Find din rejse til Afrika her:

 

16

okt

Oplev Afrikas vidunderlige markeder

Oplev Afrikas vidunderlige markeder på helt tæt hold, når du er i Afrika. Det store menneskemylder, de mange gadesælgere, et sammensurium af dufte, lyde og smagsoplevelser. Du mærker den afrikanske puls helt tæt på, når du besøger et af kontinentets mange autentiske, lokale markeder. Det er uden tvivl en af de allerbedste måder at få en lokal oplevelse og se, hvordan de lokale lever og handler. På den måde kommer man helt tæt på kulturen og traditionerne.

Du møder alle de livlige handelsfolk og festlige gadegøglere, der gør deres bedste for at komme i kontakt med dig – enten på gebrokkent engelsk eller med tegn og fakter. Mens du mingler med de lokale, vil du se sjældne produkter og fødevarer.  Det er virkelig en stor oplevelse at betragte de indfødte i deres element, når de handler med hinanden.

 

Vi har lavet en oversigt over nogle af Afrikas mest interessante markeder.

 

Vestafrikas største marked: Kejetia markedet i Ghana

 

Beliggende i byen Kumasi i Ghana, finder man det 100 år gamle Kejetia marked. Kejetia er uden tvivl et af de mest farverige markeder i verden, og er Afrikas største udendørs marked. Over 50.000 butikker og boder ligger i den store afrikanske markedslabyrint. Her finder du alt fra genbrugsmaterialer, madboder, naturmedicin, håndlavet sæbe, krydderier, tøjtryk, kunst og håndværk. Meget af tøjet, der sælges på markedet, er lavet ved den afrikanske ’Kente’ vævning.

 

Markedet minder mest af alt om et lille samfund, der er opdelt i forskellige sektioner afhængigt af, hvilke varer der sælges. Det kan være en kamp at komme igennem mange af de turistede markeder i Ghana, men Kejetia er anderledes. Her er det de lokale, der handler, og du får derfor et unikt indblik i den ghanesiske hverdag. Her kan du dufte, smage og lytte dig frem til de mange autentiske oplevelser på markedet. Varerne på Kejetia markedet sælges til gode priser, så det er ikke nødvendigt at forhandle om prisen her.

 

Markedet er en sand oplevelse, man ikke må snyde sig selv for, når man besøger Ghana.

 

Markedet i metropolen: Kariakoo markedet i Dar es Salaam

 

I Tanzanias hovedstad Dar es Salaam finder du Kariakoo markedet, som er det største i byen. Markedet er opdelt i 3 forskellige etager i en stor bygning, der fungerer som hjertet i Dar es Salaams handelscenter. Udenfor bygningen har flere sælgere opstillede boder, hvorfra de sælger alverdens ting og sager. Oftest er indgangen til selve markedet nærmest spærret af de små boder, så du må bruge fakter og tegnsprog for at komme igennem de mange stande.

Markedet er fyldt med mennesker morgen, middag og aften – og du kan stort set finde alt på dette marked.

 

Souvenir-shopping i Maasai Market i Arusha

 

I den mindre by Arusha i Tanzania finder du et andet marked. På Maasai markedet sælges der lokalt producerede souvenirs. Her kan du købe forskelligt håndværk lavet af ibenholt, rødtræ og andre træsorter. Desuden finder du en masse kunst og malerier udført af de lokale fra Tanzania.

 

Religiøs shopping: Dantokpa i Benin

 

Beliggende i byen Cotonou i Benin ligger Daktokpa markedet, som er det største i Benin (og et af de største i hele Vestafrika). Det er nemt, at fare vildt på dette marked i jagten på de fede varer.
Det bedste råd er at tage sig tid, tage et par dybe indåndinger og nyde synet. For dem, der kan lide fotografering, skaber dette marked en enestående kulisse.

 

En interessant del af markedet er området, hvor varer sælges til religiøse ritualer. Du kan finde genstande som kranier, urter, olier, stearinlys, knogler og lædermaterialer. Det er en fantastisk måde at få en ide om, hvor mange ting, der kan bruges under et traditionelt ritual eller en ceremoni, eksempelvis når der skal laves en talisman.

 

Maasai markedet i Nairobi, Kenya

 

Et af de bedste steder at opleve Maasai-kulturen samt købe nogle af deres mere eksotiske produkter er Maasai-markedet i Nairobi, Kenya. Dette er et mobilt marked, der afholdes i forskellige dele af byen på forskellige tidspunkter.

Kenyas Maasai Marked er uden tvivl det bedste sted for førstegangsbesøgende, der er på udkig efter en autentisk kenyansk oplevelse.

Disse livlige dagsmarkeder byder på en bred vifte af beklædningsgenstande, håndværk og smykker til gode priser. Markedet bliver brugt af både lokale og turister.

 

Souks og bazarer i Marrakech, Marokko

 

Marrakech, og Marokko generelt, er et sted, der er taget ud fra 1001 nats eventyr. Det er en fuldstændig fortryllende oplevelse at bevæge sig rundt på de mange markeder.
Nogle af de smukkeste og mest hektiske steder er de mange souks i Marrakech. En souk er en stor markedsplads, der afholdes i et udpeget kommercielt kvarter. Souks har eksisteret i flere tusinde år.

Med smalle stier, alverdens krydderier, lokale håndværkere, der sælger deres varer, cykelhandlere, tæppesælgere og meget andet.

 

Greenmarket Square i Cape Town, Sydafrika

 

Shopping på Greenmarket Square i Cape Town er en stor oplevelse. At slentre gennem markedet og finde fantastiske ting som lokal kunst, stof, smykker, kunsthåndværk og genstande fra forskellige dele af verden, især afrikanske artefakter. Det er det perfekte shoppingsted, hvis du leder efter souvenirs og gaver til dine venner og familie derhjemme.

 

Darajani markedet på Zanzibar

Madmarked på Zanzibar

 

Hvis du leder efter en bred shoppingoplevelse, skal du besøge Darajani Market på Zanzibar, der ligger langs Darajani Road. Darajani Market er et populært marked for lokalbefolkningen. Markedspladserne er fyldt med en række varer som friske frugter, krydderier, husholdningsartikler og madvarer, sko, tøj og mange andre ting. Hvis du vil nyde shopping i Darajani, er det bedst at gå om morgenen, før det bliver overbefolket.

 

Afrikas største marked: Addis Merkato i Etiopien

 

I Etiopiens hovedstad Addis Ababa finder du ‘Merkato’ markedet. I Merkato finder du alverdens varer fra Afrika, og især fra Ethiopien. Her sælges alt fra klipklappere og smykker til krydderier og røgelse.

Nogle mennesker siger, at det er det største marked i Afrika. Det er dog ikke et af de mest fotogene markeder. De fleste handelsfolk har nemlig permanente metalskure til at huse deres varer, så i manges øjne ændrer dette markedet fra at være en scene af eksotiske varer til at ligne en slum.

Du kan købe krydderier, sølvsmykker og meget andet. Der er endda et “genbrugsmarked”, hvor du kan købe sandaler lavet af gamle dæk, kaffekander lavet af gamle italienske oliventræer og andre interessante sager.

 

Varer, du bør undgå

• Som mange andre steder i verden, sælges der en række varer, der er lavet af ulovligt materiale. Vær især opmærksom på elfenben, der stammer fra elefanternes stødtænder, og næsehorn. Begge dyrearter er ekstremt truede af samme årsag, og det er derfor særdeles strafbart at købe og importere disse varer.
• Fødevarer og planter, der skal bringes med hjem – vær opmærksom på reglerne i lufthavnen

 

Gode råd

• Gør evt. brug af guide på markedet
• Pas på lommetyve
• Prut om prisen: gå ned til halvdelen af den udbudte pris – og så en tand op! Så en ting der udbydes Til 100 kr. ender du med at byde 60-65 kr. for.
• Nyd oplevelsen

Afrika har en udbredt markedskultur og overalt, hvor du kommer frem på kontinentet, finder du de vidunderlige lokale markeder. Lad dig inspirere af vores destinationer i Afrika her.

 

Flere spændende indlæg på rejsebloggen

Skræddersyede rejser med erfaring siden 1988!

Hvis du har helt særlige ønsker til din rejse, hjælper vi dig gerne med at skræddersy lige netop den ferie, du og din familie drømmer om. Hos os har kundetilfredshed højeste prioritet, og vi gør vores ypperste for at du får rejsen, du aldrig glemmer.

+45 6075 6075

Einar

Nana

Mathias