Find din rejse til Afrika her:

Tlf: +45 6075 6075

Vil du i kontakt med os?

6075 6075

 

Lemosho Ruten


Har du en drøm om en dag at stå på toppen af Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg? I så fald, kan vi kun bekræfte at det er en fantastisk oplevelse, og at du ikke vil fortryde hvis du tager spriget. Af de forskellige ruter er en af de længere ruter. På denne Kilimanjarorute vandrer du ad Lemosho og Londrosi ruten, som begge tager udgangspunkt samme sted på den vestlige side af Kilimanjaro. Trekkets alsidige højdekurve sikrer sammen med et 8 dages trek en rigtig god akklimatisering samt en behagelig vandring op ad bjerget.

 

Under din vandring vil du lægge mærke til, hvordan vegetationen skifter efterhånden som du kommer højere op. Ændringerne er fantastiske, for du går både gennem åbent græsland, hede- og ørkenområder, for herefter at nå til alpin ørken og arktisk zone på Kilimanjaros top.

 

Inden du påbegynder bestigningen op ad Kilimanjaro, tilbringer du en eftermiddag med din guide, hvor I tjekker udstyr samt gennemgår forløbet af trekket. Du overnatter på et lille hotel i Moshi, som er en mellemstor by for foden af Kilimanjaro.

 

Gode råd om højdeakklimatisering

 

Kilimanjaro og safari i Tanzania

 

Har du allerede besluttet dig for, at bestige Kilimanjaro anbefaler vi, at trekket kombineres med en unik safari på de østafrikanske sletter eller måske snorkling på Zanzibar. Valget er dit, og vi deler gerne ud af vores viden om dine muligheder for, at opleve det autentiske Afrika. Kontakt os gerne ved yderligere spørgsmål, eller hvis du ønsker et uforpligtet forslag til en spændende rejse til Tanzania. Vores kontaktoplysninger finder du i højre hjørne her på siden.

 

Lemosho Ruten


Dag 1

I ankommer i Kilimanjaro airport om aftenen. Her vil I blive modtaget af en repræsentant fra Rickshaw Gruppens kontor i Arusha, som vil køre jer til jeres lodge i Moshi. Resten af aftenen er til fri disposition.

 

Indkvartering: Bristol Cottages inkl. morgenmad

 

Dag 2

Spis morgenmad på lodgen inden I kan udforske Moshi by lidt nærmere. Om eftermiddagen mødes I med jeres guide, som sammen med jer vil gennemgå jeres bjergbestigningsudstyr samt briefe jer om turen op af bjerget. Resten af dagen kan I bruge på afslapning og opladning til jeres Kilimanjarotrek næste dag.

 

Indkvartering: Bristol Cottages inkl. morgenmad

 

Dag 3: Mti Mkubwa Camp

Jeres chauffør henter jer på jeres hotel i Moshi, og kører jer til Londrosi gate, som ligger i 2.250 meters højde. Her mødes I først med jeres erfarne bjergbestigningsteam, som i samarbejde med jeres guide vil sørge for højt serviceniveau mens I er på bjerget. Teamet består af portere til at bære jeres tasker, kokke, der sørger for ”brændstof” til jeres trek og selvfølgelig jeres guide.

 

Indregistrering og betaling for at opnå tilladelse til at gå op på bjerget vil tage omkring en time. Herefter kører I til Lemosho startpoint i 2.100 meters højde for at påbegynde opstigningen.

 

Første del af eventyret begynder med at vandre gennem tæt regnskov bestående af bregner, buske, planter og træer – måske ligger I også mærke til den sjældne rød-gule orkide, som er en lille fin blomst, der udelukkende kan findes i Kilimanjaros regnskov. Med lidt held, får I måske et glimt af de sorte og hvide colobus aber.

 

Trekket i dag er forholdsvist kort med en vandring på ca. 3 timer inden I når til Mti Mkubwa Camp (Big Tree Camp) i 2.750 meters højde. En fin introduktion til bestigning af Kilimanjaro.

 

Overnatning: Telt i Mkubwa Camp

 

Dag 4: Shira One Camp

Jeres vandredage starter hver morgen med et solidt morgenmåltid, for at I har brændstof til at gå mange timer hver dag. Det arbejdsomme mandskab pakker telte og tasker sammen og er højst sandsynligt på farten inden én selv for at nå til den næste camp. Sammen med jeres guide går I videre gennem det sidste stykke af regnskoven, men snart varer det ikke længe før I når til udkanten af skoven og der åbner sig et goldt og stenet terræn. Samtidig vil en smuk udsigt til Kilimanjaro åbenbare sig.

 

Guiden vil ind imellem bede jer om at gå langsomt (’pole-pole’, som det hedder på swahili) i det I kommer op i tyndere luftlag. Dette er en kærlig reminder om, at i langsomt tempo vil I have større chance for at undgå højdesyge.

 

Trekket tager ca. 5-6 timer til I når til Shira One camp

 

Overnatning: Telt i Shira One Camp

 

Dag 5: Shira Two Camp

Efter morgenmad fortsættes opstigningen gennem hede- og ørkenområder for at nå til Shira Two Camp i 3.850 meters højde.

 

Under hele trekket vil der være udsyn til det enorme Kibo massiv med Kilimanjaros højeste punkt Uhuru Peak som pejlemærke. Inden længe er det dig, der står der oppe.

 

Det er et kort trek i dag med en vandring på ca. 3 timer. I spiser varm frokost ved ankomst i Shira Two Camp.

 

Hvis vejret tillader det, kan I sammen jeres guide, tage en mindre akklimatiseringstur på det øde og golde Shira plateau om eftermiddagen. Alternativt kan I hygge jer i spiseteltet med varm kakao, kaffe eller hvad I lige har lyst til og senere tage et hvil og nyde varmen fra soveposen.

 

Det er vigtigt at I i dag ikke overanstrenger jer, da de næste dage bliver længere og mere udfordrende.

 

Overnatning: Telt i Shira Two camp

 

Dag 6: Barranco Camp

Tidlig morgen efter morgenmad fortsættes opstigning til Barranco Camp i 3.940 meters højde. I tager nu hul på nogle af de flotteste og mest afvekslende dage på jeres vandring. Samtidig vil trekket byde på flere udfordringer både højde- og terrænmæssigt. Jeres kroppe vil de næste dage blive presset en smule for at øge højdetolerancen.

 

I forlader vegetationen og følger en højderyg, der giver enestående udsigter til Kibo massivet og Kilimanjaros sneklædte top. I vandrer på en god sti og det er muligt at nyde udsigten mens I går. Trekket går gennem Lava Tower i 4.600 meters højde. I spiser frokost for foden af Lava Tower.

 

Trekket tager 6-7 timer til I ankommer til campen.

 

Overnatning: Telt i Barranco Camp

 

Dag 7: Karanga Camp

I dag står Iforan endnu en stor vandredag. Efter morgenmad fortsætter ruten op over Baranco Wall i 4.250 meters højde. Det går lidt op og lidt ned til små vandløb. I Karanga dalen (4.000 meter) mødes I med jeres portere og kokke og spiser frokost inden turen fortsætter til Karanga Camp. I vandrer rundt i højalpint terræn og er omgivet af nøgne, rå klipper. Efter 3-4 timer ankommer I til campen.

Gå lidt rundt og akklimatisér.

 

Overnatning: Telt i Karanga Camp

 

Dag 8: Barafu Camp

Efter morgenmad påbegyndes vandringen gennem den alpine ørken mod Barafu Camp i 4.600 meters højde. I forbereder jer på nattens sidste strækning op til Kilimanjaros top. Gå lidt rundt og akklimatisér og gør jer bekendt med campen, inden det bliver mørkt, så I undgår eventuelle skader.

 

I spiser tidligt til aften og går herefter i seng for at sove.

 

Overnatning: Hytte i Barafu Camp

 

Dag 9: Uhuru Peak / Mweka Camp

Efter kun få timers søvn bliver I vækket med varme drikke og snacks omkring kl. 23.00, for at påbegynde den sidste store opstigning op mod Kilimanjaros top. Omkring midnat begynder den store vandring i nattens mulm og mørke op ad Kilimanjaros sidste strækning. Det er en hård strækning og derfor er det vigtigt at have en positiv tankegang for at kunne nå det sidste stykke.

 

Kl. ca. 5.00 når I til Gilman’s Point i 5.685 meters højde – forhåbentlig tids nok til at nå at se solen stå op over Afrikas endeløse sletter. I skåler i varme drikke med andre deltagere, som også er nået der op, inden I fortsætter det sidste stykke mod Uhuru Peak i 5.895 meters højde. Trætheden melder sig, men alle jeres anstrengelser belønnes med en helt fantastisk udsigt til blå isgletchere og den smukke flade savanne under jer. I befinder jer nu i højalpine omgivelser, hvor der kan være ned til minus 25 grader – samtidig er I kun et stenkast fra Ækvator.

 

Tag billeder som bevis på at I har været på Kilimanjaros smukke sneklædte top og fortsæt herefter vandringen ned til Barafu camp. En vandring på ca. 4 timer. I campen tager I jer en kort lur (hvis tiden tillader det) og står op til varm frokost, inden nedstigningen fortsætter til Mweka Camp i 3.100 meters højde.

 

Overnatning: Telt i Mweka Camp

 

Dag 10: Mweka Park Gate

Sidste dag på Kilimanjaro fører jer tilbage til regnskoven med de mange eksotiske lyde fra insekter og dyr. Omkring middagstid ankommer I til Parkgate, hvor I tager festlig afsked med jeres guide, portere og kokke samt modtager jeres bevis og certifikat på den flotte bedrift. Herefter bliver I hentet af jeres chauffør, som kører jer tilbage til jeres hotel i Moshi, hvor I kan tage et velfortjent hvil og et meget tiltrængt bad samt spise frokost.

 

Brug resten af dagen som I har lyst inden det er tid til at gå til ro.

 

Indkvartering: Bristol Cottages inkl. morgenmad

 

Dag 11


 

I dag vågner I op, muligvis med en vis udmattelse i jeres kroppe endnu. I spiser morgenmad på lodgen inden I bliver jeres chauffør henter jer og kører jer til Kilimanjaro Airport. Her tager I flyet hjem til Danmark pakket med gode minder om en særlig rejse til Tanzania og Kilimanjaro.

 

Lemosho Ruten


Afrejse fra
Aalborg / Billund / København

Ankomst / retur
Kilimanjaro International Airport, Tanzania


Vaccinationer

Gul Feber:                           Anbefales

Andet:                                 Konsulter venligst egen læge

 

Forsikringer

Rejseforsikring:                   Obligatorisk*

*Forsikringen skal inkludere og dække lægehjælp/hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom

 

Afbestillingsforsikring
Skal købes senest tidspunkt for indbetaling af depositum. Forsikring kan bestilles hos os. Rickshaw Tours & Travel arbejder sammen med Gouda Forsikring

Visum
Der kræves visum for indrejse i Kenya

Transport
Firhjulstrækker eller minivan

Forbehold
Rickshaw Tours & Travel bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.

 

 

Lemosho Ruten


fra26.950,-

 

 

 

 

Pris

Pris pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse fra DKK 26.950,-

 

Inkluderet i prisen

  • Trekking 11 dage / 10 nætter
  • Ekstra akklimatiseringsdag
  • Alle parkgebyrer
  • 3 daglige måltider / varme drikke
  • Entré for bjergbestigningsteam
  • Måltider til bjergbestigningsteam
  • 3 overnatninger på Bristol Cottages i Moshi med halvpension
  • Alle transfer fra lufthavn / hotel / retur

 

Andet:

Efter en uforglemmelig tur til Kilimanjaros tinder anbefaler vi, at trekket kombineres med en safari hvor du oplever Afrikas righoldige dyreliv eller en afslappende og tiltrængt badeferie på det vidunderlige Zanzibar.

 

Ikke inkluderet i prisen

  • Fly Danmark / Tanzania / retur
  • Drikkepenge til guide / kok / portere
  • Leje af udstyr
  • Lægehjælp
  • Personlige udgifter, f.eks. kommunikationsgebyr til opkald og mail
  • Livsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Visa
  • Vaccinationer

 

KONTAKT OS