Find din rejse til Afrika her:

Tlf: +45 6075 6075

Vil du i kontakt med os?

6075 6075

 

Guinea Bissau og Bijagos Øhav: Karneval


Karnevallet som du skal overvære på denne rejse er den største festivitet i Guinea Bissau. Det består af et stort mix af afro-brasilianske traditioner. Timevis af livlig parade gør dette karneval til en uforglemmelig oplevelse. En rigtig ’fiesta popular’, som kombinerer portugisisk indflydelse med munter afrikansk ånd.

 

Om eftermiddagen bliver karnevallet vildt, når farverige masker fra forskellige områder starter deres parade langs hovedvejen: Hellige masker, fetichpræster i traditionelle kostumer, krigere klædte i krokodilleskind og armeret med pile, indviede piger, der bærer snore med perler omkring deres taljer samt moderne masker lavet af papmaché. Glæd dig til en festlig og unik oplevelse.

 

Guinea Bissau og Bijagos Øhav: Karneval


Dag 1: Ankomst i Bissau


Ved ankomst i Bissau vil du blive mødt af en repræsentant fra vores team i byen, der kører dig til dit hotel. Resten af aftenen er til fri disposition.

 

Dag 2: Stamme-Karneval


Hele dagen i dag er dedikeret til at udforske regionen beboet af Manjaco. Vi besøger små landsbyer, der er gemt i skoven, hvor vi skal opleve de skulpturerede træstolper som kaldes ’Pecab’. De repræsenterer forfædrenes ånder, og kan findes i helligdomme kendt som ’Cab Balugun’. Med de ældres tilladelse har vi mulighed for at beundre forskellige stilarter af hellige træskulpturer af forskellig alder og stilarter, som dateres tilbage fra mange generationer til nu. Det er en enestående mulighed for at nyde stammekunst i sin oprindelige sammenhæng: landsbyen.

 

Om eftermiddagen skal vi, hvis muligt, deltage i det spændende stammekarneval. Karnevalet består af en parade af spektakulære masker, der kommer fra hele regionen. Det er en enestående mulighed for at møde fetichpræster, dansere og traditionelle krigere samlet til en af de mest livlige ceremonier i Vestafrika.

 

Dag 3: Landsbyer af den oversvømmede skov


En speedbåd sejler os langs den brede Cacheu-flod for at opdage de hvide pelikaner, Goliath Herons, egrets, hamerkop, storke og lyserøde flamingoer. Vi forlader floden for en spændende navigation i en oversvømmet mangroveskov. Efter et par timer når vi til fjerntliggende landsbyer, der ligger hengemt på et salt-sumpområde på øen beboet af Felupes og Baiotes stammer. Begge stammer er en del af Diulas etniske gruppe. Disse mennesker lever i et isoleret økosystem, hvor de opdrætter ris takket være en kompleks "stammeteknologi" der bruges til afsaltning af markerne.

 

Dag 4: Bissau Karneval


Bissau, som er hovedstad, er en lille, men spændende by med sin gamle portugisiske arkitektur og enorme fort, der går tilbage til slavetiden.

 

Om eftermiddagen bliver karnevalet vildt: langs hovedvejen starter farverige masker fra forskellige områder og forskellige "barrio" (kvarterer) deres parade: hellige traditionelle masker, krigere bevæbnet med pile og klædt i krokodilleskind og moderne masker lavet af papmaché - alle omgivet af initierede piger, der kun bærer snore af perler omkring deres talje. Timer af livlig parade gør dette karneval til en uforglemmelig oplevelse og en ægte ’fiesta popular’, der kombinerer den brasilianske indflydelse med munter afrikansk ånd.

 

Dag 5: Bijagos Øhav


Denne morgen er der med speedbåd afgang ud på en fem-dages rejse i Bijagos Øhav for at opdage fjerntliggende øer og isolerede menneskelige bosættelser. Bijagos er en geografisk juvel med et vildt og uberørt landskab, ægte stammekulturer og en unik fauna.

 

På grund af destinationens afsides beliggenhed, mangel på transport og den dybe tilknytning til de lokale traditioner, har Bijagos indbyggerne været utrolig lidt påvirket af den ydre verden: kvinder bærer stadig saiya - en traditionel nederdel lavet af halm. Landsbylivets rytme drejer sig omkring indvielser og hemmelige ceremonier, og unge mænd skal gennemgå et syvårig indvielsesritual, hvor de bor i et kloster uden nogen kontakt med kvinder.

 

Farverne på Orango Island vil uden tvivl fascinere os: den grønne vegetation, de hvide sandstrande, de brune klipper og det blå hav.

 

Dag 6: Hellige Øer


Vi skal på opdagelse omkring små øer og uberørte landsbyer hvor besøg fra fremmede er en sjælden begivenhed. Vi efterlader vores båd på stranden og følger en sti gennem vegetationen. En vandretur vil bringe os til en bosættelse i skoven: store stenhytter med stråtag omgivet af en veranda. For at følge afrikansk tradition begynder vores besøg med at betale et slags hyldestbidrag til den traditionelle høvding. Respekten til de lokale regler er den bedste måde at blive accepteret på. Med høvdingens tilladelse vil vi blive budt velkomne til landsbyerne og til deres helligdomme.

 

Dag 7: Matriarkalske Stammer


Bijagos stammekultur giver en vigtig regel til kvinderne, og er et semimatriarkalsk samfund, hvor den øverst kommanderende er kvinde. En fyrre minutters gåtur bringer os til den hellige landsby Okinka Pampa, hvor man kan finde dronningernes grave.

 

Dag 8: Ø-livet


Vi skal på bådtur langs Soga bugten, der er hjem for store flokke af lyserøde flamingoer. Ligeledes skal vi også besøge Bubaque, den største landsby i øhavet og den eneste, der er forbundet til kontinentet med en færge, der sejler en gang om ugen. I Bubaque finder vi uberørte alléer, et lille farverigt marked, lokale barer og købmænd. Ganske interessant er også det etnografiske museum dedikeret til Bijagos kultur.

 

Dag 9: Spøgelseshovedstaden


Vi tager afsted til Bolama øen, den forhenværende hovedstad i det portugisiske Guinea fra 1871 til 1941, før Bissau blev udnævnt til hovedstad. Da portugiserne forlod stedet, kom de indfødte for at bo her i byen, som nu falder fra hinanden og delvist invaderes af tropisk vegetation. I dag kan vi bevidne de store solrige sløve veje, de tomme pladser, tørre springvand, busklignende haver og de charmerende administrative bygninger i neo-palladium stil. I guvernørens palads kan vi stadig beundre søjler i klassisk design, hvor geder nu går og græsser fredeligt. Selvom Bolama nu er beboet, er der kastet en eventyrlig atmosfære af spøgelsesby over stedet.

 

Om eftermiddagen slutter vi vores tur af med ankomst i Bissau, den egentlige hovedstad i landet. Her venter et køretøj på at tage os på en kort rundvisning i denne lille og spændende hovedstad.

 

Om aftenen er det tid til at tage afsked med Vestafrika, og du tager flyet hjem til Danmark pakket med gode minder om en oplevelsesrig rundrejse i Guinea Bissau.

 

Guinea Bissau og Bijagos Øhav: Karneval


Afrejsedatoer 2018

9. februar - garanteret afrejse 

 

 

 

 

Særlig Information

 

 

Guide:
Erfaren engelsktalende lokalguide

 

Transport:
Minibus og/eller firhjulstrækker

 

Gruppe:
Rejsen bliver afviklet ved min. 2 tilmeldte
Max 16 rejsende i en gruppe

 

Afrejse fra:
Aalborg / Billund / København

 

Rickshaw Tours & Travel bestræber sig på i videst muligt omfang, at afvikle rejsen iht. rejseprogrammets beskrivelse. Der tages forbehold for omstændigheder, der kan medfør nødvendige ændringer i rejseplan, besøg, indkvarteringer mv.

 

Prisen kan ændres i tilfælde af større prisændringer i servicepriser.

 

Guinea Bissau og Bijagos Øhav: Karneval


fra26.395,-

 

 

 

 

Pris

Pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværrelse fra 26.395,-

 

Inkluderet i prisen

  • Fly tur / retur
  • Alle transfer
  • Alle besøg i henhold til rejseplan
  • Mineralvand under transfer og besøg
  • Alle måltider fra dag 2 t.o.m morgenmad dag 8
  • Guide, chauffør, kok
  • Bil / transport i henhold til rejseplan

 

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visa
  • Vaccinationer
  • Gebyr til fremskaffelse af forsinket / bortkommen bagage
  • Middag dag 1
  • Frokost / middag dag 9
  • Vand og drinks til måltider
  • Drikkepenge til guide, chauffør, kok
  • Gebyr til kamera / fotos
  • Andet, som ikke er nævnt og specificeret i rejseprogrammet

 

KONTAKT OS