Find din rejse til Afrika her:

Tlf: +45 6075 6075

Vil du i kontakt med os?

6075 6075

 

Rwanda – Gorilla trekking


Vi har en forkærlighed for det lille land Rwanda, som ligger i Østafrika. Her vil du blive mødt af en enestående gæstfrihed samt en natur i verdensklasse. Denne rejse med gorillatrekking i Rwanda vil helt sikkert skabe rejseminder for livet.

 

Historie og Gorilla trekking


Ved ankomst i Rwandas hovedstad Kigali, bliver du modtaget en repræsentant fra vores team i byen, som vil køre dig til dit hotel. Landet er kendt som ”De 1000 bakkers land”, og har en historie lidt ud over det sædvanlige. En historie med tragiske begivenheder i form af Folkemordet, som skete for lidt over 20 år siden. Heldigvis har landet rejst sig på bedste vis, og de lokale er klar til, at komme videre og byde turister velkommen til deres land. Højdepunktet i dette forslag på en rejse til Rwanda bliver besøget til Volcanoes Nationalpark, hvor du skal på trekking i de naturskønne omgivelser. Her kan du se frem til at møde de truede bjerggorillaer i deres naturlige miljø. Du får en magisk time til at studere dem mens de leger, spiser og hviler sig. En fuldstændig betagende oplevelse, som vil sidde i kroppen for evigt.

 

Safarirejser til Afrika


Hos Rickshaw Tours & Travel har vi stor ekspertise inden for skræddersyede safarirejser til Afrika. Alle vores rejser tilpasses dit behov, så du i sidste ende står med din drømmerejse klar til at tage af sted. Da vores rejser her på hjemmesiden blot er eksempler på, hvordan en skræddersyet rejse kan se ud, er det ikke muligt, at købe online. Har du spørgsmål til hvad vi kan tilbyde dig på din næste Afrika rejse, så tøv ikke med at kigge forbi vores kontor, ring eller skriv en mail. Vores kontaktoplysninger finder du i højre hjørne her på siden.

 

Rwanda – Gorilla trekking


Dag 1: Ankomst til Kigali


Ved ankomst i Kigali International Airport bliver du modtaget af en repræsentant fra Rickshaw Travels i Kigali, som vil assistere med transfer til dit hotel. Resten af aftenen er til fri disposition.

 

Indkvartering: Hotel inkl. morgenmad.

 

Dag 2: Kigali – Volcanoes National Park


Efter morgenmad vil du blive hentet af din chauffør, som vil tage dig med på byrundtur i Kigali. Aflæg et bevægende besøg ved Kigali Memorial Centre, som vil sætte meget af byens historie i perspektiv. Centeret fungerer som et permanent mindested for dem, som var ofre under folkemordet i 1994. Ligeledes tjener det som et sted, hvor folk, der har mistet, kan komme og sørge. Et must-see når man er i Kigali.

 

Byrundturen fortsætter til forskellige kunsthåndværkscentre rundt omkring i byen. Efter frokost på lokal restaurant kører din chauffør dig til Musanze, som ligger for foden af Virungas bjergene. Her tjekker du ind på en hyggelig lodge. Slap af i de rolige omgivelser inden du spiser middag.

 

Indkvartering: Lodge

 

Rwandas historie går flere hundrede år tilbage, og Kigali har været en del af den i godt hundrede år. Byen blev grundlagt i 1907 som en tysk koloni, men Kigali blev først hovedstad ved Rwandas uafhængighed i 1962, hvor den erstattede kolonimagtens hovedsæde i Butare. Siden da har byen oplevet en voldsom økonomisk udvikling, så den i dag fremstår som en livlig afrikansk by med 1 million indbyggere, brede boulevarder, international lufthavn, hoteller og restauranter i verdensklasse, kunsthåndværk samt en livlig, kosmopolitisk befolkning.

 

Dag 3: Volcanoes National Park


Efter tidlig morgenmad bliver du hentet af din chauffør, som kører dig til Volcanoes National Park. Der vil være varme drikke, som du kan nyde i det flotte grønne område sammen med de andre deltagere, som skal op på bjerget. Du bliver sluttet til en gorillatrekking-gruppe og kl. 7.00 er der briefing ved dine guider, som skal føre dig og din gruppe og til gorillafamilien. Efter briefing bliver du kørt til trekking-stien, hvor et fantastisk eventyr kan begynde.

 

Den spændende jagt på de sjældne og kritisk truede bjerggorillaer, den største levende primat på jorden, starter i de dyrkede områder ved foden af Virungas bjergene, som byder på en pragtfuld udsigt i alle retninger. Når du kommer ind i nationalparken, hvor man kan se friske spor efter bjergenes sky bøffel og elefant, befinder du dig i regnskovens mystiske intimitet med et mylder af mangefarvede fugle og sommerfugle. Gennem huller i trækronernes loft kan Virungas storslåede bjergtinder skimtes – dragende i alt deres tilsyneladende nærhed.

Vores erfarne trekkere, som har tilbragt hele livet i- eller tæt på disse skove, leder dig gennem tæt nedhængende lianer, mosdækket hagenia-bevoksning og kæmpe-loblia, som trives og blomstrer under optimale forhold her i det tropiske klima – snart befinder du dig tæt på gorillafamilien.

 

Nå du med dine guider og de øvrige deltagere får øje på gorillaerne, får I en magisk time til at betragte dem i deres daglige omgivelser; de spiser, leger, hviler sig, fodrer- og opdrager deres unger. At befinde sig ansigt til ansigt med en kæmpemæssig silverback, må virkelig være en af de største naturoplevelser, man kan forestille sig.

 

Efter den oplevelsesrige time går turen atter ned af bjerget, hvor din chauffør venter og kører dig tilbage til lodgen. Du spiser sen frokost og her efter går turen til Gisenyi langs Lake Kivu. Her tjekker du ind på et hotel. Spis middag og tag et velfortjent hvil resten af aftenen.

 

Indkvartering: Hotel

 

Dag 4: Volcanoes National Park – Kigali


Denne formiddag har du tid til at nyde hotellets faciliteter. Efter frokost bliver du hentet af din chauffør og turen går tilbage til Kigali, hvor du tjekker ind på et hotel. Resten af dagen er til fri disposition, hvor du kan udforske Kigali nærmere eller slappe af på hotellet.

 

Indkvartering; Hotel

 

Dag 5: Kigali – hjemrejse


I dag har du tid til en sidste shoppetur i Kigali. Du vil om eftermiddagen blive hentet af din chauffør, som kører dig til lufthavnen, hvor du tager flyet hjem til Danmark pakket med gode minder om en fantastisk rejse til Rwanda.

 

Rwanda – Gorilla trekking


Gear til gorillatrekking
Det er vigtigt at tage højde for både vejr og regnskovens luner i Uganda. Trekkingstier kan være mudrede at gå på, og skoven kan nogle steder være tæt bevokset af krat og træer.

 

Vi anbefaler at du medbringer:

Lette vandrestøvler, regntøj, lange trekkingbukser, langærmet trøje, lette handsker, solbriller, insektspray, vand, energibar, rygsæk

 

Vaccinationer
Gul feber:        Kontakt venligst egen læge
Hepatitis A:    Kontakt venligst egen læge
Malaria:          Kontakt venligst egen læge
Andet:              Kontakt venligst egen læge

 

Få 10% rabat på vaccinationer
Når du bestiller en rejse hos Rickshaw Tours & Travel kan du spare 10 % på vaccinationer. Vi samarbejder med Aalborg Speciallægeklinik: www.avac.dk. For yderligere oplysninger forhør dig hos os.



Forsikringer
Rejseforsikring:                Obligatorisk for lægehjælp og hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom
Afbestillingsforsikring:   Bestilles senest på tidspunkt for indbetaling af depositum

Forsikringer kan købes hos Rickshaw Tours & Travel. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring

 

Transport
Firhjulstrækker eller minivan

 

Visa
 1 x VISA påkrævet. Søges online

 

Ansøgning om VISA er på eget ansvar, og skal søges i god tid inden afrejse. Er der spørgsmål til hvordan du anskaffer dig VISA til det pågældende land, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

Afrejse fra

Aalborg / Billund / København

 

I øvrigt
Rickshaw Tours & Travel bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.

Priser kan ændres i tilfælde af større prisstigninger i servicepriser samt udsving i vekselkurs USD/DKK

fra26.967,-

 

 

 

 

Pris

Fra DKK 26.967 pr. pers. i delt dobbeltværrelse

 

Inkluderet i prisen

  • Fly tur / retur
  • Indkvartering
  • Gorilla permit til at gå op på bjerget
  • Bil
  • Erfaren engelsktalende chauffør / guide
  • Måltider som beskrevet i rejseplan
  • Udflugter som beskrevet i rejseplan

 

Andet:

Rickshaw Tours & Travel anbefaler, at denne safari kombineres med en badeferie ved de kridhvide strande på eksotiske Zanzibar.

 

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge til chauffør/guide/hotelpersonale
  • Tøjvask
  • VISA
  • Vaccinationer
  • Personlige omkostninger til f.eks. opkald, e-mails, minibar
  • Andet som ikke er specificeret i rejseprogram

 

KONTAKT OS