Find din rejse til Afrika her:

Vil du i kontakt med os?

6075 6075

Rejser til Madagaskar

 

 

Rejs til Madagaskar – hen hvor pebret gror

Madagaskar er verdens 4. største ø, og er kendt som verdens ottende vidunder grundet den særprægede biodiversitet, der har gjort det muligt for en unik og endemisk ø som denne at udvikle sig. Efter splittelse fra Indien for adskillige år siden – 88 millioner for at være nogenlunde præcis, blev Madagaskar, som ligger ud Mozambiques østlige kyst, en del af det afrikanske kontinent. Der er utallige grunde til at du skal besøge dette ekstraordinære land, som er så rigt på naturlige vidundere og smukke landskaber. Dybt i hjertet af de berømte nationalparker finder du lemurer, kæmpe kamæleoner og frodigt fugleliv for ikke at nævne et spektakulært sceneri, der inkluderer regnskove, risterasser, ørkenlignende sletter og den berømte ’Avenue of the Baobabs’ – Baobaballéen. For at færdiggøre billedet kan vi også nævne smukke strande med krystalklare farvande med vrimlende marineliv. Med så meget at byde på vil Madagaskar helt sikkert fange dit hjerte.

 
 

Madagaskars natur

Madagaskar er hjem til næsten 15.000 plantearter, hvoraf mere end 80% ikke findes andre steder i verden. Syddelens tornede skove huser utallige buske og træer fra Didereaceae-familien – alle brutalt tornede, dermed skovens navn. Orkide-elskere kan bruge en dag ’i marken’, hvor de spotter efter de ca. 860 forskellige arter, hvoraf 650 arter er indfødte. Ligeledes findes her otte af verdens baobabarter samt 165 slags palmer, der kun kan findes i visse regioner af øen. Jungle, tørre skove, ørkener, høje toppe, skrænter, plateauer, sump og laguner – Madagaskar har det hele. Øen har overvældende meget vidunderligt og varieret landskab. De 22 millioner indbyggere består af en blanding af afrikansk, arabisk og indisk oprindelse, og udgør Madagaskars etniske grupper.

 
 

Madagaskars særprægede vildtliv

Lemurer er synonymt med Madagaskar, men alligevel er de næsten 100 arter af lemurer klassificerede som sjældne, sårbare eller truede. Lemurer er en gammel gruppe af primater, der udviklede sig i Madagaskar som følge af dets isolation. Der var ingen aber på øen, og som følge heraf havde lemurerne ingen konkurrence, og snart kom de til at dominere regnskovene. Først da mennesker blev introduceret til øen, blev lemurerne en truet dyreart, og det anslås at mindst fjorten arter er uddøde siden mennesket ankom. På trods af det udgør de 100 lemurer allivel 50 % af de 200 pattedyrsarter, der findes på Madagaskar. Af andre pattedyr kan nævnes det gigantiske, stribede desmerdyr, som kun lever i et lille område af det sydvestlige Madagaskar.

  

Det er en af de sjældneste kødædere i verden. Fossaen er i familie med desmerdyrfamilien og er et katteagtigt, kødædende pattedyr. Også denne betragtes som sårbar. For de fugleinteresserede er Madagaskar et sandt paradis, hvilket flere af vores rejser også bærer præg af. Der findes over 300 fuglearter på øen. Ligeledes findes der ca. 266 amfibier fordelt over hele øen samt en del unikke reptilarter og kamæleoner.

  

En madagaskisk safari er en oplevelse i særklasse. I modsætning til traditionelle safarier, hvor du bliver transporteret rundt i safaribil, foregår en safari i Madagaskar til fods, mens du skal på opdagelse i de forskellige terræner i søgen på nogle af verdens mest bizarre og fascinerende dyr.

  

Madagaskar vil uden tvivl tilføje noget særligt til dine rejseminder. Lemurer, baobabtræer, regnskove, ørken, vandring, dykning – det er vist sikkert at sige, at øen er en drømmedestination for udendørsentusiaster. Halvdelen af det sjove, er at komme rundt til at alle attraktionerne.

 
 

En skræddersyet rejse til Madagaskar med Rickshaw

Vi håber, at du har fået lyst til at tage en tur til Madagaskar, der jo byder på et væld af oplevelser. Din rejse kan kombineres på kryds og tværs, lige som du har ønsker det. Måske har du lyst til at udforske nogle af de andre interessante lande i det sydlige Afrika inden du begiver dig videre til Madagaskar. Vi kan både tilbyde skræddersyede rejser enten med guide eller uden samt internationale grupperejse med guide. Du er altid velkommen til at henvende dig hos os for et uforpligtende tilbud.

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias