Find din rejse til Afrika her:

Tlf: +45 6075 6075

Vil du i kontakt med os?

6075 6075

Rejser til Tanzania

 

 

Tanzania – en verden af oplevelser

Første problem der dukker op, når man planlægger en safarirejse, er ofte hvor rejsen egentlig skal gå hen. Flere destinationer gør det godt som safaridestinationer, men ét land udmærker sig på særlig vis blandt både novicer og safari-veteraner. Det land er Tanzania. Tanzania er beliggende i Østafrika lige ved siden af en anden yndet og verdenskendt safaridestination, nemlig Kenya. Igen og igen er Tanzania blevet kåret med den fine titel som Verdens safariland nr. 1 – og ikke uden grund. Her finder du det imponerende naturreservat Serengeti National Park samt Ngorongoro krateret. Disse to økosystemer alene er en solid base for at erklære Tanzania for et Verdens bedste safarilande. Ligeledes kan dette vidunderland prale af i alt syv Unesco verdensarvesteder. Disse tæller før omtalte Ngorongoro og Serengeti samt Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro, Selous Vildtdyrsreservat og Stone Town på Zanzibar. Som det allerede fremgår nu, er Tanzania et land med oplevelser, der ligger lige for dine fødder – den eneste udfordring kan måske være, at der simpelthen er for mange højdepunkter i forhold til den tid man har at rejse i.

 

Safari og naturoplevelser

Tanzania er berømt for den ’store gnuvandring’, som er den største massebevægelse af landdyr på planeten. Hvert år vandrer millioner af gnuer, ledsaget af zebraer, afsted hen over savannen som led i en livslang cyklus. Hele Serengeti økosystemet afhænger af migrationen, mens krokodiller ligger på lur ved hver en flodkrydsning. Der er ingen tvivl om, at Serengeti sletten er den mest berømte nationalpark i Afrika. Ud over gnuernes vandring vrimler det med vildtliv, herunder giraffer, gazeller og selvfølgelig ’The Big Five’: løve, bøffel, elefant, leopard og næsehorn, der som navnet antyder, er savannens fem største dyr. Serengeti sletten er i øvrigt helt enorm. Hvis du har til hensigt at opleve den omtalte gnu migration, kan problemet med at befinde sig i den rigtige region, til tider, være sværere at planlægge end hvilke lodges du vil bo i. Gnuernes vandring er de seneste år blevet mere uforudsigelig end hidtil, og det kan være svært, også for rejsearrangørerne, at vide, hvor dyrene befinder sig på et givet tidspunkt. Vi vil dog rådgive dig på bedst mulige vis, hvis du ønsker at overvære dette naturvidunder.

 

Ligeledes bør en safarirejse i det nordlige Tanzania ideelt set omfatte et besøg til Ngorongoro krateret. Det er uden tvivl et af de smukkeste naturreservater i verden samt et fantastisk sted at interagere med medlemmer af Masai-stammen. Krateret, som er en udslukt vulkan og optaget på UNESCO´s liste over verdenskulturarv, er betagende og muligvis det bedste sted for at opleve en Big Five safari. På grund af den omgivende natur, har krateret stort set dannet sit eget økosystem og udover det fantastiske landskab er en af hovedattraktionerne i dette område også varieteten af flora og fauna, der findes her hele året rundt. Dyrelivet tæller alt lige fra savannens ukronede konge, løven, til de tonstunge elefanter, gnuer, stribede zebraer, langhalsede giraffer, det truede næsehorn, små dikdik-antiloper og hvad hjertet ellers begærer på en safarirejse i Tanzania.

 

Af andre fascinerende safariparker i Tanzania kan vi ikke komme uden om Lake Manyara. Parken er betagende smuk og hjem til de mest almindelige afrikanske vilde dyr, såsom elefanter, zebraer, flodheste, løver og bøfler. Lake Manyara er især kendt for sine træklatrende løver, som er et relativt sjældent syn. Men her er chancen for at spotte slumrende løver i træerne altså ikke helt unormalt. Tarangire Nationalpark, Mikumi Nationalpark og Ruaha Nationalpark byder også hver især på et spektakulært afrikansk dyreliv og smuk natur.

 

En skræddersyet pakkerejse

Tanzania byder dog ikke udelukkende på enestående safari. Her finder du også moderne storbyliv og hyggeligt landsbyliv, som bare venter på at blive udforsket. Hvis ikke dit besøg i Tanzania skal bestå af naturoplevelser og dyreliv alene, kan du med rette vende opmærksomheden mod Dar es Salaam, som er den største by i Tanzania. Fra at have været en søvnig fiskerby er byen vokset sig til en blomstrende moderne storby. Her finder du lækre restauranter i alle prisklasser, hyggelige cafeer, travle fiske- og håndværksmarkeder og nærliggende sandstrande med flamingoer, der ind imellem sopper i vandkanten. Byens arkitektur er et smukt mix af afrikansk, arabisk, indisk og tysk, selvom meget af det nu blot er en lille del blandt alle de nybyggede højhuse, der afspejler Dar es Salaams velstand i de gyldne solnedgange, som skinner i de høje tårnhøje glashuse. På trods af det kan du glæde dig til en jordnær by fyldt med gode vibes. Når hovedet trænger til ro, hvorfor så ikke køre en tur til Bagamoyo, som ligger nogle timers kørsel uden for Dar es Salaam. Bagamoyo var den oprindelige hovedstad i tysk Østafrika, og en af de vigtigste handelsposter på kysten af Østafrika. Efter et besøg på det lille slavemuseum vil en spadseretur gennem byens smalle gader, tage dig tilbage til tiden, hvor slaver, elfenben og salt blev læsset ombord på skibe der bl.a. sejlede til Zanzibar. Bagamoyos rolige tempo og byens interessante historie gør det til en behagelig dags- eller weekendudflugt fra Dar es Salaam.

 

Mange mennesker vælger at kombinere deres afrikarejse i Tanzania – eksempelvis med bestigning af Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg. Uhuru Peak, toppen, der ligger 5895 meters højde, virker dragende, og når først tanken om at bestige bjerget har bosat sig i dit sind, kan det være svært at slippe den igen. Vi har kun én ting, vi kan råde dig til, og det er at forfølge dine Kilimanjaro-drømme. Du vil ikke fortryde. Uanset hvilken Kilimanjarorute, du vælger, vil du opleve et smukt trek gennem et væld af forskellig flora og fauna, og det er nærmest som at gå gennem de fire årstider fra hed varme i regnskoven til isnende kulde på toppen. Under trekket bliver der sørget for vand, god mad og varme drikke, når kokken tryller på sit medbragte madlavningskit. Kilimanjaro handler om selvrealisering, sammenhold, udholdenhed, positiv tænkning og mange andre ting. Om du vil være en del af en arrangeret Kilimanjaro grupperejse med rejseleder, danne din egen gruppe eller tage på et individuelt trek af f.eks. Machame ruten eller Marangu ruten er op til dig.

 

Når man er rejst hele den lange vej til Tanzania, kan det være oplagt at afslutte sit rejseeventyr på Zanzibar eller Pemba Island, de små eksotiske øer i det Indiske Ocean. Her er det tid til afslapning og rekreation, og havet venter med fascinerende marineliv samt det indbydende klare vand, der glimter i solen. Ø-kulturerne er farverige og imødekommende, og i Stone Town på Zanzibar bliver du næsten indhyllet i mystik og historie samt smuk arkitektur. Her finder du strandliv, cafeer, souvenirshops, lækker kaffe, de smukkeste solnedgange og syngende charmerende lokale i højt humør. Strandende er nogle af de smukkeste i verden og selv på Zanzibar kan du kombinere din ferie, så den indeholder lige dele byliv og strandliv.

 

Vi skræddersyr din rejse til Tanzania

Vores rejser skræddersyes med udgangspunkt i dine ønsker, og vi lægger vægt på gennemsigtighed i vores rejseforlag, så alle omkostninger er på plads inden drømmerejsen begynder. Alle rejserne beskrevet her på siden er blot eksempler på rejser vi ofte arrangerer og de kan tilpasses efter individuelle rejseønsker og behov. Kontakt os og fortæl os om dine ønsker, så rådgiver vi dig om dine muligheder og sender et uforpligtende tilbud på rejsen, du aldrig glemmer.

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias