Find din rejse til Afrika her:

Tlf: +45 6075 6075

Vil du i kontakt med os?

6075 6075

 

8

maj

Masaierne, Østafrikas nomader

Et folks tilværelse i pagt med naturen

Går din rejse til Tanzania eller Kenya, så møder du med stor sandsynlighed de høje, slanke masaier på din vej. Man anslår, at der bor knap én million masaier i Østafrika, fra Nairobi i nord, til Dodoma i syd. Dette traditionelle nomadefolk har i hundredvis af år levet af jagt samt opdrætning af kvæg på den semi-tørre savanne. Denne tilværelse har gjort dem til eksperter i at tilpasse sig de, ofte barske, vilkår på savannen, hvor det at skaffe mad og vand byder på særlige udfordringer. At tilbagelægge lange afstande og gå i dagevis, for at bringe varer til markedet eller for at få lægehjælp er en del af tilværelsen.

 

Masai boma, Ngorongoro Nationalpark i Tanzania

 

Ude på sletterne opdrætter masaierne deres kvæg og lever i pagt med naturen, som de har gjort i generationer. Kvæget er omdrejningspunktet om masaiernes tilværelse og deres kost, som består primært af kød, mælk og okseblod, suppleret med den kost som de kan jage og samle i naturen. Masaikulturen er patriarkalsk og ældre mænd har en således en helt særlig status i stammen, hvor dyder som råstyrke og mod er noget, der bliver dyrket. I tidligere tider trådte en masaikriger for alvor ind i de voksnes rækker, når han havde nedlagt en løve. Denne skik er fortid, på grund af den faldende løvebestand, men kvaliteter som mod, styrke og mandshjerte dyrkes stadig i rigt mål. En af de mere kuriøse ritualer man kan opleve, er de unge masaimænds interne konkurrence i at hoppe højest. En sand opvisning i råstyrke.

 

Masaimænd dyster om at hoppe højest og vise styrke. Ritualet hedder Adumu og er blot en af de mange stolte traditioner blandt masaierne.

 

Et slående eksempel på masaiernes traditionelle levevis og sameksistens med naturen kan opleves i Ngorongoro krateret i Tanzania. Her driver de unge masaidrenge, hver dag, deres kvæg ned i det storslåede krater, for at lade det græsse på savannen blandt zebraer, gnuer og løver. Der synes at være skabt en forunderlig balance, hvor savannens store rovdyr og masaierne kan eksistere side om side uden evig konflikt. Således er mødet med masaierne på en rejse til Østafrika et møde med en helt anden levevis, fascinerende og forunderlig på samme tid. Man kan måske lære noget om bæredygtighed og forsvarlig brug af jordens ressourcer fra masaierne. Slagtes et dyr går intet til spilde, alt har sin naturlige anvendelse i masaiernes tilværelse.

 

Masaihyrde vogter sit kvæg på savannen.

 

Hvis du møder masaierne på savannen, besøger et af de store masaimarkeder, hvor deres kvæg skifter hænder eller måske finder vej til en masailandsby, så skal du have tanke på masaiernes stolte traditioner. Dette er muligvis en stamme, som har en del af løsningen til fremtidens udfordringer, herunder at begrænse ressourcespild og opnå en bæredygtig fødevareproduktion i en verden påvirket af klimaforandringer. Ét er sikkert: Masaierne er en spændende del af Østafrikas mangfoldighed og som rejsende giver deres levevis stof til eftertanke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias