Find din rejse til Afrika her:

Vil du i kontakt med os?

6075 6075

 

Det Østlige Madagaskar


4 dage / 3 nætter
Med lokal engelsktalende guide


 

Glæd dig til at opleve den unikke natur i det østlige Madagaskar. Efter en overnatning i Madagaskars hovedstad Antananarivo går turen til Monrondava og Kirindi Mitea National Park. Undervejs besøger du den ikoniske Baobab Allé med de kolossale baobabtræer, som skaber et storslået landskab. Kirindi Mitea Nationalpark består af tropisk skov med både baobabtræer og mangrove. Her er et fantastisk dyreliv med blandt andet lemurer, krybdyr og sommerfugle. Sammen med en lokal guide udforsker du parken til fods på nogle timers vandring.

 

Herefter går turen videre via Antananarivo til Andasibe regionen og Marozevo Nationalpark, som er berømt for sin store bestand af kamæleoner. Rejsen fra Antananarivo hertil tager bringer dig gennem dele af Madagaskars højland, der præges af smukke landskaber. Denne nationalpark er hjemsted for kamæleoner i alle regnbuens farver. Dette er en tur for naturelskere til nogle af verdens mest særprægede naturområder. Rejseplanen kan tilpasses og eventuelt kombineres med strandferie, vandreture og et væld af andre oplevelser på Madagaskar.

 

Det Østlige Madagaskar


Dag 1: Ankomst til Antananarivo


Du ankommer til Antananarivo Lufthavn, hvor du møder en repræsentant fra vores team i byen, som hjælper dig med transferen til dit hotel.

 

Indkvartering:                              Residence Lapasoa inkl. morgenmad

 

Dag 2: Antananarivo – Andasibe


Kørsel: 140 km. strækning, omkring 3 timers kørsel.

Efter morgenmaden kører du til Andasibe gennem et landskab fyldt med rismarker, vandfald og tropiske skovområder. På vejen stopper du ved den eksotiske park i Marozevo, hvor du kan møde en masse kamæleoner, frøer og andre spændende krybdyr. Inden aftensmaden tager du afsted på en gåtur i mørket langs vejen for at spotte Madagaskars nataktive dyr. Med lidt held kan du opleve nogle af lemurarterne, eksempelvis den uldne lemur eller mus lemuren. Efter aftenens gåtur tager du tilbage til hotellet og nyder aftensmaden.

 

Indkvartering:                              Grace Lodge eller tilsvarende inkl. halvpension

 

Dag 3: Andasibe


Morgenen starter med en gåtur på omkring 3 timer sammen med en lokal parkguide gennem den grønne og frodige skov i Analamazaotra parken. Terrænet er hovedsageligt fladt, men er let opadgående først på turen. Med lidt held kan du på denne morgentur se nogle af de største lemurarter, bl.a. arten indri, eller nogle af de andre lemurarter (Diadem Sifakas, Brown Lemur og Bamboo Lemur). Der er også mulighed for at spotte en masse forskellige fuglearter eller krybdyr, hvis ikke klimaet er for koldt. Et besøg til Vakona Lemurs Island vil give dig mulighed for at komme helt tæt på lemurerne. Nogle gange så tæt, at de unikke dyr, sætter sig på din skulder.

 

Indkvartering:                              Grace Lodge eller tilsvarende inkl. morgenmad

 

Dag 4: Andasibe – Antananarivo – Hjemrejse


Morgenmaden nydes på lodgen, hvorefter du køres tilbage til Antananarivo, hvor du besøger et marked fyldt med kunsthåndværk. Herefter køres du til lufthavnen, hvor du skal med flyet tilbage til Danmark. Alternativt kan du kombinere denne tur med en lækker strandferie på øen, eller safari i det sydlige Afrika.

 

Det Østlige Madagaskar


Vaccinationer
Gul feber:             Kontakt venligst egen læge
Hepatitis A:          Kontakt venligst egen læge
Malaria:                Kontakt venligst egen læge
Andet:                   Kontakt venligst egen læge

 

Få 10% rabat på vaccinationer
Når du bestiller en rejse hos Rickshaw Tours & Travel kan du spare 10 % på vaccinationer. Vi samarbejder med Aalborg Speciallægeklinik: www.avac.dk. For yderligere oplysninger forhør dig hos os.


Forsikringer
Rejseforsikring:                 Anbefales for lægehjælp, hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom

Afbestillingsforsikring:        Bestilles senest på tidspunkt for indbetaling af depositum

 

Forsikringer kan købes hos Rickshaw Tours & Travel. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring

 

Visa
1 x VISA påkrævet. Kan søges ved Madagaskars ambassade eller ved ankomst til Madagaskar

 

Ansøgning om VISA er på eget ansvar, og skal søges i god tid inden afrejse. Er der spørgsmål til hvordan du anskaffer dig VISA til det pågældende land, er du altid velkommen til at kontakte os.

Ring,-

 

 

 

 

Pris

Ring

 

Inkluderet i prisen

  • Fly tur / retur på økonomiklasse
  • Alle indkvarteringer
  • Måltider i henhold til program
  • Transfer
  • Bil inkl. lokal engelsktalende chauffør / guide
  • Alle relevante parkgebyrer
  • Lokale guider i Andasibe reservatet
  • Besøg og aktiviteter i henhold til program
  • Skatter og afgifter

 

Andet:

Denne fire dages rejse i Madagaskar er ideel at kombinere med en rejse i Det Sydlige Afrika

 

Ikke inkluderet i prisen

  • Visum (EUR 25)
  • Måltider som ikke er nævnt specificeret i rejseprogram
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge til guide, hotelpersonale og lignende
  • Personlige udgifter til vasketøj, kommunikationsgebyr og lignende
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • Andet som ikke er nævnt specificeret i program

 

KONTAKT OS