Find din rejse til Afrika her:

Tlf: +45 6075 6075

Vil du i kontakt med os?

6075 6075

Rejser til Benin

 

 

Benin – Vestafrikas Venedig og traditionelle stammer

Landet Benin, som ligger i Vestafrika, er nok ikke den første rejsedestination man tænker på når rejsen går til Afrika. Men dette lille land har så meget interessant at byde på, derfor er Benin et godt bud til rejseplanen for en rundrejse i Vestafrika. Hovedstaden Cotonou og byen Porto Novo har charme, og man fornemmer hvorledes kolonitidens franske indflydelse flyder sammen med landets traditionelle stammesamfund igennem arkitektur og kulturelle seværdigheder. Kolonitidens gamle kirker, monumenter, og regeringsbygninger ligger side om side med nyere seværdigheder fra tiden efter Benins selvstændighed. Det nærmest absurde mix mellem stilarterne er på samme tid slående og fascinerende. Byernes nyere regeringsbygninger og monumenter står i skarp kontrast til ældre bygningsværker så som kongepaladser og landsbyer, der vidner om landets mange stammer med stolte traditioner.

 

På opdagelse blandt Afrikas traditionelle stammer

På en rejse til Benin vil du opleve en fantastisk kulturel diversitet. Benin har mere en 20 forskellige befolkningsgrupper, og mange lever på traditionel vis, langt fra moderniteten i Cotonou. Vi har gennem mange års rejseaktivitet opbygget gode relationer til de mange stammer, vi besøger på vores rundrejser i Benin. På grund af disse relationer får vi et unikt indblik i deres kultur og dagligdag, når vi er på besøg. Blandt de stammer vi gæster er Fulani-befolkningen, et nomadefolk som lever af at opdrætte kvæg. Vi møder dem typisk i de små landsbyer, vi passerer på vores vej. Fulani folket går meget op i deres udseende, og deres smukke ansigtstræk røber at de ikke oprindeligt stammer fra Benin. De er derimod immigreret til Vestafrika fra Egypten. Vi er også hyppige gæster hos Somba-befolkningen, der lever af at dyrke jorden i de mere bjergrige egne af det centrale Benin. Somba befolkningen udgøres af flere forskellige stammer, og er letgenkendelige med deres dekorative ansigtstatoveringer. Tatoveringerne gives til børnene fra en tidlig alder, og de unikke mønstre indikerer den enkeltes tilhørsforhold til stammen. Vi besøger Somba-befolkningens landsbyer i Atakorabjergene, og kan være heldige at få en snak med den lokale høvding om deres levevis. Du vil også opleve den specielle landsby Ganvie, bygget på stolper i Lake Nokwe, der er hjem for næsten 25.000 medlemmer af Tofinous etniske gruppe. Her foregår alt transport og handel på byens vandveje, og fiskeri er samfundets livsnerve.

 

Velkommen til voodooens vugge

Benin er også kendt som voodooens vugge, hvorfra voodoo-religionen stammer. Voodoo er en polyteistisk religion, som tager udgangspunkt i troen på det guddommelige i alle levende væsener og tilbedelse af forfædrene. Voodoo praktiseres i dag både i Vestafrika, Caribien og Brasilien. Vi dykker ned i voodooens verden af mystik, religiøse ceremonier og farverige festivaler på vores rejser til Benin. Oplev eksempelvis den internationale voodoofestival som er blevet afholdt siden 1991. Voodooceremonierne foregår året rundt, og her oplever du afrikanske rytmer, adepter i trance, ofring af mad eller husdyr og meget mere. Vi kommer forbi den historiske by Ouidah, hvor den gamle katolske katedral ligger side om side med det traditionelle pytontempel, og besøger det gamle Dahomey kongedømmes paladser. Er du heldig bliver vi inviteret til at overvære en lokal ilddans eller andre festligheder.

 

 

Skønne strande og betagende landskaber

Sidst men ikke mindst byder Benin på flot natur og spændende landskaber, som vi oplever på første parket på vores rundrejser. Nyd de smukke strande ved Benins Atlanterhavskyst, og bliv betaget af de bjergrige landskaber i Atakora-regionen. Du kan også besøge Parc National de la Pendjari, som har nogle af Vestafrikas bedste muligheder for Safari. Her kan du opleve elefanter, løver, geparder, flodheste og flere andre dyrearter. Vestafrika kan ganske vist ikke konkurrere med det østlige og sydlige Afrika, hvad angår safari, men der er muligheder for at opleve det afrikanske dyreliv. Indtrykkene står i kø, og alle sanser bliver vakt når man rejser i det traditionsrige Benin.

 

En rejse med Ricskhaw Tours & Travel

Hos Rickahaw Tours and Travel skræddersyr vi din rejse efter dine ønsker og interesser. Vi har både tilrettelagte grupperejser med dansk eller engelsktalende rejseguider samt personligt skræddersyede rejser. Rejserne her på vores hjemmeside er til inspiration og blot et udsnit af de mange muligheder. Kontakt os med netop dine rejseønsker, så sammensætter vi sammen med vores lokale kontorer i Afrika, rejsen du aldrig glemmer.

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias