Find din rejse til Afrika her:

Tlf: +45 6075 6075

Vil du i kontakt med os?

6075 6075

 

Det bedste af Eastern Cape


Det bedste af Sydafrikas Eastern Cape 


Cape Town, vin, vildtbevaring og samfund


 


10 dages rejse til Sydafrika


 

Oplev det bedste af Sydafrikas smukke storby Cape Town, de utrolige vinområder i Eastern Cape og få muligheden for aktivt at engagere dig i bevarelsen af truet dyreliv i det smukke Kwandwe Game Reserve. En rejse der også giver dig mulighed for at interagere med lokalsamfundet.

 

Dette er en rejse for dig, der ønsker at kombinere superb luksus med fascinerende naturbevaringsinitiativer.

 

Det bedste af Eastern Cape


Dag 1-4: Velkommen til Cape Town

Ved ankomst i Cape Town International Airport venter en varm og venlig velkomst. Du bliver modtaget af en repræsentant fra vores team i byen, som er klar til at hjælpe og lede dig gennem lufthavnen. Du bliver kørt til dit hotel, hvor du er indkvarteret i fire nætter, imens du udforsker Cape Town.

 

Under dit ophold i Cape Town kan du se frem til to spektakulære ture, som er inkluderet i denne pakke.

På dag to skal du på privat heldagstur i Cape Town og på dag tre kan du glæde dig til et Urban Cape Town eventyr, hvor du også skal en tur op på det berømte Taffelbjerg. På bjergets top skal du skal spise fin frokost. På sidstedagen kan du slappe af, og nyde resten af dit ophold på det luksuriøse spahotel.

 

Privat Heldagstur

 

Du skal på cruise langs Millionaires Paradise fra Clifton til Camps Bay og videre til Llandudno. Her efter kan du tage på et personligt Seal Island Cruise (for egen regning). Nyd turen langs Chapman’s Peak Drive, med frokost (for egen regning) i Taffelbjergets nationalpark. Efter frokost tager du tilbage langs kysten, og besøger Simon’s Town samt pingvinkolonien på Boulder’s Beach. Slut af med vinsmagning og kælderbesøg i Kirstenbosch Botaniske Have.

 

Urban Cape Town og Taffelbjerget

 

Denne utrolige Urban Safari stræber efter at fremhæve City Bowl på den mest sjove, eventyrlystne og engagerede måde – til fods. Dette eventyr starter med at tage dig gennem de farverige gader i den smukke bydel Bo-Kaap, hvor du kan nyde kaffe og besøge lokale projekter, mens din guide fortæller historier om Cape Town. Du fortsætter med at udforske Urban Art & Graffiti kulturen, der spiller en vigtig rolle i opbygningen af City Bowl. Efter en dejligt madoplevelse på Stack Restaurant tilbringer du resten af eftermiddagen med at suge alle byens indtryk til dig fra Taffelbjergets flade top.

 

Indkvartering: The Twelve Apostles Hotel and Spa inkl. morgenmad.

 

Som en del af de familiedrevede Red Carnation Hotel Collection, ligger det prisvindende Twelve Apostles Hotel and Spa majestætisk over det Atlantiske Ocean på Cape Towns mest naturskønne rute. Det femstjernede hotel kan prale af de længste solskinsdage i Cape Town, hvilket resulterer i betagende Atlanterhavs solnedgange. Hotellet byder på raffineret elegance og lidenskabelig service, og er kendt som byens førende boutiquehotel. Gæsterne bliver forkælet med spektakulær udsigt over havet eller bjergene fra de 70 smukt indrettede værelser og suiter, og inviteres til at nyde bjergvandringer eller forkælelse i det holistiske spaområde. Der er også mulighed for en afslappet filmnat i den private biograf. Her findes flere forskellige barer og restauranter, hvorfra man kan nyde sin sundowner eller en lækker middag.

 

Dag 5-6: Franschhoek

Spis morgenmad på hotellet, hvorefter du bliver hentet og kørt til Boschendal Farm, hvor du skal tilbringe de næste to nætter. Under dit ophold på Boschendal Farm er der mange aktiviteter, som du kan nyde, såsom gårdlivet, spa, vandreture og udforskning af området, Kloof natursti, mountain biking, Franschhoek og Stellenbosch vinområder og meget mere.

 

Nyd privilegeret adgang til hele gården. Deltag i historiske ture, udforsk stedet nærmere og følg stierne, som tager dig til frugtplantager og bjergfynbos. Alt afhængig af sæsonen kan du plukke pærer, blommer eller citrusfrugter på din vej. Der findes mountainbike stier, vandrestier og huler som kan undersøges nærmere, vinsmagning og vinkælderture, ørredfiskeri og svømning i dæmningerne. Der er også rig mulighed for, blot, at sidde og læse, slappe af og generelt nyde det gode liv.

 

Indkvartering: Boschendal Estate inkl. morgenmad

 

Dag 7-10: Kwandwe Safarireservat

Efter morgenmad bliver du hentet og kørt til Cape Town Internation Airport til dit videre fly til Port Elizabeth Airport. Ved ankomst i lufthavnen bliver du taget imod af en repræsentant fra vores team, som kører dig til Kwandwe Private Game Reserve. Her tilbringer du de næste tre nætter. Pak ud og frisk dig op inden din eftermiddagssafari.

 

Under dit ophold i Kwandwe Private Game Reserve kan du forvente at opleve den fantastiske ’Save the Rhino Dive’, hvor du tilbringer 3-4 timer med tracking af næsehorn i selskab med en ranger og et tracker team. Du skal lære om næsehornets vaner, krybskytteri såvel som Kwandwes egen bevaringsindsats. Denne utrolig oplevelse slutter af med forfriskninger på et naturskønt sted i bushen.

 

Inden for rækkevidde af Sydafrikas solrige kystlinje, er Kwandwe Reservatet en ideel malariafri safaridestination. Reservatet flankerer både de nordlige og sydlige bredder af The Great Fish River, som snor sig 30 km. gennem den uberørte ørken, hvor ’The Big 5’ ind imellem vandrer frit rundt.

 

Indkvartering: Kwandwe Private Game Reserve – Great Fish River Lodge inkl. All Inclusive*

 

Efter 10 dage mættet med oplevelser og indtryk fra Sydafrika, går turen atter hjem til Danmark.

 

*All Inclusive:    3 daglige måltider, vand, sodavand, vin, lokal spiritus, kaffe, te, forfriskninger under Safari, vask af tøj.  

 

Det bedste af Eastern Cape


Vaccinationer


Kontakt venligst egen læge

 

Forsikringer

Rejseforsikring:  Obligatorisk*

*Forsikringen skal inkludere og dække lægehjælp / hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom

 

Afbestillingsforsikring

Skal købes senest tidspunkt for indbetaling af depositum. Forsikringen kan bestilles hos os.

Rickshaw Tours & Travel samarbejder med Gouda Forsikring

 

Visum

Der kræves visum for indrejse i Sydafrika

 

Forbehold

Rickshaw Torus & Travel bestræber sig på i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplan og indkvartering mv. Priser kan ændres i tilfælde af større prisstigninger i servicepriser samt udsving i vekselkurs USD / DKK

 

Det bedste af Eastern Cape


RING,-

 

 

 

 

Pris

Ring

 

Inkluderet i prisen

  • Fly Danmark / Cape Town t/r
  • Fly Cape Town / Port Elizabeth
  • Alle transfer
  • Erfaren engelsktalende guide
  • 4 nætter på Twelve Apostles Hotel and Spa
  • Privat Heldagstur
  • Urban Cape Town Adventure inkl. frokost på The Stack
  • Safari og udflugter som beskrevet I rejseplan
  • Relevante parkgebyrer
  • 2 nætter på Boschendal Estate
  • 4 nætter på Kwandwe Private Game Reserve med all inclusive
  • Skatter og afgifter
  • Måltider i henhold til program

 

Ikke inkluderet i prisen

  • Personlige omkostninger til f.eks. telefonopkald
  • Drikkepenge til chauffør, portere, hotelpersonale o.l.
  • Visa
  • Drikkevarer på Twelve Apostles Hotel and Spa samt Boschendal Estate
  • Måltider, som ikke er nævnt i rejseplan
  • Afbestillingsforsikring
  • Vaccinationer
  • Andet som ikke er nævnt i program

 

KONTAKT OS