Find din rejse til Afrika her:

Tlf: +45 6075 6075

Vil du i kontakt med os?

6075 6075

Rejser til Namibia

 

 

Rejse til Namibia

Namibia, der er et af verdens mindst befolkede lande, er spækket med alle slags naturlige vidundere lige fra Namib ørkenens himmelhøje sandbanker til de kolde sydatlantiske kyster. På en rejse til Namibia oplever du dette land af grænseløse landskaber og rigeligt med dyreliv, som er en af Afrikas bedst bevarede hemmeligheder. Der er noget meget specielt over Namibia; landets forskellige stammer, den fantastiske ørken, skeletkysten og de pæne tyske byer. Du kan rejse flere hundrede kilometer uden at se en eneste sjæl. Bevarelse er nøglen her, enten baseret på samfund eller miljø, og traditionelle gårde drives af de indfødte stammer for at opretholde deres livsstil, sådan som de har levet i århundreder. Faktisk var Namibia det første afrikanske land til at indarbejde miljøbeskyttelse i sin forfatning, og regeringen gav folk, der bor i kommunale områder, mulighed for at styrke deres naturressourcer gennem oprettelsen af fælles bevarelser. Disse bevarelser – såvel som regering, nonprofit organisationer og andre enheder, har genoprettet dyreflokke som løver, sorte næsehorn, zebraer og andet dyreliv der tilhører verdens rigeste tørland. Gennem initiativer som økoturisme har restaurering skabt bæredygtig indkomst for lokalsamfundet.

Der er stor tysk indflydelse i Namibia, som kan ses i byerne, og hovedstaden Windhoek (som i øvrigt betyder ’blæsende hjørne’) er ingen undtagelse. Byen, der er omgivet af bjerge, er en travl by med smukke kolonibygninger og tysk stemning.

 

Safarirejser og naturoplevelser

Namibia, som er Sydafrikas vestlige nation, er hjemsted til nogle af de smukkeste ørkensletter og sandbanker. Dette land har virkelig et helt unikt landskab, og er samtidig et af de største afrikanske lande dækkende 824.000 kvadratkilometer. Mens det dækker en tilsyneladende endeløs mængde plads, vil du ved en hver rejse her til finde dig selv over for et virkeligt storslået syn og robust skønhed.

Selvom Namibias ørkner for nogle kan virke livløse ved første øjekast, skal du ikke lade dig narre. Disse ørkner er fyldt med dyreliv, som turister rejser langt for at opleve. Ligesom landet har sine helt egne vildheste og slanger, kan Namibia også prale af flere safarireservater, som rejsende kan besøge. Den mest populære og veletablerede er den frodige og grønne Etosha Nationalpark, der står i skarp kontrast til landets vidtstrakte ørken. Her kan man enten vælge at indkvartere sig i simple og hyggelige camps eller luksuriøse lodges. En safari i Namibia er et perfekt udgangspunkt for alle, uanset om man ønsker at rejse selv i Afrika eller være ledsaget af en erfaren lokal guide. Ligeledes er nationalparkerne her meget mindre overfyldte end i eksempelvis Sydafrika, men dyrelivet er mindst ligeså godt. Her er endda også mulighed for at møde de populære ’Big Five’, som man ellers normalt hører om i Kenya, Tanzania eller Sydafrikas nationalparker. Udover de kendte fem kan du også se impalaer, sjakaler, strudse og springbukke som er meget unikke i den sydvestlige del af Afrika.

Namibia er et af de få lande i Afrika, hvor der er fantastiske muligheder for en spændende kør-selv ferie; gode veje, episk dyreliv og spektakulært landskab. At rejse gennem Namibia i bil er absolut en af de bedste måder at udforske det ekstremt store og smukke land. Dette plus den frihed du har til at gøre holdt og tage afsted som du har lyst til gør selvkørsel i Namibia virkelig givende. En kør-selv rejse er ideel for rejsende, der ønsker at lære mere om et land, kulturen og befolkningerne, der lever her. Alle vores kør-selv rejser er planlagt af os sammen med vores erfarne afrikanske specialister, og er tilpasset således at de er så stressfri som muligt. Vores fokus ligger i mangfoldighed: spektakulær safari i nationalparker, smukke landskaber og afslapning på solrige strande, hvor det er muligt – eller hvad du nu har lyst til. Hvis du har rejseerfaring, forstår og taler godt engelsk og ynder at tage på udforskning i nyt terræn, så kan vi kun anbefale denne rejseform.

Få lande i Afrika kan matche Namibias rene, naturlige skønhed. Faktisk stammer landets navn fra sin (og verdens) ældste ørken Namib. Få steder på planeten findes der mage til lignende ørkenriger lige fra sandhavet og de perfekte døde træer ved Sossusvlei til sandbankerne, der falder ned til havet ved Sandwich Harbour og Skeletkysten. Indlandet, der strækker sig fra landet hjerte som en rygsøjle af bjerge, kreerer et strålende landskab: Naukluft bjergene, Brandberg, Spitzkoppe, Damaraland og det ekstremt betagende Fish River Canyon. Med floder og vådområder i Caprivi og de endeløse guldfarvede sletter i Kalahari er det svært at tænke på et ikonisk afrikansk landskab som Namibia ikke besidder.

Mange siger, at Namibia er ’Afrika for begyndere’. Hvis dette er tilfældet, er det i hvert fald et fantastisk sted at starte, når rejseplanen indbyder til safarirejser og naturoplevelser.

 

Rejs til Namibia med Rickshaw Tours & Travel

Alle vores rejser er skræddersyede, hvilket betyder at vi planlægger og arrangerer rejsen, så den passer til dine rejseønsker. Det er vores fornemmeste opgave, at designe rejsen, så du føler tryghed under turen. Måske ønsker du selskab af en af vores lokale guider, men det kan også være du har mod på at køre selv og udforske Namibia på egen hånd. Du er altid velkommen til at henvende dig hos os for et uforpligtende tilbud.

 

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias