Find din rejse til Afrika her:

Vil du i kontakt med os?

6075 6075

Læs om andre foredrag

Rejseforedrag om Kenya og Zanzibar

Kenya kulturrejse

Onsdag D. 13. juni 2018  - kl. 18.30 - 20.00

 

Sted Rickshaw Tours & Travel: Østre Kanalgade 16 st, 9000 Aalborg

 

Kenyas dyreliv og charmerende Zanzibar

 

Det er med stor glæde at vi nu inviterer på en spændende "rejse" til Kenya og Zanzibar for en aften.
Vores erfarne rejseleder Bettina Giversen har boet i Kenya i flere år, og landet ligger hendes hjerte meget nært. Hun glæder sig til at berette om landet, der betyder så meget for hende, og tage dig med på en rejse fuld af oplevelser og eventyr fra første færd, når vi udforsker Kenyas kulturelle perler og den ualmindeligt smukke natur. De store safarioplevelser i Kenya rundes af med en tur til den eksotiske ø Zanzibar, hvor safaristøvet skal børstes af.

 

Vi begynder rejsen i Nairobi og Ngong Hills, som vi kender fra Karen Blixen og fortællingerne om den afrikanske kaffefarm. Ligeledes skal du opleve Kazuri Bead Factory, hvor de smukkeste perler og smykker bliver fremstillet. David Sheldrick's elefantbørnehjem giver også altid smil på læben, når man oplever de forældreløse babyelefanter blive fodret og nusset om. Fra storbyens mange indtryk og seværdigheder begiver vi os ud på den afrikanske savanne på en spændende fotosafari til nogle af verdens smukkeste safariområder. Vi rejser mod sydøst til Kenyas bedste nationalparker, for at opleve det fantastiske dyreliv. Bettina fortæller bredt om Nairobi, Lake Nakuru og naturligvis det magiske Masai Mara, hvor vi er på udkig efter de store dyr på de champagnefarvede sletter. Hun fortæller mere om "The Big 5" som refererer til elefantenen, næsehornet, vandbøfflen, løven og leoparden. Derudover får du nogle gode råd med på vejen omkring de unikke områder, der byder på helt særlige oplevelser. Turen afsluttes ved det Indiske Ocean, hvor Zanzibar fortryller sanserne med skønne palmestrande, lokale lækkerier og store kulturelle oplevelser.

 

Herudover får du naturligvis mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål samt få nogle gode råd med på vejen, hvis du overvejer at tage på vores grupperejse til Kenya og Zanzibar. Glæd dig til en aften hvor rejsefeberen får frie tøjler, og du bliver inspireret til dit næste rejseeventyr uanset om du er til grupperejser eller et skræddersyet eventyr.

 

Vi byder på en lille forfriskning, og glæder os til at se dig til en spændende aften. Tilmeld dig venligst her på siden eller kontakt os på anden vis, så kan vi reservere dig en plads.

Tilmeld dig her



Ved tilmelding til vores rejseforedrag accepterer du, at vi via mail og sms sender information ang. det tilmeldte rejseforedrag.