Find din rejse til Afrika her:

Tlf: +45 6075 6075

Vil du i kontakt med os?

6075 6075

 

Ghana: Guldkysten


Rundrejse i Ghana : Guldkysten


 

8 Dage med engelsktalende guide


 

Tag med på denne fantastiske 8 dages tur til Ghana, som helt sikkert vil fylde dig op med intense følelser. Sammen skal vi opleve hvordan Krobo befolkningen fremstiller deres kendte glasperler, deltage i en Ashanti begravelse og her opleve den særlige glade atmosfære, som omringer hele ceremonien med de hundredvis af lokale deltagere. Nyd ligeledes farverne og atmosfæren på det største åbne afrikanske marked, når vi vandrer ned langs de mange boder. Her kan ikke kan undgå at bliver overvældet af både varieteten af varer samt de hundredvis af dufte og farver.

 

Glæd dig også til, at opleve den magiske atmosfære og hektiske rytmer, der omringer en traditionel voodooceremoni, Det Gyldne Ashanti Kongerige og en ashanti begravelse, som i virkeligheden er en festlig fejring blandt hundredvis af fremmødte, for at hylde en afdøde. Ligeledes skal vi langt ind i regnskoven, hvor vi skal vandre oppe blandt trætoppene i nogle af verdens højeste fastspændte hængebroer. Naturligvis kan man heller ikke tage til Ghana uden et bevægende besøg til slaveslottene også.

 

Følelser, forbløffelse og beundring er blot lidt af det du hver dag vil opleve på denne rejse til Ghana.

 

Ghana: Guldkysten


Dag 1: Ankomst til Accra


Ved ankomst i lufthavnen bliver I mødt af en repræsentant fra vores team i Ghana, som kører jer til jeres hotel.

 

Indkvartering: Novotel med morgenmad.

 

Dag 2: De afrikanske metropoler, Accra – Sogakope


Rejsen starter med en bytur i Accra, som er Ghanas hovestad. En interessant by, der på trods af en hurtig voksende udvikling, har formået at bevare sin egen identitet, som reflekteres i både moderne og gamle områder i byen, hvor traditionelle aktiviteter fortsat udføres i større grad.

Det luksuriøse administrative område, som er præget af elegante villaer bygget tidligt i det 19. århundrede minder os om, at Ghana var en af de mest blomstrende kolonier i Vestafrika.

 

Turen starter med et besøg til ’kistemagere’, som har specialiseret sig i at lave kister i alverdens interessante udformninger. Nogle forestiller frugter andre fisk, flyvere, dyr – ja, kun den ’kommende beboers’ fantasi sætter grænsen. Kistemuseet er især interessant, da det blev opført for at bevare traditionel afrikansk kunst, men også for at promovere moderne kunst.

 

Ud mod havet udfolder det simple liv sig for de indfødte. Her adskiller de økonomiske aktiviteter sig meget fra de regler, der bliver sat af det forretningsområde, som ’styrer’ byen blot få hundrede meter væk.

 

Vi kører til Sogakope.

 

Indkvartering: Cisneros Hotel med helpension.

 

Dag 3: Voodoo, Sogakope – Akossombo


Vi befinder os i voodooens land og i en fjerntliggende landsby deltager vi i en voodoo ceremoni: de hektiske rytmer fra trommerne og sang og nynnen fra adepter hjælper med at tilkalde voodooånden, som tager besiddelse i nogle af danserne, som derved falder i dyb trance; de vender det hvide ud af øjnene, laver grimasser, går i krampe og bliver ufølsomme over for ild og smerte. I den lille landsby, som er omringet af en magisk atmosfære fra voodooceremonien, vil vi omsider forstå betydningen af: ”I jeres kirker beder I til Gud; I vores voodooverden bliver vi Gud! ”

 

Vi kører til Krobo regionen. Området her er kendt for at lave perler opkaldt efter samme område. Perlerne har en helt særlig position blandt de største samlinger i verden. Krobobefolkningen bærer de perler, de laver, til indvielsesritualer for at udføre deres kult eller blot for det æstetiske aspekt.

 

Indkvartering: Afrikiko Resort med helpension.

 

Dag 4: Akossombo – Kumasi


Vi kører til Kumasi området. Tæt ved Ejisu besøger vi Besease Templet, som har været et vigtigt tilbedelsessted brugt af Ashanti folket i mere en tre århundreder. Det er for nyligt blevet restaureret med hjælp fra den franske korporation og repræsenterer nu et særligt eksempel på traditionel Ashanti arkitektur.

 

Vi ankommer til Kumasi om formiddagen.

 

Kumasi er en by, som kan være stolt af sin fortid; men absolut også sin nuværende tilstedeværelse. Byens fortid blev hovedsageligt påvirket af Ashanti konger, som fra slutningen af det 17. århundrede, altid har været kendte for at bevare deres traditioner samt deres folks styrke. Nutiden er repræsenteret af økonomiske aktiviteter i udvikling, som sker gennem udnyttelse af underliggende guldminer og af alt det, som skoven tilbyder.

 

Vores tilgang til byen inkluderer en forståelse for disse to aspekter gennem besøg til Ashanti museet, som ligger i hjertet af kunstcenteret, samt et besøg til det åbne marked, som er kendt for at være et af Vestafrikas største.

 

Om eftermiddagen deltager vi i en Ashanti begravelse, som I modsætning til hvad mange tror, er en festlig ceremoni, der tager plads hver lørdag for at ære den afdøde. Det er gennem denne ceremoni, at den døde bliver en forfader i hele familiens øjne. De mange hundrede gæster er klædte i festlige røde og sorte klæder. Høvdingene, som sidder i skyggen af store farverige paraplyer, tager del i fejringen omringet af hele deres hof. Når de traditionelle hilsener er færdige, tager gæsterne plads rundt om arenaen og beundrer de ekstremt delikate trin fra Ashanti dansene.

 

Indkvartering: Miklin Hotel med helpension.

 

Dag 5: Guld og Magt, Kumasi


På en søndag morgen vågner Kumasi langsomt op. Byens gader, som ikke er for travle på dette tidspunkt, er et sceneri for den rejsende, som er nysgerrig efter at observere detaljer, som giver byen dens specielle charmerende karaktér: De koloniale bygninger rundt om markedet, de håndmalede reklameskilte i meget original stil, som nogle vil sammenligne med urban kunst. Togbanen, som krydser det centrale marked eller de troende, som går til kirken i deres flotteste søndagstøj, så moderigtigt netop fordi, det er så umoderne. Vi retter opmærksomheden mod alle disse detaljer og mange andre under vores besøg i byen. Det Kongelige Palads Museum åbner sine døre for os og viser os sin unikke kollektion af Ashanti Souvenirs.

 

En Ashanti høvding, klædt i traditionelt tøj, byder os velkommen i sin gård og vi får en interessant snak med ham om skikke og traditioner blandt hans folk. Først vil atmosfæren virke meget formel, som i en kongelig gård, men med tiden vil den blive mere løssluppen og vi vil være i stand til at nå en nærmere forståelse af denne store befolkningsgruppe.

 

Vi besøger også nogle få nabolandsbyer, som har specialiseret sig i at væve traditionelt ’Kentetøj’. Ligeledes har de specialiseret sig i at lave ceremonielle stole gennem hvilke, at mindet om forfædrene lever for evigt.

 

Indkvartering: Hotel med helpension.

 

Dag 6: Slaveslotte, Kumasi – Anomabu


Vi kører tilbage til kysten.

 

Cape Coast slottet blev bygget af svenskerne i 1653. Fra 1657-1664 skiftede det hænder mange gange - blev erobret af danskere, hollændere, Fanti (en lokal stamme), svenskere og til sidst briterne. I dag fungerer det som et museum, der viser historien om slavehandel. I Cape Coast besøger vi også Fort William.

 

Indkvartering: Anomabu Beach Resort med helpension.

 

Dag 7: Skov, Anomabu


Om morgenen kører vi tilbage til skoven og mærker de store følelser komme frem, som vi går på hængebroerne. Vi nyder gåturen på broerne i Kakum National Park i en af de længste og højest suspenderet ræbbroer i verden. Anbragt 120 fod over jorden kan man ikke undgå at blive benovet over den vidunderlige udsigt over regnskoven

 

Vi kører til Elmina, hvor vi besøger slaveslottet og en fiskelandsby.

 

Elmina: Et navn, som er koblet til historien om Afrika ligeså vel som historien om sig selv. I 1482 ankom Christopher Colombus og Bartolommeo Diaz med ti karaveller for at bygge et slot under den portugisiske autorisation. Dette sted var blevet udvalgt ved at følge opdagelsen af guldminer i området.

 

Dette er hvordan historien om Elmina startede: et slot, en havn, en landsby – alle i kontakt med den europæiske befolkning i mere end fem århundreder. Slottet, som vi besøger i dag, er resultatet af en succesfuld udvidelse af værker udarbejdet af portugiserne, hollænderne, briterne og de lokale autoriteter. Gennem århundreder har slottet fungeret som varehus for guld, elfenben, dyrbart træ og også slaver. I dag er slottet udnævnt som Unescos World Heritage Site.

 

Elminas by er en typisk havneby, hvor fra hundredvis af store farverige pirogger sejler ud i det store ocean. Vi vandrer i Elminas smalle gader, hvor vi indånder den livlige og tidsløse atmosfære fra denne lille fiskerby. De forhenværende portugisiske bygninger, som i dag er beboet af lokale, ligger placeret ved siden af ’Asafo Virksomhedernes’ templer, hvor krigere stadig efterlader deres ofringer på store farverige statuer.

 

Indkvartering: Anomabu Beach Resort med helpension.

 

Dag 8: Gyldne strande, Anomabu – Accra, hjemrejse


I dag kan I slappe af på stranden eller vandre ud og besøge landsbyerne og møde fiskerne.

 

Vi kører til Accra hvor I har tid til en sidste shoppetur. Her vil der også være værelser til rådighed, så man kan få et bad eller et hvil inden sidste transfer til lufthavnen, hvor I tager flyet hjem til Danmark pakket med fantastiske minder om en interessant og kulturel oplevelse til Ghana.

 

Ghana: Guldkysten


Afrejse 2017 / 2018

Denne rejse arrangeres ikke længere som grupperejse.
Forhør dig hos os og få et forslag til en privat arrangeret rundrejse i Ghana med guide.

 

Guide

Erfaren engelsktalende lokalguide

 

Transport

Minibus og / eller 4x4

 

Visa

1 x VISA påkrævet

 

Vaccinationer

Gul feber: Obligatorisk

Malaria:    Konsulter venligst egen læge

Andet:       Konsulter venligst egen læge

 

Få 10% rabat på vaccinationer
Når du bestiller en rejse hos Rickshaw Tours & Travel kan du spare 10 % på vaccinationer. Vi samarbejder med Aalborg Speciallægeklinik: www.avac.dk. For yderligere oplysninger forhør dig hos os.

 

Afrejse fra

Aalborg / Billund / København

 

 

I øvrigt 

Rickshaw Tours & Travel Scandinavia tilstræber i videst mulige omfang, at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplan, besøg og indkvartering mv.

 

Prisen kan ændres i tilfælde af større prisændringer i servicepriser.

 

Ghana: Guldkysten


fra18.195,-

 

 

 

 

Pris

Fra DKK 18.195 pr. pers. i delt dobbeltværelse

 

Inkluderet i prisen

  • Fly tur / retur
  • Alle transfer
  • Alle besøg i henhold til rejseplan
  • Mineralvand under transfer og besøg
  • Alle måltider fra dag 2 t.o.m morgenmad dag 8
  • Guide, chauffør, kok
  • Bil / transport i henhold til rejseplan

 

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visa
  • Vaccinationer
  • Gebyr til fremskaffelse af forsinket / bortkommen bagage
  • Middag dag 1
  • Frokost / middag dag 8
  • Vand og drinks til måltider
  • Drikkepenge til guide, chauffør, kok
  • Gebyr til kamera / fotos
  • Andet, som ikke er nævnt og specificeret i rejseprogrammet

 

KONTAKT OS