guinea Bissau. En rejse, du aldrig glemmer

 

Fra Senegal til Guinea Bissau: Karneval


Som udgangspunkt er dette en international grupperejse. Vi annoncerer afrejsedatoer løbende.
Kan skræddersyes og designes som en individuel rejse. Kontakt os for nærmere detaljer. 

 

Afrejse 2018
Endnu ingen afrejsedatoer

 

Afrejse 2019
20. februar

 

 

Særlig Information 

 

Visa:
Senegal:              Ikke påkrævet
Guinea Bissau:  1 x VISA påkrævet

 

Ansøgning om VISA er på eget ansvar, og skal søges i god tid inden afrejse. Er der spørgsmål til hvordan du anskaffer dig VISA til det pågældende land, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

 

Vaccinationer:
Gul feber:   Obligatorisk
Malaria:      Venligst konsulter egen læge
Andet:          Venligst konsulter egen læge

 

Få 10% rabat på vaccinationer
Når du bestiller en rejse hos Rickshaw Tours & Travel kan du spare 10 % på vaccinationer. Vi samarbejder med Aalborg Speciallægeklinik: www.avac.dk. For yderligere oplysninger forhør dig hos os.


 

Bagage:
Max 20 kg i blød kuffert / dufflebag

 

Forsikringer:
Rejseforsikring:                    Anbefales for lægehjælp, hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom
Afbestillingsforsikring:        Bestilles senest på tidspunkt for køb af rejse

 

 

Afrejse fra:
Aalborg / Billund / København

 

Indkvarteringer:
Hoteller og lodges vælges altid med maksimal omhu, men på grund af mulig mangel på tilgængelighed på nogle hoteller, kan guiden være nødsaget til at udskifte nogle af indkvarteringerne under turen ud med andre af samme standard. På nogle hoteller er enkeltværelser ikke altid tildelt. Overnatningen ombord Aline SitoeDiatta vil være i en-suite hytter til 2 og 4 passagerer.

 

I øvrigt

Alle vores ture er designet til at være fleksible, så vi kan tilpasse os vejrforholdene, fokusere på gruppens interesser og drage fordel af spændende muligheder der pludseligt kan opstå.

 

Grundet rejsens specielle karakter kan dele af turen ændres under uforudsigelige faktorer og baseres på indiskutable beslutninger fra vores guide. Omkostninger, der stammer fra sådanne variationer, er eneansvarlige for deltagerne. Naturligvis vil guiden gøre sit yderste for at holde sig til det oprindelige program.

 

Der er grænseovergang i afrikanske lande, og derfor skal der forventes forsinkelser. Tålmodighed er derfor nødvendig.

Priserne kan ændre sig i tilfælde af større ændringer i serviceomkostningerne ud over arrangørens vilje.

fra33.195,-

 

 

 

 

Pris

Fra DKK 33.195,- pr. pers. i delt dobbeltværelse

 

Inkluderet i prisen

  • Fly tur / retur på økonomiklasse
  • Transfer i henhold til rejseplan
  • Alle besøg i henhold til rejseplan
  • Mineralvand under transfer og besøg
  • Alle måltider fra morgenmad på dag 1 til middag på dag 15 (afhængig af ankomst og afrejsetidspunkt
  • Erfaren engelsktalende guide, chauffør og kok
  • Bil / transport i henhold til rejseplan

 

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visa
  • Vaccinationer
  • Gebyr til fremskaffelse af forsinket / bortkommen bagage
  • Middag dag 1 og 15
  • Drikkevarer til måltider
  • Gebyr til kamera / fotos
  • Andet, som ikke er nævnt og specificeret i rejseprogrammet

 

KONTAKT OS