Find din rejse til Afrika her:

Tlf: +45 6075 6075

Vil du i kontakt med os?

6075 6075

 

Togo & Benin: Voodooens Vugge


Grupperejse til Togo og Benin


Voodooens Vugge


8 Dage med engelsktalende guide


 

Kom med på denne vidunderlige grupperejse til Togo og Benin, som ligger langs Guineabugten, begge lande så små og fascinerende. Denne rejseplan tager dig fra Lomé, hovedstaden i Togo, til Atakora bjergkæden, hvor Tamberma og Somba befolkningen bor i små eventyrlige lerslotte. Fra Atakora kører vi tilbage til kysten via Natitingou, Bohicon og Ganvie.

 

Glæd dig til mødet med lokale fetichpræster, healere og orakler. Vi skal overvære en ilddans, indvielsesritualer og ceremonier til ære for forfædrene. Ligeledes skal vi være vidner til adepternes dybe tilstand af trance, som de ind imellem opnår ved voodooceremonier. Voodoo stammer oprindeligt fra disse lande – denne del af landende, hvor tro altid forbliver autentisk.

 

Togo & Benin: Voodooens Vugge


Dag 1: Ankomst i Lomé, Togo


Ved ankomst i Lomé lufthavn bliver du mødt af en repræsentant fra vores team i byen, som vil køre dig til dit hotel. Resten af aftenen er til fri disposition.

 

Dag 2: Ilddans


Spis morgenmad på hotellet hvorefter du mødes med de andre rejsedeltagere og guiden, som briefer om rundrejsens forløb.

 

Vores rejse i det magiske hjerte starter ud med et besøg til et fetich marked i Lomé. Her kan man finde alle ingredienser, som bruges til at udføre voodooofringer. Det er her, at alle adepterne fra den lokale animistiske religion kommer for at købe de nødvendige ting de skal bruge for at praktisere deres kult. Markedets mestre introducerer os for nogle af deres hjemmelavede ’gris-gris’, som menes at kunne løse diverse hverdagsproblemer.

 

Vi kører nord på og stopper på vejen i Atakpame, en typisk afrikansk landsby bygget i bjerge, hvor man kan finde alle produkter fra den nærliggende skov, som omringer stedet.

 

Gennem deres faglærte arbejde på små vævemaskiner producerer mændene i dette område store farverige klæder kaldet ’Kente’.

 

Vi ankommer i Sokode sent om eftermiddagen, og checker ind på vores hotel.

 

Om aftenen skal vi overvære en ilddans. I hjertet af byen lyser et stort bål ansigterne op på danserne, som begynder at bevæge sig til hektiske trommerytmer. Ilddanserne er i en form for trance, og kaster dem selv ind i de brandvarme gløder, griber dem med deres hænder og putter endda de brændende kul i munden. De passerer kullene over deres kroppe uden at vise nogen form for smerte eller skade.

 

Det er svært at forklare en forestilling som denne. Er det et spørgsmål om mod? Selvrealisering? Magi? Eller er det virkelig feticherne, der beskytter dem?

 

Dag 3: Traditionelle høvdinge


Vi forlader Sokode og kører mod Malfakassa-Fazao bjergene.

 

Vi skal møde Bassar folket, som har udviklet- og formået at bevare deres traditionelle jernproducerings-teknikker. De viser os deres gamle lerovne og fortæller om deres fusionsproces. Geologisk empirisk viden og magiske overbevisninger blendes sammen i denne gammeldags måde at producere jern på, og gør denne proces til en næsten alkymistisk oplevelse.

 

I Bassar bliver vi modtaget i den traditionelle høvdings ’palads’, også kaldet ’Rådets Værelse’, som er repræsenteret af en rummelig hytte dækket med et meget højt kegleformet tag.

 

Dag 4: Lerslotte


Vi mødes med Kabye folket. I nogle landsbyer, som ligger placeret på toppen af bakkerne, laver kvinderne flotte lerpotter mens mændene arbejder med jern og giver det form ved at putte det ind i ilden, før det bliver slået på med en stor tung sten.

 

Når vi ankommer til Kante, krydser et spor Atakora bjergkæden og bringer os til Tamberma folket. Af selvforsvarsgrunde har disse mennesker søgt tilflugt i Atakora i århundreder – et land så svært at komme til, at denne stamme kunne flygte fra enhver form for udestående indflydelse fra især slavehandlere kommende fra det muslimske Nordafrika. Ifølge specialister ligger deres oprindelse tæt på Dogon folket fra Mali: Sammen med dem deler de en absolut trofasthed til deres egne animistiske traditioner. Beviset ligger i tilstedeværelsen af store feticher af fallisk form ved indgangen til deres hjem. Disse boliger, som er fantastisk smukke, ligner små toetagers slotte. Nogle avantgarde arkitekter, som Le Corbusier, var meget forbløffede over disse forme for befæstede bygninger. Med tilladelse fra indbyggerne vil vi gå ind i husene og prøve at forstå deres måde at leve på.

 

Lidt mod øst, når vi har krydset Beningrænsen (Nadoba/Bokoumbe) mødes vi med Betammaribe (også kaldet Somba). De lever i det samme naturlige miljø som Tamberma folket, nemlig i Atakora bjergkæden. Ligesom Tamberma bygger Betammaribe-stammen også smukke lerslotte, men som en direkte modsætning følger denne stamme en serie meget tankevækkende indvielsesritualer:

Unge mænd mellem 18 og 20 år får lavet små fine ar på deres maver i delikate og komplekse geometriske mønstre. Valget om at få skåret arrene er frivillig, men de er alligevel dybt overbeviste om at disse ar er den eneste måde for dem, at blive til ’rigtige mænd’ i det voksne samfund. Vi møder nogle af disse unge mænd, og de vil vise os deres ar og fortælle os om alt, samt om det minde de har vedrørende indvielsesfasen. Piger går også igennem et ritual med at få lavet ar. I dette tilfælde får de skåret små ar på både deres maver og deres rygge, når de er 20-22 år gamle. I tilfældet af at et barn er undfanget inden ritualet, bliver arrene lavet i begyndelsen af graviditeten, da det menes at det vil blive en meget smertefuld fødsels hvis ikke arrene er lavet.

 

Alle disse indvielsesritualer danner en cyklus. Kompleksiteten af denne cyklus symboliserer den officielle fødsel som medlem af gruppen. Et uendeligt nummer af meget tynde ar i deres ansigter vil for evigt minde dem om, at de stammer fra Betammaribe.

 

Dag 5: Fetichpræsternes bjerge


I dag skal vi på en dejlig vandretur, hvor vi skal opleve Taneka landsbyer, der ligger på et bjerg af samme navn. Disse landsbyer består af runde huse med kegleformede tage, der i toppen er beskyttede af terrakottapotter. Den øverste del af byen er beboet af unge indviede samt af fetichpræster, hvis eneste beklædningsgenstand er gedeskind. Derudover ses de altid holdende på en lang pibe. Denne etniske gruppe har boet på dette arkæologiske sted i århundreder. Det ser ud til, at de første indbyggere fra Kabye oprindelsen flyttede op i bjergene under det 9. århundrede e. Kr. Siden da har andre befolkningsgrupper sluttet sig til dem. Hver gruppe har bevaret deres egne indvielsesritualer, men på samme tid har de også dannet nogle fælles religiøse og politiske institutioner.

 

Mens vi vandrer rundt blandt de runde huse, kan vi hænde at krydse vej med nogle unge eller ældre skaldede nøgne mænd. Det betyder, at de er ved at gøre sig klar til et indvielsesritual. Ifølge Taneka skal man, for at blive en ’rigtig mand’, kombinere tid, tålmodighed og en masse blod fra ofrede dyr.

 

Senere kører vi mod syd, hvor vi skal besøge Savalou helligdommen, som præsenterer et vigtigt sted for animistisk pilgrimsfærd.

 

Dag 6: Royale Paladser


Dassa er sæde for et gammelt kongerige opført af Olofin i 1385. Byen rummer nogle steder, der bliver betragtet for værende beviser for det langvarige dynasti. En vandretur gennem bakkerne tager os til et helligt sted, hvor konger førhen blev begravede og som stadig i dag bliver beskyttede af mange voodoofigurer.

 

Når vi ankommer til Abomey, skal vi besøge det Royale Palads i Abomey, hvis vægge er dekorerede med symboler, der repræsenterer de forhenværende konger i Dahomey kongeriget. Paladset fungerer nu som et museum, hvor resterne af de gamle konger bliver bevarede. Ligeledes er det også et tempel bygget i et mix af ler, guldstøv og menneskeblod. Dahomey kongeriget etablerede sin magt i en permanent form for krig, hvor igennem det formåede at tilfangetage fanger, der blev solgt som slaver. I den royale hær var der blandt styrkerne også en kvindelig trup kendt for sin dristighed og aggressive kampånd.

 

Historikere ligger vægt på det verdslige aspekt af magten, der blev udøvet af alle de forskellige Dahomey konger. Kongen blev hverken anset som en gud eller præst, men der bliver stadig udøvet mange menneskelige ofringer på kongernes grave ved specielle lejligheder. Magten blev udøvet på en rationel måde, som var ret let at tilpasse for den europæiske mentalitet. Beviset er at Frankrig og Dahomeys konger førhen udvekslede deres ture som diplomatiske repræsentanter i det 18. århundrede.

 

Dag 7: Ouidah


Få kilometer nord for Cotonou strækker der sig et stort søområde, hvor man finder byen Ganvié – den største og smukkeste afrikanske landsby på stolper. Vi når til Ganvié i en motoriseret træbåd. Indbyggerne i Ganvié, som stammer fra Tofinous etniske gruppe, bygger deres huse på tykke stolper og dækker tagene med et tykt lag strå. Fiskeri er hovedaktiviteten blandt Tofinou gruppen, som takket være den fjerntliggende beliggenhed, har formået at bevare deres traditioner såvel som deres originale husbygningsmetoder. Hverdagen udfolder sig ombord i kanoer, som mænd, kvinder og børn med lethed styrer med lange farverige årer. De laver alt i bådene; fisker, sejler rundt, sælger varer på det flydende marked, leger – og altid syngende til rytmen af årenes bevægelse.

 

Ouidah bliver anset som værende hovedstaden for afrikansk voodoo. Inde i byen, som førhen var en vigtig havn for slavehandel og med dekadent afro-portugisisk arkitektur, finder man Pytontemplet og den katolske basilika, liggende facade mod facade. Menneskenes langsommelighed badet i sollyset, den fjerne torden fra bølgerne, der knuser mod sandet, trommerytmerne og alle repræsentanterne med de hviskende ekkoer fra tusindvis af opstillede slaver, som blevet taget ombord på disse strande. Denne tidløse atmosfære bliver fint beskrevet af Chatwin i hans bog ’The Viceroy of Ouidah’.

I Ouidah besøger vi Pytontemplet, hvor slangerne bliver tilbedte som voodoo feticher, der beskytter hele byen; portugisernes fort, der i dag fungerer som et museum om slavehandel; og vejen til ’The point of no return’, som fanger førhen gik ad før de gik ombord for at blive sejlet til ’New World’.

 

Sent om eftermiddagen ankommer vi til Grand-Popos strande.

 

Dag 8: I hjertet af voodooland


Vi krydser den togolesiske grænse (Save Kodji / Hilla Kodji).

 

Langs Togos og Benins kyst er voodoo en religion, der er blevet videregivet af forfædre og stadig den dag i dag jævnligt praktiseres. Selvom Europas mange ideer om voodoo kan få os til at tænke, at det er en vulgær form for ’sort magi’, er voodoo faktisk en langt mere rig og kompleks religion. Det er en religion, der bringer orden og mening til mange millioner af menneskers liv her og mange andre steder i verden. Vi skal dybt ind i bushen for at opleve denne tro til fulde. I hjertet af en landsby skal vi overvære en voodooceremoni. Til de hektiske rytmer fra sang og trommer kan man til tider opleve nogle af voodoodanserne gå i dyb trance, når de efter sigende bliver ’overtaget’ af en voodooånd.

 

Vi ankommer til Lomé, hvor der er tid til afslapning på stranden eller en sidste shoppetur.

 

Der vil være ledige værelser, hvor man kan friske sig op inden afgang til lufthavnen kl. 18.00. Det er tid til at tage flyveren hjem pakket med gode minder om en oplevelsesrig rundrejse i Togo og Benin.

 

Togo & Benin: Voodooens Vugge


Afrejsedatoer 2017
7. november
5. december

 

 

Særlig Information 

 

VISA:
Togo: To indrejse VISA nødvendigt
Benin: Single VISA nødvendigt (Vi kan være behjælpelige med anskaffelse af alle VISA)

 

Vaccinationer:
Gul Feber: Obligatorisk
Malaria: Konsulter egen læge

 

Måltider:
Morgenmad: Hotelrestaurant
Frokost: Restaurant eller picnic
Middag: Restaurant

 

Rejseforsikring:
Obligatorisk for lægehjælp og evakuering i tilfælde af nødsituation

 

Afrejse fra :
Aalborg / Billund / København

 

Transport:
Micro/minibus eller firhjulstrækker.

 

Alle vores ture er designet til at være fleksible, så vi kan tilpasse os vejrforholdene, fokusere på gruppens interesser og drage fordel af de spændende muligheder der pludseligt kan opstå.

 

I betragtning af rejsens særlige karakter kan nogle dele modificeres på grund af uforudsigelige faktorer og er baseret på uhåndterlige beslutninger fra den lokale vejledning. Omkostninger, der stammer fra sådanne variationer, er eneansvarlige for deltagerne. Naturligvis vil guiden gøre sit yderste for at overholde det oprindelige program.

 

Der er 4 grænseovergange i afrikanske lande, hvorfor der forventes forsinkelser. Tålmodighed er derfor nødvendig.

 

Turen kan laves i omvendt rækkefølge uden nogen ændring af programmet.

 

Priserne kan ændre sig i tilfælde af større ændringer i serviceomkostningerne ud over arrangøren.

 

Togo & Benin: Voodooens Vugge


fra17.395,-

 

 

 

 

Pris

Pris per person ved 2 personer delt i dobbeltværelse fra 17.395 DKK

 

Inkluderet i prisen

  • Fly Aalborg / Lomé / retur
  • Engelsktalende lokal guide
  • Lufthavnstransfer
  • Alt transfer i minibusser
  • Indkvartering på dobbeltværelser i henhold til program
  • Betalt adgang til alle besøg i henhold til program
  • Tre måltider om dagen dog ikke aftensmad på dag 1 og dag 8
  • Flaskevand i busser under kørsel
  • Indgangsgebyr til parker, beskyttede områder og kulturelle steder
  • Alle lufthavnsafgifter og skatter

 

Ikke inkluderet i prisen

  • Visa gebyr og fremskaffelse heraf
  • Måltider som ikke er nævnt i henhold til program
  • Drikkevarer under måltider
  • Drikkepenge til chauffør, guide, kok, hotelpersonale
  • Gebyr til foto og video
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Personlige omkostninger til telefonopkald, vasketøj etc.
  • Alt andet som ikke er nævnt i henhold til program

 

KONTAKT OS